Det virker efterhånden som en offentlig kendt hemmelighed. Antonio Conte er færdig i Tottenham. Senest til sommer hvor kontrakten udløber, men måske allerede før, efter en uge der bød på Champions League exit og intern kritik fra særligt Richarlison.
En ny træner skal findes, og Tottenham er allerede i færd med at undersøge markedet. Som skrevet for en uge siden var pressens favoritter dengang Pochettino og Tuchel med Thomas Frank som en dark horse. Men tirsdag bragte The Times et andet navn i spil. Luis Enrique.
Den tidligere spanske landstræner, der også kan skrive Barcelona på CV’et, har været uden job siden december, men skulle nu være klar til at forhandle med klubber igen. I Spanien er der blevet spekuleret i, om han kunne tage over efter Diego Simeone i Atlético, men nu ser Tottenham så også ud til at være en seriøs bejler. Og er det så en god idé?
Seks år uden en klub
Det der taler mod Luis Enrique, hvis efternavn i øvrigt ikke er Enrique, men Martínez García, selvom alle ser ud til at have misforstået det, er, at han ikke har været klubtræner siden 2017. Her forlod han Barcelona efter tre succesfulde, men også udmagrende, år, og presset i Tottenham er ikke væsentlig mindre, end det han blev udsat for i det catalanske.
Og så er der personligheden. Luis Enrique er åben og ligetil i en sådan grad, at han ofte misforstås som værende arrogant, fordi de skarpe bemærkninger oftest kun leveres med antydningen af et smil, og man derfor aldrig helt ved, hvor man har ham henne.
Det lever Tottenham jo nok med, bliver han en sportslig succes, men efter årene med først Mourinho og siden Conte, så skal man ikke undervurdere det menneskelige, nogle vil kalde det folkelige, aspekt i en kommende træner.
Men ellers er der flere ting, der taler for, at spanieren skulle være et godt valg til posten.
Luis Enrique = offensivt udtryk
Nogle vil sige, at han kun vandt så meget i Barcelona, fordi han havde en af verdens bedste trioer. Messi, Neymar, Suarez for dem der måtte være i tvivl. Men som vi sidenhen har set med PSG, så giver tre superstjerner ikke automatisk succes, hvis ikke systemet bakker op om dem.
Kane, hvis han da bliver, Son og Richaerlison/Kulusevski, har endnu til gode at få deres bogstavkombination fasttømret, som MSN gjorde det, men Luis Enrique vil i givet fald arve en trup, der på mange måder er sat op til at spille, som Barcelonas var, da han overtog i 2014.
Og måske vigtigst af alt, så vil Luis Enrique insistere på at spille offensivt. Sportschef Fabio Paratici har ikke fået mange roser for sin ageren i Tottenham, hvor flere fans føler, han har forsøgt at forvandle Tottenham til en defensiv udgave af Juventus, men det skulle være Paratici, der har set sig varm på Luis Enrique. Bestyrelsesformand Daniel Levy skulle ligeledes være begejstret over udsigten til igen at se offensiv fodbold i Nordlondon. For det får man med Luis Enrique.
Måske det blev lidt for meget spillen på tværs på det spanske landshold, men det var også en konsekvens af det at have et hold uden en decideret angriber på internationalt topniveau. Og selvom VM blev en skuffelse med tidligt exit til Marokko, så nåede de trods alt at smadre Costa Rica med 7-0 i gruppespillet, ligesom de ved forrige sommers EM-slutrunde spillede sig hele vejen frem til semifinalen med offensivt spil og fokus på boldbesiddelse.
Det står meget i kontrast til både Mourinho og Conte, men flugter fint overens med egen selvforståelse hos Tottenham, hvor man muligvis lever med, at trofæskabet samler støv, så længe at spillestilen er underholdende.,
