Monchi – Aston Villas nye mand er forherliget i Sevilla og forhadt i Rom

Monchi
BUDAPEST, HUNGARY – MAY 31: Sports Director Ramon Rodriguez Verdejo, Monchi, of Sevilla celebrates victory after the UEFA Europa League 2022/23 final match between Sevilla FC and AS Roma at Puskas Arena on May 31, 2023 in Budapest, Hungary. (Photo by Marvin Ibo Guengoer – GES Sportfoto/Getty Images)

I foråret så det ud til, at Aston Villas spanske eventyr skulle have et nyt kapitel. Mateu Alemany var så godt som præsenteret i Birmingham, men i sidste ende ombestemte han sig og forblev i Barcelona. Siden da har posten som sportsdirektør i Aston Villa været ledig. Men for en uge siden kunne de så endelig offentliggøre, at de havde fundet ham, der skulle bringe de ambitiøse planer i Villa ind i den næste fase. Ramón Rodríguez Verdejo eller slet og ret, Monchi.

Manden, der om nogen har formet Sevilla. Ikke som reserve keeper for klubben i en årrække, men som sportsdirektør i omtrent to årtier. Succesfuldt, vel at mærke. 

Historien om hvordan han tog Sevilla fra den næstbedste række og gjorde dem til et permanent tophold i La Liga og sikrede stribevis af europæiske triumfer, er velkendt. Så lad os ikke bruge flere linjer på at genfortælle den her.

Succes i Sevilla, fiasko i Rom

For er det den Monchi, som Aston Villa har sikret sig, er der ingen tvivl. Så har de gjort et scoop. Men der findes også en anden Monchi. Ham der i lige knap to år var ansvalig for den sportslige ledelse i Rom. Ham der er i den italienske hovedstad er lige så forhadt, som han er forherliget i Sevilla. 

For hvor han i Spanien kunne gøre vand til vin, eller i hvert fald handle billigt og sælge dyrt, var det lige omvendt i Rom. Spørg Romas fans, hvad de synes om indkøb af spillere som Patrik Schick, Javier Pastore, Rick Karsdorp, Cengiz Under, Justin Kluivert, Robin Olsen og Steven Nzonzi, og svaret er klart. Monchi havde det svært i rollen som ham, der skulle finde spillere på en lidt større hylde, end han var vant til i Sevilla. Svært i en rolle, hvor han ikke bestemte det hele og havde fuldkommen magt.

Som den gentleman han er, brugte han det ikke som undskyldning, da han for en måneds tid siden blev forholdt tiden i Italien i forbindelse med Sevillas finale i Europa League mod Roma. Han medgav i stedet, at 95 procent af de fejl, der blev begået i Roma, i sin toårig periode var hans egen skyld.

Genforenes med Emery

Nu venter et nyt kapitel for Monchi Aston Villa, hvor han bliver genforenet med Unai Emery. De to arbejdede med stor succes sammen fra 2013-2016, så den del af arbejdet, bør der ikke være nogle problemer med. Men hvordan klarer han at råde over et større budget, end han har gjort i Sevilla? Finde spillere, der kan forstærke Aston Villa her og nu, men som også kan udgøre en salgsvare for fremtiden?

Det ville være let, og også for let, at konkludere, at fordi han var en stor succes i Sevilla, og nu genforenes med Emery, så bliver han det automatisk også i Villa. For opgaven er en ganske anden, selvom det udefra set kunne minde om den, han her skal udføre.

Det bedste eksempel til at understrege den pointe er opholdet i Roma, men måske også hvad Arsenal var igennem for et par sæsoner siden. Her fik de Sven Mislintat ind som ansvarlig for rekruttering. Mislintat, om hvem det blev sagt, at han havde diamantøjne i Dortmund, hvor han sammen med sin stab formåede at finde det ene store talent efter det andet og udvikle dem til profiler.

Det skulle han “bare” kopiere i Arsenal. Der blev naturligvis spejdet mod det tyske marked, men der var nok flere forbiere end fuldtræffere i de par år han fik i klubben.

For fodbold er ikke plug and play. Aston Villa, Emery og Monchi er en spændene kombination. Det er noget, vi tidligere har set fungere med succes, men opholdet i Roma skræmmer.

Hvis du kan lide, hvad du læser, så hjælp os meget gerne med at vokse og følg os på twitter og facebook. På den måde kan vi levere endnu flere artikler og øge vores dækning af verdens bedste liga.

We will be happy to hear your thoughts

Tilføj kommenar

The Manager
Logo
Shopping cart