Manchester City trues med pointstraf og tvangsnedrykning, og denne gang er det alvor
Æsops fabel om den lille dreng og ulven er velkendt. Du ved, den hvor drengen skal vogte får, men keder sig så bravt, at han beslutter sig for at lave lidt ballade og råbe ulven kommer. Alle farer til den første gang, der bliver råbt ulven kommer, men ser blot den lille dreng stå at grine. Han gentager nummeret endnu engang, og igen strømmer folk til. Men tredje gang, da ulven rent faktisk kommer, og drengen råber om hjælp, er der ikke længere nogen, der tror på ham.
På samme måde kan der skrives en fabel om Manchester City og en potentiel straf for brud på de økonomisk opsatte regler.
Ligegyldig straf
I 2014 blev de for første gang dømt af UEFA for brud på Financial Fair Play. Pressen gik i selvsving, for hvad skulle det ikke ende med. Udelukkelse fra turneringen? Nej, en bøde på 60 millioner pund, hvor de ville få 40 millioner pund igen, hvis de fik styr på regnskaberne i den kommende sæson.
Altså, en økonomisk straf til en klub med en bundløs pengetank. Sikke da et signal at sende. Og for at gøre det hele mere tragikomisk, så blev de også pålagt, at de i den kommende sæson blot måtte registrere 21 spillere til turneringen i stedet for de ellers tilladte 25. Jamen dog. I samme sæson havde de i øvrigt blot registreret 23 spillere og kun brugt 21. Den straf de modtog dengang var i bedste fald ligegyldig, så Manchester City havde ikke den fjerneste interesse i at appellere.
Seks år senere, blev der så igen råbt på ulven. I februar 2020 kom det frem, at Manchester City ville blive udelukket fra Champions League i de kommende to sæsoner foruden at skulle betale en bøde på 25 millioner pund. Se, det var en straf der ville noget. Troede man. Men denne gang appellerede Manchester City, og nogle måneder senere fik de så CAS’ ord for, at de alligevel ikke kunne smides ud af Champions League. Uefa havde handlet for sent, og der var ikke tilstrækkelig dokumentation for, at City havde forbrudt sig mod reglerne. karantænen blev ophævet og bøden i øvrigt reduceret til ni millioner pund. Manchester City kunne igen stå at grine, mens alle gik vrede hjem.
Tvangsnedrykning
Nu råbes der så igen på ulven. Manchester City trues på rygtebasis med både pointstraf, tvangsnedrykning og fratagelse af mesterskaber. Årsagen er over 100 brud på diverse økonomiske regler fra en periode fra 2009/10 – 2017/18 sæsonen. Der er flere anklagepunkter, men i bund og grund handler det om, at Manchester City har pumpet sine sponsorater og reelle indtægter unaturligt højt op.
De har indgået aftaler med virksomheder, der ret beset ikke havde den fornødne kapital, men som i stedet skulle være finansieret via Abu Dhabi. Og det er ikke lovligt. For ejere af klubber må ikke bare pumpe uanede beløb ind i klubberne, da de økonomiske regler dikterer, at der skal være en sammenhæng mellem dine udgifter og dine indtægter.
Men ligesom i fablen kan det være svært at tro på, at noget skulle være anderledes denne gang.
Forsvarsadvokater vinder titler
Men det er er det. For det første er det Premier League, der denne gang står bag anklagere, og det er ikke ubetydeligt. For hos Premier League er der ingen forældelsesfrist. Og bliver City dømt, er der heller ikke mulighed for at appellere, hvilket alt andet lige betyder, at Citys chancer for at slippe grundet teknikaliteter, er noget mindre. De har dog forsøgt at udskyde sagen i årevis ved at nægte at udlevere dokumenter til eftersøgningen, hvorfor sagen har trukket ud i langdrag.
Når Manchester City de seneste to gange har kunne undgå en straf, skyldes det særligt, at de har været ligeså innovative uden for banen som på banen. Flere af de skarpeste advokater på området er på lønningslisten hos englænderne, og nu har de så ansat advokat Lord Pannick til at forsvare deres interesser. Det til en løn, der menes at være omtrent 80.000 pund om dagen. Det samme som Kevin de Bruyne efter sigende får. En ordentlig løn, men billigt sluppet, hvis Manchester City undgår tvangsnedrykning eller anden straf. Igen.
Så måske Sir Alex Fergusons klassiske citat skal omskrives en smule. “Angreb vinder kampe, men forsvarsadvokater vinder titler…
