Mykhailo Mudryk er billedet på fremtiden… og et levende postkort til Roman Abramovich

Mykhailo Mudryk, Chelsea
Chelseas nye mand, 22-årige Mykhailo Mudryk, bar et ukrainsk flag på sine skuldre, da han i går blev præsenteret på Stamford Bridge. Foto. Robin Jones/Getty Images

Graham Potter var omringet af bodyguards, da han i torsdags forlod Craven Cottage. For det var den sorte varevogn, som Potter blev ført ind i, nemlig også. Bare af fans.

Men trods nederlaget til Fulham, som Chelsea ellers aldrig rigtig taber til, så var fansene ikke vrede. Tværtimod. “Don’t give up!” blev der råbt.

Det samme synes Chelseas ledelse med Todd Boehly i spidsen at råbe. Eller sagt på en anden måde; en fyring af Potter er stadig not an option, har The Telegraph fået fortalt.

Til gengæld varsler Boehly en squad clear-out, hvor mange af de dyre, gamle drenge med stor player power skal ud af vagten.

Læg dertil en omfattende gennemgang af Chelseas nye sundhedssektor, der pt. har alt for mange besatte sengepladser. Ja, selv de spillere, der ikke er skadet, frygter at blive det, forlyder det.

To lejre

Men tilbage til varevognen. Og Potter. For Chelseas fanbase synes at være delt i to lejre. Det samme synes at gøre sig gældende i det engelske medielandskab, der følger Chelseas deroute up close, skridt for skridt.

For en uge siden, altså lige efter City-kampen og før Chelseas møder med henholdsvis Fulham og Crystal Palace, skrev Henry Winther en klumme om Potters kamp i Chelsea i The Times.

En klumme, der var flankeret en afstemning. “Will Potter be a success at Chelsea?” Knap 8000 abonnenter har indtil videre givet deres stemme til kende. 49 procent har svaret “Yes, he just needs time!” 51 procent har trykket på “No, he is out of his depth!

Hvorom alting er, så vandt Chelsea en fodboldkamp i går. Den første i tre uger og dermed også den første i 2023. Og Potters mandskab spillede faktisk fint mod Crystal Palace. Især takket være Kai Havertz, der igen kronede en god indsats med en (matchvindende) scoring. 

Thanks for the support today. Lets build on this,” skrev han efter kampen i et opslag på Instagram.

Kopi af Mbappé

Stemningen på Stamford Bridge var egentlig også ganske god (altså bortset fra det triste farvel til Gianluca Vialli). En slags venligstemt våbenhvile med lyd på. Og apropos god lyd, så blev der skruet op for volumen, da Mykhailo Mudryk blev præsenteret i pausen.

Den 22-årige ukrainer, som Chelsea netop har hentet i Shakhtar Donetsk (for cirka 750 millioner kroner og for næsen af Arsenal), har skrevet under på en kontrakt, der binder ham til Stamford Bridge i hele otte og et halvt frem i tiden.

Det er lang tid. Men Mudryks talent skulle også være stort. Eller som Potter sagde til BBC, da kontraktunderskrivelsen var en realitet: “Jeg tror, tilskuerne vil kunne lide ham.”

Mudryks tidligere træner, Mircea Lucescu, går endda så langt som at sige, at Mudryk er en kopi af Mbappè. Og ja, det er store ord, og til den pris er forventningerne til Chelsea nyeste skud på den stamme, der skal udgøre Chelseas fremtidige dynasti, da også til at tage at føle på.

Ukrainsk flag

Men lad os lige dvæle lidt ved gårsdagens præsentation af Mudryk. Chelseas nye spiller trådte nemlig ind på Stamford Bridge iført et ukrainsk flag om skuldrene.

I sig selv et sympatisk statement, den verserende krig mellem Ukraine og Rusland taget i betragtning, men også lidt af et signal fra Chelseas amerikanske ejere.

Todd Boehly og co. købte jo klubben af Roman Abramovich, der, som bekendt, var tvunget til at sælge Chelsea netop på grund af sit russiske ophav.

På den måde peger købet af Mudryk ikke bare i retning af fremtiden. Købet lægger også en afstand til fortiden.

Når det er sagt, så er det nok næppe krig og storpolitik, der er top of mind på Stamford Bridge, når Mudryk snart får debut. Her vil Chelseas fanbase i stedet være særdeles optaget af om Mudryk er så god, som Potter og Lucescu hævder.

Ussel mammon?

Men fans af The Pensioners vil også holde i vågent øje med om Mudryk, der i øvrigt har en tatovering på halsen, lige under adamsæblet, hvorpå der stå “Talent ain’t enough“, rent faktisk også er the real deal.

Eller rettere; om han valgte Chelsea fremfor Arsenal af interesse for dynasti-projektet eller om det bare var et spørgsmål om ussel mammon.

Og nej, det ene udelukker ikke det andet. Men for bare et par dage siden lignede Mudryk en kommende Arsenal-spiller, der (ifølge dailystar.co.uk) var desperate efter at få debut for The Gunners.

Men så sprang Boehlys operationelle sidekick, Behdad Eghbali, samt Chelseas director of global transfers, Paul Winstanley, ombord på et privatfly, hentede Mudryk og fløj ham direkte hjem til en kontrakt, som ukraineren ikke kunne sige nej til.

Tiden vil vise om alle parter bliver glade for det, de hver især har skrevet under på.

The Manager
Logo
Shopping cart