
Dette er ikke et angreb på hverken Kasper Hjulmand eller Gareth Southgate. Eller for den sags skyld en helt tredje landstræner. Det er heller ikke et forsvar for hverken den ene, den anden eller tredje.
Vi er derimod ude i en simpel konstatering, på bagkant af endnu en landsholdspause fra fodboldens klubliv, hvor Europas nationer, heriblandt Danmark og England, har været i aktion.
Og konstateringen går såmænd på, at et landshold ikke nødvendigvis består af de bedste fodboldspillere i det respektive land.
Krølben
Og nej, det er ikke breaking news. Sådan har det været i årevis. Måske endda altid. Og en landstræners tilvalg og fravalg har da også været genstand for diskussion siden Sophus Krølben var knægt.
Ikke mindst på dansk jord, hvor Hjulmand som bekendt blot er en ud af fem-seks millioner landstrænere, der alle er lidt klogere end ham.
Til syvende og sidst er det nu Hjulmand, der er den. Ham, der har den. Ham, der skal stå til regnskab for alt gode. Og alt det onde.
Derfor er det også Hjulmand, der – ligesom hans engelske kollega, Southgate – står med aben, når en holdudtagelse skal begrundes.
Maguire
Og her synes Hjulmand og Southgate at være enige om, at spilletid ikke spiller en rolle. I hvert fald ikke en altafgørende rolle. Det samme kan siges om kvalitet. Den behøver heller ikke at være i top.
For hvis spilletid og kvalitet rent faktisk spillede en rolle, så var der en del spillere, der ikke ville blive udtaget til henholdsvis det danske og det engelske landshold. Især det danske.
For her synes det ikke at handle om top of the pops, men snarere om circle of trust. Det samme kan siges om Southgates landshold, hvor der eksempelvis altid er plads til Harry Maguire.
Og nej, dette er ikke endnu et perfidt bidrag til den globale hetz, som Maguire har været udsat for i årevis. Men hvor må han dog knuselske Southgate ligeså meget som Southgate knuselsker ham.
Braithwaite og co.
For Maguire er det engelske landshold nemlig lig med fuld spilletid. Og sidste uge var ingen undtagelse. Hverken mod Nordmakedonien eller Ukraine. Fuld tid. Endda for næsen af en spiller som Fikayo Tomori.
Tomori spillede i øvrigt 43 kampe for italienske AC Milan i sidste sæson. Maguire spillede 25 for Manchester United. 14 af dem som indskifter.
Og i denne sæson? Her fik Maguire 23 minutter i sidste weekend, mens Tomori har spillet 241 minutter i tre kampe. I øvrigt på bekostning af Simon Kjær, der har fået to indhop til en samlet værdi af 13 minutter.
Men hvad betyder det, når virkeligheden er en anden i landsholdsregi? For det er den. Og det er Maguire, men også Kjær, Schmeichel, Stryger Larsen og Braithwaite, levende beviser på.
Tidspres
Men ikke nok med det. De nævnte spillere – plus så mange andre – personificerer også det spøjse faktum, at landsholdet, det danske såvel som det engelske, i bund og grund er et nationalt klubhold.
Og ja, det lyder nærmest naturstridigt, men det er sådan, det er. Eller sådan det føles. Altså, at Hjulmand er en klubtræner, der bare ser sine spillere ufattelig sjældent.
Og når han så endelig ser dem, så er der rigtig meget, der skal nås på rigtig kort tid. Men det er der egentlig aldrig rigtig tid til. Derfor er det lettest bare at udtage nogen man kender godt.
Og som man tidligere har arbejdet sammen med. Og som spillede skide godt for et par år siden (Damsgaard) Man skal jo være klar til kamp. Og vinde de kampe, man spiller. Ligesom på klubplan.
Humanitært
Men det kan selvfølgelig også godt være, at Hjulmand rent faktisk synes, at spillere a la Schmeichel, Kjær og Braithwaite (og Damsgaard) er top of the pops. Det bedste, der findes i Danmark.
Og hvis det forholder sig sådan, så må man, som iagttager af Hjulmands projekt, jo bare tage det til efterretning. Og ja, konkludere, at landsholdet ikke er et elitært, men derimod et ‘humanitært’ projekt.
Der synes i hvert fald, at være plads til alle. De store stjerner, de mange talentfulde og de trofaste bænkevarmere.
Og ja, de gode, gamle drenge. Dem, der var engang, og som landstræneren håber kan komme tilbage igen. Egentlig sympatisk nok. Der er bare ikke særlig meget nationens bedste over tankegangen.
Hvis du kan lide, hvad du læser, så hjælp os meget gerne med at vokse og følg os på twitter og facebook. På den måde kan vi levere endnu flere artikler og øge vores dækning af verdens bedste liga.