I en moderne verden fuld af pumpede individer, der med computerdesignet atletisme og specialsyede plastikstøvler høvler den ene højintensive topaktion af efter den anden, så er der noget old fashioned, ja nærmest noget analogt på en feudalistisk måde over Chelseas Cesar Azpilicueta.
Og det er ikke kun fordi, han har været på klubbens førstehold siden bondestenalderen og dermed i længere tid end nogen andre.
Men også fordi den 33-årige spanier fra det baskiske distrikt, Zizur Mayor, spiller som en traktor blandt Lamborghini’er.
For Azpilicueta er en knokler, en slider, en arbejdshest, ja, en traktor, der uden de store dikkedarer, uden så meget pis, bare via en ren og skær professionel arbejdsindsats, leverer et solidt stykke håndværk, der gang på gang illustrerer, at manden ikke bare kan sit kram, men også kender sine begrænsninger.
Alligevel ligner Azpilicueta en mand, der efter et årti på Stamford Bridge synger på sidste vers i Chelsea-land.
Ja, man fristes endda til at gå så langt som at sige, at synet af Azpilicueta i lørdags mod Leicester, hvor han grundet Conor Gallaghers håbløse udvisning blev skiftet ind i pausen, måske bliver det sidste, man ser til Chelseas (i hvert fald på papiret) anfører.
Hvorfor?
Og hvorfor så det?
Forlængede Chelsea ikke Azpilicuetas kontrakt tidligere på sommeren, så den nu gælder til sommeren 2024?
Og har Thomas Tuchel i en aparte sæson, hvor et i forvejen hæsblæsende kampprogram har fået selskab af et udmarvende VM fuld af spidsbelastninger og hedeslag, ikke brug for en stabil og rutineret arbejdskraft a la Azpilicueta til enten bagkæden eller oppe på wingbacken?
Altså, en spiller med 480 Chelsea-kampe på CV’et, der i øvrigt også viser, at Azpilicueta i løbet af det seneste årti har vundet alt, hvad vindes kan, måske fordi han – og hold lige fast – blot har misset otte kampe (3 pga. sygdom, 5 pga. skader) på 10 år.
Fordi!
Svaret på alle spørgsmål er det samme og egentlig ganske simpelt, nemlig…Wesley Fofana!
For i timerne op til Chelseas føromtalte kamp mod Leicester blev det nemlig officielt, at Chelsea har landet en 6-årige aftale – i hvert fald en verbal én af slagen – med netop Leicesters Fofana.
En handel, som eftersigende kommer til at koste Chelsea i omegnen af 75 millioner engelske pund, men som nok også kommer til at koste Azpilicueta spilletid en masse.
Købet af Fofana kaster således en omstrukturering af sig, der minimerer Azpilicuetas rolle på fremtidens Chelsea-mandskab til i absolut bedste fald at blive en art bærende birolle, når kampprogrammet byder på Carabao Cup.
Fofana overtager nemlig, så snart den fransk fødte 21-årige med Elfenbenskyst’sk pas bliver klar til kamp, Reece James’ position i højre side af Chelseas tremandsforsvar, hvilket så til gengæld betyder, at James bliver skubbet frem på højre wingback i stedet for Ruben Loftus-Cheek, der fremover skal spejde efter spilletid inde i det centrale maskinrum, hvor Mateo Kovacic i lørdags godt nok vente tilbage efter lang skadespause, men hvor N’Golo Kanté stadig er ukampdygtig og hvor Gallagher kan se frem til karantæne.
Og ja, det var lang sætning, men ikke længere end Azpilicueta udsigt til spilletid er dårlig.
Flere på vej?
Og apropos Fofana, så viser købet ikke bare, at Todd Boehly nok engang har givet Tuchel det, som Tuchel gerne vil have, men også, at Todd Boehly ikke løj, da han ved købet og magtovertagelsen af Chelsea tilbage i maj måned, sagde, at han og de andre nye medejere ville investere massivt i klubben.
Således har Chelsea i dette transfervindue, der lukker senere i denne uge, nærmere betegnet klokken 23.59 onsdag aften, angiveligt – og ifølge Transfermarkt.com – handlet for mere end 200 millioner euro, hvilket svarer til nogenlunde 1,5 milliarder danske kroner.
Og skal man tro på de navne, og mængden af disse, der fortsat sættes i forbindelse med Chelsea, så er Todd Boehly slet ikke færdig med at handle endnu.
Evertons Anthony Gordon, Barcelonas Pierre-Emerick Aubameyang, Barcelonas Frenkie de Jong, Crystal Palace’ Wilfried Zaha og Dynamo Moskvas Arsen Zakharyan…bare for at nævne en håndfuld, der, hvis de tal, der i pressen rumsterer omkring navnene holder vand, vil tvinge Boehly til at udskrive en check på yderligere 1.7 milliarder danske kroner for bare Gordon, Aubameyang og de Jong alene.
Men det altsammen rygter, og selv de økonomiske nøgletal i forbindelse med bekræftede handler i nutidens fodboldindustri er omgivet af så meget uigennemsigtighed, at de er svære at få øje på.
Sikkert er det dog nok, at Chelsea hverken er færdige med at handle ind – eller for den sags skyld sælge – i dette transfervindue, ligesom ankomsten af Fofana, og de omstruktureringer handlen fører med sig inden på banen, helt sikkert kommer til at minimere Azpilicuetas tid i aktion i et sådan omfang, at man måske aldrig får ham at se igen.
