Kommentar: Ti stille, Klopp! United var f***ing gode og Liverpool skal til at få fingeren ud!
Det, der skete på Old Trafford i går, er stadig ikke for alvor sunket ind.
Ud af det blå var Manchester United igen Manchester United, og det, der på forhånd kunne ses som David mod Goliath, viste sig at være et North West Derby mellem to giganter.
At Manchester United endte som den største af de to store, var mere end fortjent, og sejren var om nogens Erik Ten Hags fortjeneste.
Ingen havde regnet med, at værterne ville angribe gæsterne, som de gjorde allerede fra første fløjt.
Med energi, intensitet, fokus og offervillighed. Samtlige spillere vidste, hvad de skulle gøre, og gjorde det.
Bravo!
4-6-0 formation
Det lå lige til højrebenet for Ten Hag og co., at koncentrere store dele af angrebsspillet i zonerne omkring Liverpools svageste punkt, nemlig Trent Alexander-Arnold, der indtil videre – på en eller anden vis – har været involveret i samtlige af de fem mål, der er gået ind på Liverpool i denne sæson.
Langt de fleste troede dog, at angrebsspillet ville bestå af noget langt mere kompakt og kontrollet, og at missilerne ned i rummet bag Alexander-Arnold ville blive sendt afsted fra en lav 4-5-1 med 1 (max to) mand over midten.
Men det var ikke tilfældet.
Manchester Uniteds udgangspunkt var alt andet end lavt, og det, der på papiret var en 4-2-3-1 vidste sig at være alt mulig andet.
4-5-1, 4-3-3, 4-4-2 og ja, endda i lange perioder en 4-6-0 a la den Luciano Spalletti i sin tid fødte, og som Sir Alex en stund adopterede og hentede til Old Trafford, inden han abdicerede.
F***ing good
Lige så dårlig Alexander-Arnolds defensiv var – og lige så pinlige hans tilbageløb (eller mangel på samme) var – og ja, lige så meget en skygge af sig selv Virgil van Dijk fremstod som, ligeså fremragende var de fleste af Manchester Uniteds spillere.
“They can play f***ing good football.”
– Erik Ten Hag
David De Gea, Lisandro Martinez, Christian Eriksen, Bruno Fernandes og Marcus Rashford. Bare for at nævne en håndfuld, som egentlig ikke er fair.
For Manchester Uniteds første sejr over Liverpool i fire og et halvt år var en helstøbt holdindsats. Intet mindre!
Og Ten Hag kunne ikke have sagt det bedre, da han i et sidelinje-interview efter kampen sagde til Sky Sports:
“They can play f***ing good football.”
Rolig nu
Men var det her så det forløsende vendepunkt for klubben, der indtil i går lignede en mellemting mellem en Goliath i frit fald og en David med et helt forkert logo på trøjen?
Var sejren over Liverpool startskuddet til en ny, glorværdig epoke for Manchester Uniteds?
Er Ten Hag manden, der langt om længe kan løfte arven efter Sir Alex?
Rolig nu.
Rom blev ikke bygget på en dag, og ligesom Manchester United, som klub og som magtfaktor, heller ikke kørte sig selv ud på et sidespor fra den ene dag til den anden, så kan en sejr over Liverpool heller ikke fikse alt, og bringe Manchester United tilbage i toppen af tabellen.
Men sejren i går var et perfekt første skridt, og gav en masse at bygge videre på til kampen mod Southampton på lørdag.
Krise i Klopp-land?
Gårsdagens kamp var til gengæld et nyt lavpunkt for Liverpool.
“Jeg er bekymret over vores situation,” sagde Jürgen Klopp efter nederlaget, og tyskerens bekymring er forståelig.
At tale om krise i Liverpool, er en moderne sjældenhed, og man skal også passe på med at gøre det pt.
Måske skal man være diplomatisk og sige, at Liverpool på bagkant af sølle to point efter tre kampe befinder i en resultatmæssig krise.
Omvendt, så er der altså advarselslamper, der lyser i åben spil. For Liverpool ligner ikke sig selv.
Kollektivets dyriske energi er væk, bagkæden står ikke snorlige, midtbanen bidrager med alt for lidt (både med og uden bold), og oppe i front synes alt at afhænge af Salah.
Fingeren ud!
En del af forklaring på, at Liverpool tangerer en skygge af sig selv, skal selvfølgelig ses på mængden af spillere, der pt. ligger på en briks og modtager behandling for en skade.
Men fraværet af Thiago Alcantara, eller en af de mange andre ukampdygtige Liverpool-spillere, er hverken direkte eller indirekte skyld i, at skadesfri navne a la Virgil van Dijk, Trent Alexander-Arnold, Jordan Henderson eller Luis Diaz, spiller som de gør, nemlig langt under niveau.
Og Klopp vil derfor gøre klogt i, at parkere tyskerens klassiske forsvarstaler, og i stedet lytte til hans spillere, eksempelvis Andy Robertson.
“Vi må få fingeren ud!”
– Andy Robertson
For til forskel fra Klopp, der i sit post match-interview på Old Trafford fik sig selv til at sige, at Liverpool, i hans øjne, burde have vundet kampen, så vendte Robertson blikket indad og understregede behovet for action her-og-nu.
“Vi må få fingeren ud!”
Nemlig.
Og nej, Liverpool burde ikke have vundet, Klopp. Manchester Uniteds sejr var fuldt fortjent.
