På den ene side kunne man argumentere for, at holdet, der blev italiensk mester forrige år, og som i sidste sæson kom i Champions League semifinalen, ikke havde brug for en sportslig overhaling. Men det havde Milan. Og den kom ufrivilligt denne sommer. Startskuddet blev udskiftningen af den sportslige ledelse med Paolo Maldini. Senere blev det så også et farvel til Sandro Tonali. Et salg der stadig gør ondt. For Tonali skulle have været billedet, figuren, manden i centrum for Milan. Det blev han ikke, men i stedet blev de gode penge fra Newcastle investeret i nye ansigter.
Til positioner hvor der måske var mere brug for det. Christian Pulisic kom til fra Chelsea, og det lykkes at få Samuel Chukwueze hentet i Villarreal. Ruben Loftus-Cheek blev ligeledes hentet til fra Chelsea. Tijjani Reijnders kom til fra AZ Alkmaar, Noah Okahor fra Salzburg og Yunus Musah i Valencia. På nær Loftus-Cheek er alle spillere under 25 år. Alle spillere der har bevist deres værd i store ligaer. Alle spillere med udviklingspotentiale.
Fart over feltet
Og for flere af dem er også spillere med fart. For det er fart, der indledningsvist virker til at kendetegne dette Milan-hold. I den første kamp mod Bologna blev det til en 2-0-sejr, på blandt andet en scoring af Christian Pulisic, der også var involveret i det første mål. Amerikaneren har lige siden gennembruddet Dortmund været spået en stor karriere, men skader og manglende stabilitet har forhindret momenter af genialitet til at blive til mere end momenter.
Det var kun en enkelt kamp, men kan han forvandle momenter til en varig tilstand, så er Milan lykkedes med meget. For i de seneste par sæsoner har meget, og også for meget, offensivt ansvar hvilet på Rafael Leãos skuldre, og selvom portugiseren i par sæsoner har været verdensklasse, så kan han ikke gøre det alene.
Nyt system
Milan havde et par sæsoner den måske mest skævvredne formation i Europa med Lucas Hernandez bag Leão på venstrekanten, hvilket stod i skarp kontrast højrekanten, hvor Calabria, Mesias eller Diáz ikke bød på samme fart og bredde. Det var forholdsvis let at lukke ned for Milan, hvis ellers man fik styr på deres venstre angrebsside. Med Pulisic og Chukwueze har de fået fart, og de har fået spillere, der er bedst på den sidste tredjedel. Spillere der søger bredt og vil frem, hvilket også har givet et naturligt skifte til en 4-3-3-formation.
Men også på midten af banen så det er rigtig fornuftigt ud i den første kamp. Loftus-Cheek var gået lidt i glemmebogen i Chelsea, hvor han var en af de spillere, der blev offer for deres vanvittige, voluminøse, og vulgøre indkøbstur rundt i store dele af fodboldverden, og og derfor glemmer man lidt, hvor god han faktisk var tilbage i 18/19 sæsonen. I første kamp lå han side om side med Reijnders, mens Musah så til fra tribunen. Men den unge amerikaner, der er hentet i Valencia, kan blive en nøglespiller i den kommende tid med sit gode drev med bolden.
Fra døsig til darling
Med de tre nyindkøb til midten har Milan fået en midtbane med spillere, der kan sætte bolden på spil og selv drive den frem. Og dermed har de bevæget sig væk fra nogle af de lidt mere tunge år under blandt andre Gattuso og Montella. Dengang var Milan ikke just et hold, der begejstrede den neutrale tilhænger, men i år kan de blive en form for darling.
Igen, det var en enkelt kamp i en sæson, hvor der fortsat mangler 37, men denne nye Milan-udgave er værd at holde øje med.
Hvis du kan lide, hvad du læser, så hjælp os meget gerne med at vokse og følg os på twitter og facebook. På den måde kan vi levere endnu flere artikler og øge vores dækning af verdens bedste liga.
