At ord skaber virkelighed er der ikke noget nyt i. For det har ord altid gjort. Eller rettere; været med til at gøre. Hvad der heller ikke er noget nyt i er, at Jürgen Klopp er en mand med ordet i sin magt.
Ja, det er vel nærmest noget af det, han er allermest kendt for at være i besiddelse af. Altså, udover at være en af verdens bedste til at træne og lede et fodboldklub.
Når det er sagt, så skal det også siges, at selv en gudsbenådet retoriker som Klopp kan tale med uld i munden.
Og dags dato, hvor Liverpool fortsat befinder sig i en krise, der ikke bare er sportsligt, men måske også langt værre, nemlig en decideret identitetskrise, er det langt fra alt, hvad der kommer ud af munden på Klopp, der giver mening.
Overgangsfase?
For er Liverpool et storhold i frit fald? En gammel gigant med udsigt til en kontrolleret foryngelseskur? Eller er Liverpool lidt af både det ene og det andet?
Det er svært at sige, og Klopp gør ikke nødvendigvis én klogere.
Især ikke når snakken falder på det transfervindue, der smækker i lige om lidt, men hvor Liverpool indtil videre (og mest af alt) har siddet på hænderne.
Klopp lægger ikke skjul på, at Liverpool pt. befinder sig i en overgangsfase. Det var klubben dog ikke for et par uger siden. Der var man bare i dybe problemer. Men nu har ordene fået en anden lyd and transition it is.
Nå, men tilbage på sporet. For hvis Liverpool har igangsat en overgangsfase fra fortid til fremtid, hvorfor er Klopp så ikke villig til at investere i nye spillere, der kan være med til at tegne denne nye fremtid?
Penge er der
Og nej, glem alt om det der med, at Liverpool ingen penge har i forhold til eksempelvis Manchester City, men også Chelsea, som Klopp ynder at tale om, når snakken falder på transfervinduer og pengeforbrug.
Liverpool er ifølge Deloitte den tredje rigeste klub i verden (Chelsea er nummer 8), og selvom klubben pt. er til salg, hvilket måske ligger en dæmper på ejernes lyst til at springe banken og gå shop-amok på øverste hylde, så har Liverpool selvfølgelig stadig råd til ny arbejdskraft.
Bevares! Hvis Klopp hellere vil foretage overgangen ved brug af unge talenter af egen avl, så hatten af for det. Men hvorfor så ikke bare sige det? Og vise, at det er det, man vil?
Nok var Liverpools startopstilling på The Amex i går, hvor Klopp og co. røg ud af FA Cuppen til Brighton, et bevis på, at det i hvert fald ikke er alle spillere fra klubbens gyldne fortid, der er tiltænkt en hovedrolle i fremtiden.
Omvendt, så bød Liverpools startopstilling heller ikke ligefrem på et festfyrværkeri af unge, talentfulde akademispillere. Endda langt fra. Og tværtimod. Klopps startopstilling lignede en, der sendte et signal til Liverpools bestyrelse om, at ‘se, det er det her, jeg har at arbejde med!’
Afmagt og loyalitet
Men at Liverpool er i problemer, lægger Klopp dog ikke skjul. Heller ikke i gårsdagens post-match interview, hvor Klopp mere lød som en manager, der sad fast i krisesporet end en mand, der var i gang med at gøre noget ved.
Så der er ikke noget at sige til, at selv de mest inkarnerede Liverpool-fans i skrivende stund har svært ved at sætte ord på Liverpools virkelighed.
Jeg greb telefonen og snakkede med en af disse fans i morges. Og vedkommende jeg snakkede med var et studie i afmagt og forvirring. Men også et studie i loyalitet.
For selvom Klopp pt. taler med uld i munden og slingrer verbalt på kørebanen, så gør man alt, hvad man kan for at lytte og prøve at finde en sammenhæng.
Men det er svært. Ja, selv for verdens måske mest berømte lokalavis, nemlig Liverpool Echo, hvis hjemmeside dags dato er et miksmaks af tekster, der prøver at finde hoved og hale i den virkelighed, der under Klopp ellers næsten altid har kørt på skinner.
Men det gør virkeligheden ikke længere. Og Klopp bliver nødt til at få styr på ordene. Så der kan komme styr på virkeligheden.
