Kommentar: Hvorfor gør Ten Hag egentlig ikke mere brug af Ronaldo?

Manchester United

Foto: Kayintveen-Dreamstime.com_

At virkeligheden har det med at overgå fantasien, er de stats, der omgiver 37-årige Cristiano Ronaldo et godt eksempel på.

698 mål og 221 assist i 939 kampe på 20 år. For slet ikke at tale om navnet på – og antallet af – de titler og trofæer, som angriberens evner har kastet af sig. Og nå ja, milliarderne på bankbogen.

Derfor fristes man også til at sige, at virkeligheden faktisk også overgår fantasien, når det kommer til Ronaldos øjeblikkelige situation i Manchester United.

Alt det, der sidste sommer var godt ved Ronaldo, og som fik Manchester United til at investere i ham, er i denne sommer blevet udråbt til at være et problem, der skal skaffes af vejen hurtigst muligt.

Han fylder for meget, tænker kun på sig selv, laver for lidt, kan ikke nok, Ronaldo er for gammel, lyder kritikken.

Stadig Ronaldo

Og ja, Ronaldo er en mundfuld, og ja, han elsker sit eget spejlbillede og synet af sit eget brand. Men har det ikke altid været sådan? Hvorfor er det lige pludselig et problem?

Og nej, Ronaldo løber ikke som han har gjort, og slet ikke som hverken Marcus Rashford, Jadon Sancho eller Anthony gør. Men han løber stadig, bare på en anden måde. Og selvfølgelig gør han det. Manden er jo 37 år gammel.

Ja, råber kritikerne, det er han, og ja, det gør han, men den måde, han løber på, er forkert og outdated, og derfor alt andet end hvad der kræves af en moderne angriber i Erik Ten Hags nye version af Manchester United.

Og her bevæger vi os ind på ganske interessant territorie. 

Folk må sige, hvad de vil, og Ten Hags åbenlyse fravalg af Ronaldo er lige efter bogen. Det er nemlig ham, der er manager, så det er ham, der sætter holdet.

Man kan alligevel ikke undgå at undre sig bare en anelse over, at Ten Hag ikke kan se værdien i en spiller, som Ronaldo, der helt sikkert er mere fortid end fremtid, men som stadig er Ronaldo.

Eller rettere; det kan Ten Hag selvfølgelig godt. Dum er han jo ikke. Det er nok snarere et spørgsmål om mod. Og måske manglende evner. Eller hvad?

Lys fremtiden

Det er jo naturligvis langt lettere at ignorere et problem end det er at fikse det.

Især, hvis man som Ten Hag – i modsætning til Zinedine Zidane og alle de andre managers, der tidligere har formået at tøjle, implementere og drage nytte af fænomenet Ronaldo – ikke før har prøvet kræfter med stjerner a la CR7.

Og ja, Ten Hags ignorering af Ronaldo-problemet er jo gået meget godt. Efter en katastrofal start på livet i Manchester har Ten Hag og United jo vundet fire kampe på stribe…uden Ronaldo i startopstillingen.

Så hvorfor tage udfordringen op og risikere et nederlag i mere end én forstand?

Igen, Ten Hag er i sin fulde ret til at fravælge Ronaldo, og der er ingen tvivl om at Manchester Uniteds fremtid er lys, hvad end fremtiden er med eller uden den fem-dobbelte Ballon d’Or-vinder i startelleveren. Eller for den sags skyld i truppen. 

Men ville fremtiden ikke også være lys med Ronaldo? Kan han virkelig ikke bruges som en 9er, der både kan være falsk link-up-station i Uniteds offensiv, og som kan søge kanternes indlæg samt 8ernes stikninger inde i boksen?

Selvfølgelig kan han det, siger Ten Hag. Det er jo også sådan, jeg har brugt ham de sidste fire kampe. Bare ikke fra start.

Omvendt psykologi?

Og igen, det er lige som det skal være. Det er jo Ten Hag, der bestemmer, og vinderen har altid ret…og måske er Ten Hags håndtering af Ronaldo slet ikke så tosset. Måske er vi ligefrem ude i en form for genistreg a la omvendt psykologi?

I hvert fald går man fejl i byen, hvis man tror, at fravalget af Ronaldo får Ronaldo til at miste troen på sig selv samt at fravalget på nogen måder mindsker Ronaldos behov for stadig at være Ronaldo.

For fravalget har den stikmodsatte virkning på et ærekært menneske, men også et såret dyr, som Ronaldo.

Og måske er det lige præcis det, som Ten Hag ønsker, nemlig en Ronaldo, der vil svare igen på den bedst tænkelige måde, nemlig via en Ronaldo, der lukker munden på alt og alle ved at score mål, mål og atter mål.

Den slags kræver naturligvis spilletid, og selvom det ikke er noget, Ronaldo har fået meget af, så viser tallene alligevel, at Ten Hag har skruet op for den.

Ser vi på de sidste fire kampe, som Manchester United har vundet den seneste måneds tid, så har Ronaldo gået fra et indhop på fire minutter mod Liverpool til at få 32 minutter mod Arsenal i søndags.

Det går med andre ord i den rigtige retning for Ronaldo, og måske endda i retning af en plads i startopstillingen.

Nok ikke i Premier League, hvor Manchester United søndag møder Crystal Palace på Selhurst Park, men i Europa League på torsdag, hvor Ten Hag og co. tager imod Real Sociedad hjemme på Old Trafford.

Om det ender sådan, vil tiden vise. Sikkert er det, at mål er den bedste medicin. Ikke bare for Ronaldo, men også for alle dem, der tvivler på ham.

The Manager
Logo
Shopping cart