Kommentar: Gør Manchester City Premier League kedelig?

Manchester City

Foto. Charnsitr Dreamstime.com

Manchester City gør Premier League kedelig. Det er ikke uvant at støde på sådan et udsagn om de lyseblås dominans.

Det er næsten symbolsk, at Manchester City vandt mesterskabet 13/14 som den direkte arvtager af lokalrivalerne Manchester Uniteds trone. De har med den titel vundet det engelske mesterskab fem gange. FA Cuppen en enkelt gang i den periode og Liga Cuppen seks gange.

Dominans

Der er altså ikke tale om totaldominans, men en klar overhånd i forhånd til udfordrerne.

Den præstation havde de ikke opnået uden penge. Det er en no brainer, men vi ser andre klubber med penge sovse rundt i skiftende strategier og hovsaløsninger. Det har vel nærmest ikke været tale om andet hos Manchester United siden Alex Ferguson gik på pension. Skotten tog 13 mesterskaber fra 1992/93 til 2012/13. Det er dominans.

Men uden en klar plan for den videre vej frem efter Fergusons pension, så gled magten Manchester United af hænde.

Hukommelse

Var det kedeligt i Fergusons tid? Jeg husker det ikke sådan. Jeg har netop udgivet en bog om Premier Leagues første 30 sæsoner og den tur ned ad memory lane var ikke kedelig trods Manchester Uniteds styrke. Kenny Dalglish gjorde sig til at tage kampen. Derefter Arsené Wenger. Så Mourinho eller rettere Roman Abramovich, der med skiftende trænere overtog Londonscenen som hovedstadens førende hold og igen gjorde byen til en fodboldmæssig magtbase målt på mesterskaber.

Ser vi bort fra Leicesters mesterskab i 2016, så har penge talt et klart og tydeligt sprog i placeringen af mesterskabet. Leicester har faktisk efter titlen skruet faretruende hårdt op for deres udlæg, og det har ikke båret mere frugt end et par lige ved og næsten billetter til Champions League. Dermed ikke sagt, at Rodgers var den forkerte mand til at gøre forsøget med The Foxes – de var bare oppe mod større budgetter og andre dygtige trænere.

Afkast

Hvor Manchester United har hamret enorme summer afsted på nye spillere uden forsvarligt afkast, så har Manchester City også investeret massivt. Men de er med Pep Guardiola gået med en træner med en klar filosofi og strategi. Ville Pep Guardiola kunne gøre Næstved til danske mestre? Eksperimentet ville være interessant, men spanieren har på højeste plan bevist, at giver man ham en topklub og ditto budget, så svigter han ikke. At han ikke har vundet Champions League. Arh well. Hvis jeg var bestyrelsesformand i Manchester City så ville jeg være bedøvende ligeglad. Guardiola har vist som udsøgt værdi for pengene og har grundlagt et magtfundament og en spillestil, der synes tæt på uovervindelig over 38 ligakampe.

Motor

Guardiola har en spillestil, hvor spillerne som komponenter i en motor kan skiftes ud uden det mærkbart piller ved resultaterne. Han skal naturligvis rekruttere de rigtige spillere, men grundlæggende så spinder Peps Rolls Royce takket være spillestilen og mindre takket være spillerne. Han er også som få trænere skarp til at observere, hvor fodbolden bevæger sig hen (typisk fordi det er ham, som dikterer den næste retning) som nu, hvor der ikke længere er reserver i hans trup, men specialister der giver ham nye redskaber i værktøjskassen. Og større frihed til at agere i løbet af kampene. Guardiola vil, når han går på pension, efterlade sig en klar og tydelig fodboldfilosofisk arv, men det hører med til regnestykket, at han også er skarp til at få det bedste ud af sine spillere. Kevin de Bruyne og Gündogan f.eks. Haaland bliver den næste.

Arven

Ser vi igen på Alex Ferguson, så efterlod han sig ikke en særlig stilart eller filosofi. Skal man pege på en fodboldforståelse fra hans side var det måske den direkte 442’er, der blev hans eftermæle i en tid, hvor 352’eren i 90’ernes engelske fodbold stadig var en ting.

Han blev nærmest sin egen største fjende med indkøb som Veron, der slet ikke matchede trup og spilforståelse. Fergusons egentlige styrke var udover management-delen evnen til at rekruttere. Ikke mindst ledere. Og især spillere der ikke svigtede ham og gav alt på banen. Tænk Dennis Irwin og Mark Hughes. Og ikke så sjældent evnen til at nuppe konkurrenternes dygtige folk. Som Roy Keane. Eller Cole og Yorke. Rooney, Carrick, Ferdinand, Van Persie osv.

Var det kedeligt? Sjældent.

Vilkår

Må fodbold være kedeligt? Hvis kedeligt er, at det ene hold vinder oftere end det andet, så ja. Det er et grundvilkår i topsport.

Premier League udvikler sig sæson for sæson. Da den bedste engelske række tog navneforandring blev det besluttet i 1990 over en frokost i London med repræsentanter for The Big Five: Arsenal, Manchester United, Liverpool, Tottenham og Everton. Dengang var City en forhutlet ting på Maine Road. Chelsea? Et sted hvor kendte flashede deres seneste erobring og ikke så meget andet.

Duopol

Vi har haft Big Four, Big Six og måske senest Big Two. Men dette duopol bestående af Manchester City og Liverpool er skrøbeligt på grund af Liverpools spillestil. Man kan ikke tage fra Klopp, at han har genrejst Liverpool. Og jeg ikke er sikker på, at de røde har vundet det sidste mesterskab med tyskeren. Men den type presfodbold er sårbar overfor spillerudskiftninger, skader og formdyk. Den klikker, når truppen kan max-præstere hver eneste kamp over en hel sæson. Liverpools næste udfordringer bliver at være mindre sårbare overfor udskiftninger i spillertruppen samt erstatte de yderste reserver med bedre reserver. Specialister.

Bannermænd

Imens ser vi Arsenal vågne op. Arteta var Guardiolas assistent, og det fornægter sig ikke, når vi ser på det nuværende Arsenal. Artetas banner vejer stolt i samme lejr med spilforståelse som Guardiola. Det gør Arsenal farlige for City.

Tottenham er med Conte – en af gamets pt. bedste managere – i gang med den bedste start på sæsonen siden 1963/64. Og alt tyder på, at Levy er klar til at bakke ham yderligere op med investeringer.

Chelsea er i gang med et kulturskifte. Bliver det Gøg og Gokke eller Guld og Grønne Skove med Todd og Potter? Vi ved pengene er der. Nu skal de bare bruges rigtigt. Newcastle er samme case. Pengene er der. Det ligner også de har en plan. Vi får allerede et svar på Old Trafford i dag – fra både Newcastle og Manchester Uniteds side.

Liverpool er ramt pt. pga. ovennævnte årsager. Skaden til Diaz kommer til at gøre ondt på deres presspil, men så er det nu, at Klopp skal vise, at han har set rigtigt ved at holde på Firmino og investere i Nunez.

Det er næste afsnit i fortællingen om Liverpool mod Manchester City, der venter os i dag i Premier Leagues store historiebog.

Bliver det kedeligt?

Det kan jeg ikke forestille mig. Og vinder Manchester City igen hele molevitten, så er det fordi, de er de bedste. Ikke fordi de ødelægger fodbolden.

The Manager
Logo
Shopping cart