Leicesters fremtid er dyster – Her er hvorfor

Foto: Mohamed-Ahmed-Soliman-Dreamstime.com_

Det er hårdt for blodtryk og puls at være Leicester fan. Det vil næppe aftage til et mere humant leje de næste 12 måneder efter nedrykningen nu er et faktum.

Lad os lige tage en tur i helikopteren. The Foxes leverede i 14/15 en af Premier Leagues mest mindeværdige great escapes. Efter 29 runder havde de blot 19 point. I april var de syv point fra redning, men på en eller anden måde fik Nigel Pearson banket noget moral og kampgejst ind i de blå. De tog syv sejre i de sidste ni kampe og sluttede som nummer 14. 

Året efter førte Ranieri dem til det mest uventede mesterskab i engelsk fodbold til dato. Champions League fulgte samt Rodgers to sæsoner med femtepladser og lige ved og næsten billetter til Champions League dertil FA Cup triumfen i 2021 og top op med en europæisk semifinale.

Leicester gjorde ganske enkelt et aggressivt forsøg på ikke bare at bryde ind i top-6, men skubbe enten Tottenham eller Arsenal ud af Big Six. Et fodboldens Pickett’s Charge med brystet skudt frem og direkte ind i de store drenges ild, og det lignede et angreb, der ville bære frugt.

Men dybt inde i Leicesters fundament er muret en anden historie og selvforståelse. Elevatorholdet. Den poetiske udlægning af sæsonens nedtur på King Power rimer på hybris. Leicester tog sin 12. nedrykning fra den bedste engelske række nogensinde. En lidet attråværdig rekord de deler med Birmingham FC.

’Brum’ roder rundt i midten af Championship. Forude venter en sommer, hvor Birmingham skal sige farvel til løntunge profiler for at finde et lettere økonomisk tråd. Og ikke bare tråd, men regulær træden vande for at holde sig oppe. Birmingham FC kan blive det næste store hold, vi ser synke ned i de lavere rækker.

Venter samme skæbne for Leicester City forude?

Ikaros

Det er let at sammenligne Leicester City med Ikaros. Myten om drengen der fløj for tæt på solen og styrtede i døden efter voksen smeltede af hans vinger trods faderens advarsler. Du vil sikkert støde på netop denne sammenligning, når eftertiden skal behandle Leicesters nedtur. Men den er ikke korrekt. Der var ingen til at advare Leicester. De satte sig til bordet og spillede spillet. Det moderne fodboldens spil, der kræver massive investeringer for at holde dampen oppe og forblive et tophold. 

Det har Leicester i de fire år med Brendan Rodgers gjort til et omfang, hvor udgifterne til lønninger oversteg mere end 80 procent af årsindtægterne. Målet var Champions League og indtægter herfra som afkast på de massive investeringer i spillertruppen. De var så tæt på, men uden held.

Dette sammenholdt med vigende indtægter og svind i familieformuen hos klubbens thailandske ejermænd – covid-19 har set drastisk nedgang i det thailandske hovedfirmas indtægter via lufthavns tax free butikker – har denne sæson ramt Leicesters manøvrerum massivt. 

Og vil gøre det igen til næste sæson. Leicester har optaget store lån hos den australske bank Macquarie. Lån optaget med sikkerhed i ratebetalingen fra Chelsea og 45 mio. punds købet af Fofana. 

Forstærkninger

Igen i januar blev der optaget lån med sikkerhed i næste sæsons omsætning. Hvilket kunne være en risikabel, men gangbar model, hvis Leicester havde overlevet. Der var brug for nyindkøb. Victor Kristiansen kom ind som venstre backen og den australsk-skotske langemand Harry Soutar købt ind til centerforsvaret til at supplere Faes, der under lignende omstændigheder blev hentet ind sidste sommer.

Leicester var længe den eneste klub i de fem største europæiske ligaer, der ikke hentede en spiller ind sidste sommer, men den belgiske stopper dukkede op i sidste øjeblik. At lade Danny Ward træde ind som afløser for Kasper Schmeichel (der i runde tal med sine redninger har sørget for 6-8 point pr. sæson – kig på sæsontabellen og læg bare seks point til Leicesters sum og gør regnestykket færdigt) var tiggerens tro på en bedre tilværelse samme dag.

Det korte af det lange er, at de indkøb som Leicester har gjort denne sæson har været det muliges kunst med ratebetalinger, som den økonomisk trængte klub kunne håndtere og få den australske bank til at nikke ok til. Det har ikke været spillere, der kunne hale klubben op ad hængedyndet.

Kunne andet være gjort? Ja! Sidste sommer var der oplagte muligheder for at sælge Maddison for 60 millioner pund, Tielemans for et ligeledes stort beløb og andre muligheder. Lokalavisen i Leicester vurderede, at der kunne være solgt spillere for 150-200 millioner pund. 

Selvforståelse

Det ville måske ikke være en manøvre, der rimede på storhold ved at lade de bedste spillere gå til rivalerne som Newcastle og Arsenal, men det havde været et solidt beløb til at bygge forfra.

Brendan Rodgers har stået for skud, hvilket ikke er helt fair. Nordireren er formentlig den mest ’spanske’ britiske træner. Han er også en kantet og til tider hård hund, men får han spillere, der passer til hans koncept, så virker det. 

De har ikke været denne sæson. Vardy er langt inde i karrierens efterår selv om han muligvis kan gøre et job for dem i The Championship. Maddison har været ved siden af sig og forsvaret langt fra tidligere tiders styrke. 

Så hvad nu? Leicester vil i det første år nede få 66 procent af indtægterne fra Premier League via de såkaldte faldskærmspenge. De penge vil gå til den australske bank. Flere spillere er på 100.000 pund om ugen kontrakter UDEN klausuler, der regulerer den løn ved nedrykning. De skal ganske enkelt væk for at ikke blive den betonklods, der trækker klubben ned. Det er også en kontraktstruktur, der afspejler Leicesters tro de seneste år på egen tiltagende storhed samt ignorerede risikoen for nedrykning. Det er med afstand den mest løntunge og dyreste trup, der nogensinde er rykket ned fra Premier League, hvilket flugter med at The Foxes bliver det blot andet mesterhold i Premier Leagues historie, der rykker ned.

Tomasson

Så løntunge spillere skal væk. Det vil spillere som man tidligere og rettidigt kunne have solgt for store beløb, der nu kan blive bedt om at skifte kvit og frit. James Maddison vil være nøglen til Leicesters kommende transfervindue. Kan de lande 50-60 mio. pund fra Tottenham eller Newcastle, så er der penge til at bygge op. For det skal der. 

Bliver det med Dean Smith ved roret? Det er måske tvivlsomt. Smith var bedst for Aston Villa, da der var rigeligt med penge. Det vil der ikke være her. Der er brug for en træner, der kan arbejde med unge spillere og et mindre budget. En Jon Dahl Tomasson f.eks. 

Det skal være en træner som ikke kun kan arbejde med akademiets unge folk, men også sikre succes ret hurtigt, fordi der er ikke råd til et langvarigt ophold i den næstbedste række. Det skal også være en manager, der omsider kan få fjernet den svamp, der har det med at brede sig i klubbens fundament. Elevatorholdets mentalitet og hybris.

The Manager
Logo
Shopping cart