
Der er kun spillet fire ud af 38 runder af sæsonen, og det er stadigvæk early days og alt det der.
Alligvel kan man godt allerede nu, mindre end en måned inde i kampprogrammet, sidde med en fornemmelse af, at der er op til flere hold, der ufrivilligt, men 100 procent selvforskyldt, er på nippet til at misse det tog, man allerhelst vil med ombord på.
Og et af de hold, der pt. står i tomgang på en perron, man ikke gider at være på, er Leicester, der med sølle et point ud af 12 mulige indtager sidstepladsen i Premier League.
Bevares!
Kaster man et blik på tabellen, så er der ikke mere end blot tre point op til Crystal Palace på 12. pladsen, og i den bedste af alle verdener kan Leicester med en sejr i den kommende midtuge, hvor 5. spillerunde folder sig ud på kryds og tværs af England, springe ombord på et tog, der tager dem væk fra bundproppen.
Problemet er bare, at midtugens program for Leicester vedkommende er lig med et besøg af ingen ringere end Manchester United, der torsdag aften ankommer til King Power Stadium med noget som Leicester pt. ikke er i nærheden af at have, nemlig begrundet selvtillid i støvlerne.
Der er med andre ord, og måske lidt groft sagt, tale om noget, der kunne minde om en tidlig skæbnekamp for Leicester og Brendan Rodgers, der med endnu et nederlag til samlingen gør klogt i at tænde samtlige advarselslamper, hvilket de dog ret beset allerede burde gøre inden de løber på banen.
Lunkne Liverpool
Helt så dramatisk fremstår virkeligheden ikke i midten af tabellen, hvor vi finder flere hold, heriblandt Thomas Franks Brentford og oprykkerne fra Fulham, der kan se sig selv i spejlet og sige ‘godkendt’ til starten på sæsonen.
Men det kan et hold som Liverpool, der i skrivende stund befinder sig på Premier Leagues 9. plads med blot fem ud af 12 mulige point så sandelig ikke.
Alle kan blive enige om, at Liverpool i lørdags mod Bournemouth producerede en bedre udgave af sig selv end Jürgen Klopps mandskab gjorde i sæsonens tre første kampe.
Men alle, uanset tilhørsforhold, bør også kunne blive enige om, at Liverpools start på sæsonen har været alt andet end tilfredsstillende og at klubben, trods søndersmadringen af stakkels Bournemouth i lørdags – som i øvrigt tidligere i dag fyrede Scott Parker – stadig ikke er der, hvor Liverpool sand for dyden skal være.
Første skridt i retning af ‘normale tilstande’ skal Liverpool derfor forsøge at foretage onsdag aften, hvor Newcastle gæster Anfield.
En kamp, som på papiret, og ifølge alverdens bookmakere og meningsdannere – trods Newcastles fornemme sæsonstart, der har budt på en enkelt sejr og 3 x uafgjort, heriblandt mod Manchester City, og dermed en vished om at være ubesejrede – dufter rigtig meget af en sejr til Liverpool.
Must win
Men en ting er på papiret, noget andet er virkeligheden, og her kan Liverpool ikke bruge en på forhåndgiven favoritværdighed til absolut noget som helst.
Liverpool skal, skal, skal løbe ind på Anfield og leverer en indsats, der ikke bare kan få dem til at se sig selv i spejlet efter kampen, men også yde en indsats, der kaster tre point af sig.
Afstanden mellem Liverpool og den del af tabellen, hvor klubben bør være, og hvor de nærmeste konkurrenter allerede befinder sig, er nemlig i forvejen ikke-tilfredsstillende.
Således er Liverpool pt. syv point efter Arsenals førsteplads, og fem point efter Manchester City, Tottenham og Brighton, der møder henholdsvis Nottingham Forrest, West Ham og Fulham de næste dage, og som alle derfor har gode chancer for nye tre point på kontoen.
Brilliante Brighton
Og lad os lige dvæle lidt ekstra ved toppen af Premier League.
For i modsætning til Leicester og Liverpool, der indtil videre har været omdrejningspunktenerne i denne optakt, så er der alt mulig grund til at slutte af med at hylde Graham Potters Brighton, der sammen med Arsenal (og naturligvis City) har fået en drømmestart på Premier League.
Og vel at mærke en hamrende fortjent én af slagsen.
For uanset hvem Brighton står overfor, så spiller holdet, som holdet gerne vil spille, nemlig en omgang fodbold, hvor et kollektiv uden stjerner insisterer på at gribe kampen an med frygtløs kreativitet, skematiseret kontrol og en hårdarbejdende fællesskabsfølelse.
Altså, alt det, som Leicester mangler, og som Liverpool plejer at stå for, og som i de kommende dage bliver afgørende for, hvilke hold i Premier League, der springer på toget, og hvilke hold, der bliver siddende tilbage på perronen.