Premier League er ikke en sprint. Det er snarere et maraton. En slags fodboldens grand tour, der starter i august og slutter i maj, og som weekend efter weekend koster blod, sved og tårer.
Ikke bare hvis man vil ende med at vinde det hele. Men også hvis man vil undgå at rykke ud. På den måde er Premier League en konstant kamp om liv eller død. For alle og enhver.
En verden, hvor Goliath selvfølgelig slår David mere end vice versa. Men så sandelig også en verden, hvor Davids muskler er så store, at Goliath gang på gang får sin sag for.
Derfor er kampprogrammet i Premier League heller ikke uden betydning. Hverken for de implicerede klubber eller for de millioner vis af fans og tv-seere, der følger med fra sidelinjen.
Had og frygt
For nogen fans er offentliggørelsen af Premier Leagues (kommende) kampprogram ligefrem en sommerlig udgave af juleaften. En oversigt over, hvad der er i vente, og hvad man især skal skrive sig bag øret. Hvem, hvor og hvornår.
Ja, der er ligefrem mennesker, der skaber deres årshjul ud fra, hvordan bolden ruller i Premier League. Og det er ikke bare sødt og charmerende. Det er såmænd også forståeligt. For findes der egentlig en federe kalender, at leve sit liv efter?
Nå, men selvom alle kampe på papiret er vigtige, så er der naturligvis opgør, der fylder mere end andre. Og her tænkes der på de kampe, der spilles mod de hold, man ikke kan lide. Ja, som man måske ligefrem hader. For slet ikke at tale om kampene mod de hold, man frygter allermest, og som man derfor har en hulens masse respekt for.
Og jo, sommetider smelter de to slags kampe sammen til en. For eksempel i Chelsea-land, hvor fans af The Blues skyder sæsonen i gang mod Liverpool. Og det var Liverpool. Den 13. august. Klokken 17.30 dansk tid. “Get in there!”
Et større kryds findes næsten ikke. Det skulle da lige være den 4. november, hvor turen går til Tottenham. Den kamp handler nu mere om had end om frygt. Eller som Frank Lampard engang omtalte Tottenhams hjemmebane; Three Point Lane.
The usual suspects?
Men der findes som sagt ingen lette kampe i Premier League. Især ikke for oprykkerne fra Luton Town. For dem bliver samtlige kampe i den kommende sæson derimod en massiv tryktest. Hver kamp bliver et bjerg, der skal bestiges. Det bliver Davids kamp med Goliath fordelt på 38. runder. Intet mindre.
Og lige så fedt og festligt, det bliver for fans af The Hatters, når mastodonter a la førnævnte Chelsea og Liverpool kommer på besøg på Kenilworth Road, ligeså ufattelig vigtige bliver møderne med de andre nedrykningskandidater.
Hvem de kandidater så end er. Eller rettere; bliver. I skrivende stund er det faktisk næsten umuligt, at spå om. Endda i begge ender af tabellen. Bevares! Et hold som Manchester City rykker ikke ned og Luton bliver ikke mestre. Men hvem de to hold kommer til at slås med i hver sin ende af tabellen, må tiden vise.
Det er dog nærliggende at tro, at diverse kampe skal kæmpes mod the usual suspects. Altså, at Pep og co. igen skal krydse klinger med Arsenal, Newcastle, Liverpool og Manchester United. Men også Chelsea, Aston Villa og Brighton, der kommer til at presse topholdene til det yderste.
Og hvad angår Luton? Ja, så peger pilen naturligvis på et oprykker-mandskab som Sheffield United. Men hvem ellers? Nottingham Forest, Everton og Bournemouth? Eller måske Burnley? Det er svært at sige.
En god start
Men måske får man allerede antydningen af et svar i starten af september. For selvom man rigtignok holder fast i, at kampene før, under og lige efter jul, er Alfa og Omega – ligesom det altid er en god ide, at slutte sæsonen af med sejre på stribe – så er den første måned af sæsonen heller ikke at kimse af.
Tværtimod. For Premier League er (også) et tog, der bare buldrer derudaf fra første fløjt. Og det gælder om holde fast, så man ikke at blive smidt af, før man får set sig om i kupeen.
Det er der dog rigtig meget, der tyder på, at Luton kan blive allerede inden august er omme. Sådan groft sagt. For her står den først på Brighton ude og Burnley hjemme, hvorefter The Hatters skal en tur til Stamford Bridge.
Oprykkere har det ganske vist med at indlede fodboldlivet i Premier League med en glødende gejst, der (ligesom tro) kan flytte bjerge. Alligevel er det dags dato svært at se, hvor Lutons point skal hentes i august.
Game on!
Hjemmekampen mod Burnley er naturligvis det bedste bud. Mest af alt fordi Kenilworth Road ser ud, som det gør. Et lille, slidt og dybt primitivt levn fra en anden verden end den, der hedder Premier League. En bygning med plads til 10.365 tilskuere. Et krøllet postkort sendt fra de gode gamle dage, før der gik glitter, glamour og hospitality i den.
Og der da heller ingen tvivl om, at Kenilworth Road er og bliver Lutons bedste kort på hånden. Især når Goliath kommer på besøg. Hvilket for Lutons vedkommende vil sige hver evig eneste gang, der står kamp på programmet. Game on!
Hvis du kan lide, hvad du læser, så hjælp os meget gerne med at vokse og følg os på twitter og facebook. På den måde kan vi levere endnu flere artikler og øge vores dækning af verdens bedste liga.
- På 30 minutter viste Jesper Lindstrøm, at han kan blive løsningen på Napolis problemer
- Real Madrid har savnet Vinicius Junior, men han savner i høj grad det gamle Real Madrid
- Chelsea er et eksperiment i stiltiende tomgang og det hele er Boehlys skyld
- Kommentar: Tottenham vandt selvom derbyet mod Arsenal endte 2-2
- North London derby skal blive et brag – og det første af mange!
