Merseyside derby er mere en mytologisk walk in the park end spænding på drengen
I lørdags fandt den 243. udgave af Merseyside derby sted. Kampen mellem Liverpool og Everton blev denne gang spillet på Anfield. Selvfølgelig for fulde huse. Og med dobbelt op på mytologien.
Det er jo sådan, det er med derbyer. De lever lige så meget i fortiden, som de folder sig ud i virkeligheden. Og det er tiden, der er gået, som skaberne rammer om det, vi oplever lige nu og her.
Minderne har det dog med, at sminke nuet. Måske ikke til ukendelighed, men ikke desto mindre en omgang sminke, der smukkesere virkeligheden i en sådan grad, at den bliver en anelse karikeret.
Derby day
Jovist! Everton og Liverpool kan ikke lide hinanden. Og når klubberne mødes, er det noget, der er udover det sædvanlige. En mærkedag i sæsonen. Et nyt kapitel til historienbogen. Derby day!
Men et sportligt drama er der ikke tale om. I hvert fald ikke i nyere tid. Snarere en reproduktion af David mod Goliath, hvor David – i modsætning til myten – taber til Goliath. Altså, overmagten i rødt.
Liverpool og Everton har som sagt mødt hinanden 243 gange. Første gang var den 13. oktober 1894. Dengang vandt Everton 3-0. De vandt i øvrigt også i 20. februar 2021.
Spadseretur
Men Everton taber for det mindste. Endda i en sådan grad, at uafgjort ligefrem føles som en halv sejr. Faktisk har Everton, sådan i nyere tid, blot vundet fem ud af 53 kampe siden årtusindeskiftet.
Tallene dufter lidt af derbyet mellem Chelsea og Fulham. Og weekendens udgave af Merseyside derby var ingen undtagelse. Desværre. Det var endnu en mytologisk walk in the park for Goliath.
Everton gjorde, hvad de kunne. Og kunne egentlig langt mere end forventet. Det er tydeligt at se, at Sean Dyche har flyttet The Toffeemen fremad. Men alligevel er man langt fra sejr.
Hvis-og-hvis
Kunne det have været endt anderledes i lørdags, hvis Ashley Young ikke var blevet vist ud i det 37. minut? Eller hvis Ibrahima Konaté havde fået rødt efter pausen? Måske. Måske ikke.
Og sådan er det altid, når Everton ser tilbage på endnu en omgang nabokrig. Det er hvis-og-hvis, men aldrig rigtig lige-ved-og-næsten. For Liverpool er bare bedst. Klopp og co. er bare Goliath.
Men så er det jo godt, at man har historiebøgerne, at læne sig op ad. Ellers ville man være i overhængende fare for at falde om, og falde i søvn, ved tanken om den 16. marts 2024.
Kapitel 244
For her finder den 244. udgave af Merseyside derby sted. Denne gang på Goodison Park. Davids hjemmebane. Dér, hvor Everton i øvrigt ikke har slået Liverpool siden oktober 2010.
Men sikke en kamp, det bliver. Merseyside er jo noget helt specielt. Mytologi for fulde gardiner. En magnet for alt og alle. Selv dem, der ikke har tilknytning til Liverpool og omegn.
Eller også bliver alt ved det gamle. Ganske som det plejer. En kamp mellem ulige hold. En kamp mellem de store og de store. En kamp, der her to dage efter den seneste, føles uaktuel at skrive om.
Hvis du kan lide, hvad du læser, så hjælp os meget gerne med at vokse og følg os på twitter og facebook. På den måde kan vi levere endnu flere artikler og øge vores dækning af verdens bedste liga.
