Man skal passe på med at fælde dom baseret på en enkelt sæson. Man skal holde sig fra at gøre det på baggrund af en enkelt kamp, og det er umuligt at konkludere noget på baggrund af 21 minutter. Men jeg vil nu alligevel tage udgangspunkt i de 21 minutter i den kamp, der opsummerede sæsonen, og måske i virkeligheden de sidste par sæsoner for Tottenham.
Lad os bare lige hurtigt tage dem, for dem der eventuelt skulle have misset det. De 21 minutter i udekampen mod Newcastle. En direkte duel om en plads i næste års Champions League, og så leverede Spurs sådan en præstation. Bagud 5-0 efter 21 minutter og på alle leder og kanter udspillet, ugidelige, opgivende.
Hugo Lloris mente efterfølgende, at spillerne burde undskylde til de fans, der havde taget turen til Newcastle, samt dem der så med på tv. Altså dem der ikke slukkede efter 21 minutter.
Ny træner
Det nederlag, og måden det skete på, fik konsekvenser. Mandag aften sendte Tottenham et telegram ud, der i overskriftsform bare hed ”Club update from Daniel”, men som i en kortfattet meddelelse forklarede, at Christian Stellini ikke længere er træner for Tottenham, der nu i stedet sætter sin lid til, at Ryan Mason kan føre dem i top 4 i sæsonens resterende kampe. Mason der har været assistent for Stellini, og som for næsten præcis to år siden blev pålagt en lignende opgave, da han tog over i sæsonens sidste syv kampe, hvilket resulterede i fire sejre og tre nederlag og en plads som nummer syv.
På det tidspunkt var Tottenham ved at finde sig selv igen. Pochettino og Mourinho var røget i svinget, og de ledte efter en retning. De havde inden da lignet et mandskab, der var ved at etablere sig som top 4 klub og måske endda ligefrem mesterskabsudfordrer i årene under Pochettino. Få klubber i England, i Europa velsagtens, var så meget i sync med sine fans og i tråd med sin filosofi som Spurs.
Ja, de vandt ikke noget de år, men de nærmede sig. Og de gjorde det på deres måde. De købte ikke bare stort ind, og de gik endda 18 måneder uden at hente en eneste spiller, fordi de mente, at de havde truppen, og de insisterede på at underholde sine fans.
Skal genfinde sig selv
Tottenham var en god historie. Den historie blev ikke endelig ødelagt på 21 minutter på St. James’ Park søndag aften, men den opsummerede en klub, der siden sommeren 2019 har savnet retning, vision og mod. Mourinho og Conte var og er begge store trænernavne, men selv titelgaranter som dem kunne ikke levere sølvtøj, og langsomt men sikkert tabe Tottenham sig selv.
På rygtebørs nævnes flere store trænere på vej til klubben, heriblandt Pochettino, der dog også muligvis har et job hos naboerne fra Chelsea at forholde sig til. Men gør det egentlig nogen forskel, hvem det er, der overtager tøjlerne hos Spurs i den kommende sæson? For hvad er det i givet fald, Luis Enrique, Pochettino eller Nagesmann eller en helt fjerde kan se ind i?
Profilflugt?
Usikkerheden om Harry Kanes fremtid har efterhånden været et tilbagevendende tema i et par sæsoner, men denne gang kunne meget tyde på, at Tottenhams anfører og topscorer endelig siger farvel. I kampen mod Newcastle fik han reduceret til 1-5, inden det så blev 1-6, og det var på mange måder et passende billede på Harry Kanes sidste par år i Tottenham. Han har holdt niveauet, med enkelte udfald undervejs, men han har ikke kunne trække Tottenham det sidste stykke vej.
Nu skal Tottenham i stedet trækkes op på ny. De kan spejde mod Napoli for at finde et hold, der denne sommer solgte ud af profilerne og alligevel vinder det første mesterskab siden 1990, skulle de få brug for et forbillede og for lidt håb i mørket. Men mere sandsynligt er det nok, at Spurs kan se frem til et par år på andenklasse, mens de genfinder sig selv.
- På 30 minutter viste Jesper Lindstrøm, at han kan blive løsningen på Napolis problemer
- Real Madrid har savnet Vinicius Junior, men han savner i høj grad det gamle Real Madrid
- Chelsea er et eksperiment i stiltiende tomgang og det hele er Boehlys skyld
- Kommentar: Tottenham vandt selvom derbyet mod Arsenal endte 2-2
- North London derby skal blive et brag – og det første af mange!
