Kommentar: Liverpool fik fingeren ud, men ingen bonuspoint, og Newcastle er ikke Bournemouth.

Liverpool

Foto: Jakob Genz

Et par timer før You’ll Never Walk Alone gjaldede ud over græstæppet på Anfield i lørdags, hvor Liverpools hymne markerede startskuddet til hjemmeholdets møde med oprykkerne fra Bournemouth, fangede jeg med en dansk, livslang Liverpool-fan midt i 40erne på telefonen.

Normalt plejer den slags ‘jeg-stikker-lige-fingeren-i-jorden-og-tager-temperaturen-opkald’, at resultere i en samtale, hvor tingenes tilstand bliver italesat relativt nuanceret, dog uden på noget tidspunkt at fravige det ufravigelige standpunkt, der går på, at Jürgen Klopp er Gud, at Liverpool er helt okay, og at den næste sejr, den næste titel, og det næste trofæ, venter lige rundt om hjørnet.

Men siden Liverpools sæsonpremiere mod Fulham på Craven Cottage er der sket noget interessant. Piben har nemlig fået en uvant lyd.

Selvforståelse er stadig tykhudet og Klopp er stadig almægtig, men der er sneget sig noget, der grangiveligt kan tolkes som en slags nervøsitet, en tvivl, ja, måske ligefrem en selvreflekterende ydmyghed ind på de ellers så skråsikre og sejrsvante stemmebånd.

For den føromtalte fans bud på kampens udfald lød således: “Det er enten-eller. Enten vinder vi 8-0 eller også spiller vi 1-1.”

Ingen bonuspoint

Og ja, jeg slog naturligvis også på tråden på bagkant af kampen, der, som bekendt, endte med en buldrende 9-0 sejr til Liverpool, for lige at følge op på patienten, som jeg – for at være helt ærlig – troede havde udskrevet sig selv og var taget direkte på pub for at fejre visheden om, at Liverpool var tilbage på sporet, og at næste stop var det engelske mesterskab.

Men endnu engang blev jeg overrasket.

Jovist, glæden var stor, rigtig stor endda, og det samme var lettelsen, men alligevel hverken den ene eller anden følelse større end at grundtemperaturen i den livslange fan stadig matchede den, som jeg selv sad med, og som jeg stadig sidder med, i kølvandet på ‘9-0 massakren på Anfield.’

For ja, Liverpool fik så sandelig – ganske som Andy Robertson forlangte efter nederlaget til Manchester United i sidste weekend – fingeren godt og grundigt ud af rumpetten.

Omvendt, så er der stadig al mulig grund til fortsat at klappe hesten en anelse.

For selvom der forud for opgøret var en form for berettet tvivl om Liverpools øjeblikkelig helbred, så kommer det vel ikke bag på særlig mange levende væsener, at Liverpool viste sig at være et bedre hold end Bournemouth.

Selvfølgelig er 9-0 et vildt og sjældent resultat, der naturligvis skaber grobund for begejstring. Men sejrens størrelse giver, som The Guardians Alyson Rudd så rigtig pointerer i dagens udgave af The Times, ikke Liverpool nogen bonuspoint.

Next up: The Magpies

Derfor har Liverpool, trods det, at de i lørdags så langt bedre ud end de har gjort tidligere på sæsonen, stadig lang vej igen.

Ikke bare i tabellen, hvor Arsenal pt. topper Premier League med 12 point, og hvor Manchester City, takket være Erling Braut Haaland, stadig er fem point foran Liverpool.

Men også hvad angår spillet på banen, hvor Klopp og co. i lørdags viste, at de er meget bedre end oprykkerne fra Bournemouth, men hvor Liverpool stadig har til gode at bevise, at de er gode nok til at spille med om det engelske mesterskab og alt mulig andet i denne sæson.

Og første skridt i den retning er Liverpool pisket til at foretage allerede på onsdag, hvor der venter Klopp og co. en modstander af en helt anden kaliber end stakkels Bournemouth.

Det er nemlig ingen ringere end det fortsat ubesejrede mandskab fra Newcastle, der så sent som i sidste weekend formåede at spille selveste Manchester City op til dans, som gæster Anfield.

The Manager
Logo
Shopping cart