Kommentar: Selvfølgelig er Liverpool i krise og stædige Klopp skal se sig selv i spejlet!

Liverpool

Jürgen Klopp
Foto: Vitalii-Kliuiev-Dreamstime.com

Stædighed kan være en god egenskab. 

Især i sportens verden, hvor det at holde fast i det man tror på, og arbejde stenhårdt og sammenbidt for det, tit og ofte er lige præcis det, der definerer forskellen på vindere og tabere. 

Alligevel er stædighed – altså den, der er i familie med dedikation og troen på egne evner, egne værdier, egen værktøjskasse, ect. – også et karakteristika, der kan dugge spejlet i en sådan grad, at man til sidst ikke kan se fejlene.

For dem har man, dem begår man, uanset hvem man er, og uanset hvor meget ens stædige tro på én selv har været medvirkende til, at man stort set altid har fat i den lange ende.

Peter A.G. sang engang: “Det er de ufejlbarlige, der er de farligste”. Sådan er det også i sportens verden. Ikke mindst i Liverpool, hvor det kunne være mere end interessant, at få indblik i, hvad det er Jürgen Klopp ser, og kan se, i spejlet på væggen.

“Lille spejl på væggen der, hvem der den mægtigste træner i verden her?”

Ikke Klopp. 

For Liverpool er, hvordan man end vender og drejer det, i krise. Ikke økonomisk, ej heller organisatorisk, men inde på banen, og måske også i omklædningsrummet.

Krisen kradser

Og nej, Klopp skal ikke fyres, og der er da heller intet, der tyder på, at Klopp har mistet hverken bestyrelsens eller spillernes opbakning. 

Men jo, Liverpool er i krise. Jo, de er.

Og når tingene ikke går eller kører, som de skal, og som de plejer at gøre, så er det ikke blot et kig på alt lige fra træningsplaner og kampoplæg til videoanalyser, stats og personalets fysiske såvel som mentale tilstand, Klopp skal foretage.

Klopp skal også se sig selv i spejlet og erkende, at det er på tide, at lægge stædigheden på hylden og måske erstatte den med en ydmyg erkendelse af, at forandringen – og dermed vejen ud af Liverpools nuværende situation – starter hos ham.

Og ja, Klopp udviste da en eller anden form for selverkendelse, da han på bagkant af 4-1 nederlaget til Napoli sagde, at “vi skal genopfinde os selv.”

Men i samme åndedrag forlod han temaet og kastede i stedet en kritik i retning af hans forsvar:

“Det er en svær periode, ingen tvivl om det, men selv hvis du ikke spiller exceptionelt god, så kan du stadig godt forsvare på en rigtig højt niveau.”

Hvorfor?

Og ja, Liverpools forsvarspil på Stadio Diego Armando Maradona var langt, langt under vanlig standard. 

Men hvem var det, der beordrede den høje bagkæde, som i sagens natur selvfølgelig skabte et enormt bagrum, som Napoli, ligesom så mange andre hold har gjort det i denne sæson, naturligvis valgte at udnytte.  

Luciano Spaletti havde jo læst på lektien, ligesom han vidste, at Klopp er Klopp, og at Liverpool derfor, spillemæssig krise eller ej, ville spille som Liverpool altid gør. 

Men hvorfor kunne Liverpool for engang skyld ikke stå lavt og kompakt, lokke Napoli frem og dræbe modstanderen på en omstilling?

Hvorfor ikke gå efter clean sheet og et enkelt point, som ikke kun ville være brugbart, men i sig selv også være helt okay mod et så dygtigt og spændende hold som Napoli?

Hvorfor stædigt holde fast i Liverpool, når Liverpool er bedst, når Liverpool tydeligvis ikke er bedst lige nu?

For det er Liverpool simpelthen ikke lige nu. Langt fra endda.

Gå forrest, Klopp!

Og hvorfor ikke bare erkende det, uden også at pege fingre af sine egne, og uden endda at hylde Napoli. 

For jo, Klopp har da ret i, at et par af Napolis mål lignede foræringer, og så alligevel ikke. 

Napoli spillede en vanvittig god kamp, hvor holdet udnyttede Liverpools åbenlyse svagheder ved at gøre brug af de styrker, som Napoli er i besiddelse af…lige her og nu.

Det er godt trænerarbejde af Spalletti, men ikke af Klopp.

Og nej, det er i kun i Liverpools stædighed, at Klopps insisteren på business as usual kan findes.

Det er overalt på banen, at der er noget, der ikke er, som det plejer at være.

Og selvom vejen ud af Liverpools krise skal findes af mange andre end blot af Klopp – og her tænkes der selvfølgelig på prominente navne a la Virgil van Dijk – så er det Klopps ansvar at gå forrest.

Men inden da skal han tage et smut forbi spejlet på væggen dér, og se sig selv dybt i øjnene.

For ellers så ender Klopp bare med at gå forrest i retning af en endnu større krise end den han og Liverpool befinder sig i pt.

The Manager
Logo
Shopping cart