Det spark. Turneringens første frisparksmål overhovedet og så i en EM-semifinale mod England. Endda på Wembley. Det var den personlige kulmination på en fabelagtig flot EM-slutrunde for Mikkel Damsgaard, der blev hele Danmarks Damsinho med sine snævre finter og gode blik for spillet. Danmark havde fået en ny landsholdsprofil, men hvad med på klubplan?
Det spørgsmål kan endnu ikke besvares. For kort efter EM kom skaden. Den der skulle have været hurtigt overstået, men som endte med at ødelægge hele sæsonen i Sampdoria. Ja, han tog den sådan set med ind i det engelske, da han vendte tilbage til arnestedet for lige netop det spark.
Et godt skifte
Men det lignede nu fortsat et godt skifte til Brentford. En danskerklub med væsentligt mere ro på bagsmækken end situationen var i Sampdoria. En træner der troede på ham og så ham som en fremtidig profil. Og med en plads ledig efter Christian Eriksens afgang. Der var mange indikationer på, hvorfor det skulle lykkes for Mikkel Damsgaard i Brentford.
Han skulle selvfølgelig have tid og kunne ikke debuttere med det samme, men vi var mange, der sad og så med, da han fik debut i en Carabao Cup kamp mod Colchester United. Det var forholdsvis anonyme 25 minutter, det blev til. Men han var tilbage. Nu skulle han bare langsomt sluses ind på holdet.
Og nøgleordet her er nok desværre langsomt. For fem måneder efter debuten er det fortsat ikke alverden, vi har set til Mikkel Damsgaard i Brentford. Ti Premier League optrædener, to fra start, samt en kamp i både FA og Carabao Cuppen. 13 kampe. 503 minutters fodbold, ingen mål og blot et enkelt oplæg.
Tålmodighed
Thomas Frank er naturligvis blevet forholdt problematikken, og han sagde for en uges tid siden, at han fortsat så et stort potentiale i sin danske landsmand. At vi måtte anerkende, at det lange skadesforløb har sat ham tilbage. Han bad om tålmodighed.
Men hvor meget tålmodighed skal man som Brentford-tilhænger have til en spiller, der er blandt klubbens dyreste indkøb nogensinde? Kunne man ikke med rette forvente mere efter et halvt år i klubben?
Thomas Franks argumentation var, at for spillere der har været ude et år, kan det tage yderligere et år at komme tilbage i ordentlig form. Han påpegede også, at intensiteten i Brentfords træning er så høj, at det tager tid for spillere fra andre ligaer at vænne sig til.
Ikke hele sandheden?
Det har han formentlig en pointe i. Men det er heller ikke hele sandheden. For mens Damsgaard har kæmpet med formen i Brentford, har Kasper Hjulmand i samme periode gjort flittigt brug af ham på landsholdet. Han fik spilletid i alle tre VM-kampe, og gjorde i Nations League opgøret mod Frakrig mere gavn på 60 minutter, end han har gjort på noget tidspunkt for Brentford.
Så måske det ikke kun handler om form, men også kvalitet. At Thomas Frank foretrækker andre spillere på Damsgaards position, fordi de ganske enkelt er bedre. Eller i hvert fald bedre for systemet og holdet som helhed. Potentialet er der fortsat, og udadtil er tålmodigheden fra klubben og Thomas Frank der også, men det har taget længere tid end forventet. For Mikkel Damsgaard har endnu ikke sat sit aftryk i England.
- På 30 minutter viste Jesper Lindstrøm, at han kan blive løsningen på Napolis problemer
- Real Madrid har savnet Vinicius Junior, men han savner i høj grad det gamle Real Madrid
- Chelsea er et eksperiment i stiltiende tomgang og det hele er Boehlys skyld
- Kommentar: Tottenham vandt selvom derbyet mod Arsenal endte 2-2
- North London derby skal blive et brag – og det første af mange!
