Kommentar: Glem VAR og husk i stedet på Postecoglous høje forsvarslinje
Kommentar: Gårsdagens kamp mellem Tottenham og Chelsea vil sent blive glemt. Opgøret havde alt, der findes mellem himmel og jord i moderne fodbold. Alt det gode og alt det onde.
Og kaster man et blik på dagens udgave af engelsk sportspresse, så er det nok engang VAR, der fylder. Hos The Guardian, The Times og alle de andre medier, der er værd at beskæftige sig med.
VAR var da også en stor del af det, der gjorde dramaet på Tottenham Hotspur Stadium så stort, som det endte med at blive. Desværre, fristes man til at sige. Men det er der intet nyt i.
Sydende suppe
VAR er jo stort set evig og altid talk of town på bagkant af en storkamp i Premier League. En endeløs diskussion mellem for og imod. En sydende suppe af hvis-og-hvis, hvor ingen rigtig spiser brød til.
Omvendt, hvis VAR ikke havde eksisteret, så var det jo bare dommer Michael Oliver, der havde været til debat. Og skilt ad. Hængt op på korset og pillet ned igen.
I øvrigt som i de gode gamle dage. Dengang teknologi var noget, der blev brugt til at transmittere en fodboldkamp, og ikke til at skabe dens drama i åbent spil.
Sweeper-keeper
Og apropos åbent spil, så er det ærgerligt, at det eksempelvis ikke er Tottenhams høje forsvarslinje og Chelseas kvaler med at bryde den, der her dagen derpå får lov til at fylde mediebilledet ud.
Ange Postecoglous insisteren på at tænke fremad i øredøvende modvind, var nemlig fascinerende at iagttage. Og mere end det. Langt mere end det.
Tottenhams 7-0-1, hvor Guglielmo Vicario var mere sweeper end keeper, var et livsbekræftende syn for fodboldguderne. En flot påmindelse om, at tro på det man tror på, selv i de sværeste stunder.
2-7 eller 3-12
Og selvom kampens resultat indikerer noget andet, så var Postecoglous taktiske dispositioner ikke langt fra at spænde ben for Chelsea.
Mauricio Pochettinos mandskab havde nemlig overraskende svært ved at bryde Tottenhams fremskudte bagkæde og udnytte de mange bag- og mulighedsrum, som de i sagens natur skabte.
Kampen endte som bekendt 1-4. Men den kunne sagtens være 2-7 eller 3-12. Eller måske endda 4-1 til Tottenham, hvis ikke VAR havde eksisteret, vil nogen sikkert sige.
Med- og modvind
Men sket og sket. Og selvom Tottenham tabte, så vandt Postecoglou og co. også lidt. Tottenham sendte nemlig et super-signal om, at holdet er lige så gode i modvind, som de er i medvind.
Og ja, Tottenham er stadig, trods sæsonens første nederlag, blandt spidskandidaterne til alt muligt i Premier League. Det er Chelsea til gengæld ikke. I hvert fald ikke endnu.
Alligevel var gårsdagens sejr tiltrængt som bare pokker. Ikke bare fordi modstanderen var Tottenham, men også med tanke på det, der er sket i fortiden, og på det, der venter i fremtiden.
Og ja, på den måde kom der to vindere ud af opgøret på Tottenham Hotspur Stadium, der sent vil blive glemt, men som bør blive husket for andet og mere end bare VAR.
Hvis du kan lide, hvad du læser, så hjælp os meget gerne med at vokse og følg os på twitter og facebook. På den måde kan vi levere endnu flere artikler og øge vores dækning af verdens bedste liga.
