”Jeg tror ikke, at han vinder, men Lautaro Martínez fortjener Ballon d’Or. Med den vej han har taget, og de trofæer han har vundet.”
Ordene tilhører Simone Inzaghis, og de faldt efter Inters sejr mod Red Bull Salzburg tirsdag aften. En kamp hvor han lidt atypisk ikke kom på tavlen, for ellers har det mere været reglen end undtagelsen for Lautaro Martínez i denne sæson. I Serie A har han scoret ni mål i 11 kampe, heriblandt fire styks som indskifter ude mod Salernitana for et par uger siden.
Som sådan er der ikke noget underligt i, at en træner roser sin spiller. Og da særligt ikke, når den spiller er anfører og talsmand for klubben, som Lautaro Martínez er det. Men han vinder næppe Ballon d’Or i år. For det har allerede siden VM 2022 stået forholdsvist klart, at det bliver hans landsmand Lionel Messi, der kommer til at modtage fodboldens største individuelle hæder for ottende gang i karrieren. Og det kan der vel ikke indvendes noget mod, trods alt.
Lautaro Martínez og Messi
Men netop Messi er et uundgåeligt tema, når snakken falder på Lautaro Martínez. For de to deler mere end bare nationalitet. Lige siden skiftet fra Racing Club til Inter i 2018, har forventningerne til den argentinske angriber været enorme, men der gik lidt tid med at indfri dem. Seks mål i den første Serie A Sæson var nok lige i underkanten. Var han nu også så god? Men da han sæsonen efter scorede på Camp Nou mod Messis Barcelona efter blot tre minutter, så begyndte de første skriverier om at Lautaro en dag skulle slutte sig til Messi i den catalanske hovedstad for alvor at tage til i styrke.
Det skete som bekendt aldrig. På mange måder kom partnerskabet heller aldrig til at træde i kraft på landsholdet, selvom det var ventet. For da Argentina i december sidste år vandt VM, var det med Lautaro Martínez i en perifer rolle. Han begyndte ellers inde i den første kamp mod Saudi-Arabien, der sensationelt blev tabt med 2-1, men siden hen blev han offer for Scalonis omrokeringer, der så Julian Alvarez spille en mere central rolle som Messis legekammerat helt oppe foran. Efterfølgende har han mere eller mindre generobret sin plads hos Argentina, for hvem han dog ikke har scoret i de seneste 13 kampe. En stor kontrast til den form han er i hos Inter, hvor han scorer, hver gang han løber på banen.
Ballon d’Or?
For Lautaro Martínez har fået en selvfølgelighed indbygget i sit spil. En fornemmelse der ser ud til at forplante sig hos både ham og sine modspillere. At her har vi med en angriber at gøre, der i hver kamp gør en forskel. Særligt som målscorer, men også som oplægger. Og det i en sådan grad, at man i Støvlelandet taler om, at han ligefrem kan slå rekorden for flest mål på en sæson. Den lyder på 36 og er blevet præsteret af først Gino Rossetti og siden Gonzalo Higuain og Ciro Immobile. En rekord, der kan blive endnu mere realistisk, såfremt Lautaro fremover også får lov at sparke de straffespark, som Calhanoglu for tiden tager sig af.
I weekenden skal Lautaro Martínez og Inter op mod Roma og José Mourinho, hvor sæson mål nummer 12 jagtes. Og hvem ved. Hvis argentineren fortsætter sin fine form, så kan der i fremtiden måske komme vægt bag Inzaghis ord, når han kan afløse Messi på tronen som Ballon d’Or-vinder og Argentinas kommende stjerne med 10-tallet på ryggen.
Hvis du kan lide, hvad du læser, så hjælp os meget gerne med at vokse og følg os på twitter og facebook. På den måde kan vi levere endnu flere artikler og øge vores dækning af verdens bedste liga.
