Wigan Athletic ude mod Millwall lørdag den 10. december klokken 16:00 på The Den. Samme tid som en VM kvartfinale. Det er næppe mange øjne, der kommer til at være rettet mod det opgør, men det burde der måske være. For det bliver første kamp med Kolo Toure i spidsen for Wigan.
Ivorianeren, der i Premier League tørnede ud for Arsenal, Manchester City og Liverpool, er nu klar til sit første cheftrænerjob efter at have være en del af staben for først Elfenbenskysten, Celtic og senest Leicester.
For Kolo Toure er det forhåbentlig begyndelsen på en stor managerkarriere, mens det for Wigan gerne skal være en katalysator til bedre tider.
Fra FA Cup triumf til nedrykning
For selvom det efterhånden er længe siden, så var der engang, hvor Wigan var Premier League klub. Og de var mere end det. Lidt grå til tider, nuvel, men med en uforlignelig evne til at finde storspillet frem i foråret, på et tidspunkt hvor det ellers så allermest håbløst ud. Deres evne til at levere en Houdini-lignende flugt fra nedrykningsstregen i de sidste kampe blev så udbredt, at det at levere en overlevelseskampagne på et kritisk tidspunkt senere bare blev døbt ”at lave en Wigan”.
Jeg besøgte selv klubben i foråret 2013. På det tidspunkt forsøgte de igen, igen at lave en Wigan. I halvanden time fortalte daværende træner Roberto Martínez om Wigans evner i de store kampe, og hvorvidt en flot FA Cup kampagne det år kunne risikere fjerne fokus fra Wigans overordnede målsætning. Overlevelse. Det afviste han. Men Wigan vandt FA Cuppen og rykkede ned.
Dengang talte både han og kommunikationsafdelingen om den udvikling, klubben var inde i. Jeg måtte forstå, at Wigan tog store skridt. De var ved at blive en klub, som de lokale også tog til sig. De var ved at lære, at Wigan var mere end bare kendt for sit Rugby-hold. Og små skolebørn voksede nu op og ønskede sig Wigan-fodboldtrøjer. Ud af ti fodboldinteresserede børn i området var vurderingen dengang, at seks af dem nu holdt med Wigan. Tidligere havde en ud af ti holdt med Wigan, mens resten holdte med områdets største klub, Manchester United.
Elevatorklub
Det var en interessant snak, der også kom forbi afstikkere til Stefan Bidstrup og Ståle Solbakkens mandskabs håndtering, men det var også en samtale, hvor budskabet aldrig blev forløst. For Wigan rykkede ud. Vandt FA. Cuppen mod naboerne fra Manchester City, men rykkede ud. Og Roberto Martínez rykkede videre. Den del afviste han egentlig også i interviewet, men lad nu det ligge.
For Wigan rykkede ikke bare ud af Premier League, men også ud af bevidstheden hos mange. For efter to sæsoner i The Championship tog de turen ned i den tredjebedste række. Og herfra gik elevatoren ellers i gang med oprykning i 2016, nedrykning i 2017, oprykning i 2018 og nedrykning i 2020. Året efter var det lige før, at de også rykkede ud af League one, men de klarede akkurat frisag, inden oprykningen til Championship så blev sikret i sidste sæson.
Og så er vi tilbage til nutiden. For i skrivende stund er de placeret på en 22. plads og har kurs ned mod den næstbedste række. Igen. Hvis altså ikke Kolo Toure får trykket på knappen i tide. Til at hjælpe med den opgave har han fået selskab af Kevin Betsy og Ashvir Johal, der kommer fra henholdsvis Crawley Town og Leicester, mens Rob Kelly fortsætter i rollen som assistent i klubben. Den kvartet skal nu gøre Wigan relevante igen i det engelske fodboldlandskab. Og det begynder på The Den. Så glem da den kvartfinale i Qatar lørdag den 10. december.
