Der var engang, hvor N’Golo Kanté ikke kunne gå i stykker. I stedet løb han solen sort. Som en selvopofrende Duacell-kanin, Her, der og alle vegne, og altid i holdets tjeneste.
Et balancerende bolværk i konstant bevægelse. Hele tiden på udkig efter rum, hvor der var brug for hans hjælp. Hele tiden opmærksom på alle andre end ham selv. Som et løbende særsyn med tanken fuld af en professionalisme uden spejle. Men derimod med masser af ydmyghed.
Nærmest i en sådan grad, at den 31-årige franskmand til tider har tangeret noget decideret selvudslettende. Selv når han en sjælden gang scorer et mål, jubler Kanté nærmest undskyldende. Som et lille genert menneskebarn, der forsigtigt smiler ud af øjenkrogen på en voksen mand, der tilfældigvis er blandt verdens bedste til sit job.
Et job, som Kanté i øvrigt engang så ud som om han kunne udføre i al evighed. For inde i mennesket Kante gemte der sig noget umenneskelig. Eller rettere; et unaturligt overmenneske, der aldrig løb tør for pulsslag. Og skridt i alle retninger. En motor, der, ja, aldrig kunne gå i stykker.
Set back vs. comeback
Men det kunne Kanté godt. Viste det sig. Og han har været i stykker i lang tid. Betonen begyndte så småt at slå sprækker for et par sæsoner siden. En muskelskade hist og pist. Små tegn på naturlig slitage. Men pludselig en dag, tilbage i august måned sidste år, gik kroppen i stykker. For alvor. Kanté over and out.
Lårbasserne kunne simpelthen ikke mere. Musklerne skreg på en pause. Og manden, hvis liv handlede om at løbe rundt for andre, måtte i stedet lytte til kroppen, ligge sig ned, trække stikket og passe på sig selv.
Og mens Kanté gjorde det, gik tiden. Dage blev til uger, der blev til måneder og halve år. Undervejs var der lys for enden af tunnelen. Men hver gang der var udsigt til comeback endte det hele i et nyt set back. Og flere gange gik rygterne på, at Kanté aldrig kom tilbage.
Men i fredags skete der noget, der ikke er sket længe. Kanté spillede fodbold. Sådan for alvor. 11 mod 11. En træningskamp bag lukkede døre. Men alligevel ikke så lukkede, at der i kølvandet på kampen ikke slap billeder ud.
Ikke mindst af holdkammeraterne Mason Mount og Thiago Silva, der begge så med fra sidelinjen. Mount var i øvrigt iført en Kanté-trøje.
Og ja, i Chelseas kamp mod Everton, inden landsholdspausen, sad Kanté såmænd på bænken. Han kom aldrig ikke ind, men han sad der. For første gang længe. Som et bevis på, at Kanté er på vej tilbage. Og når han ankommer, bliver Chelsea som forvandlet.
Befri Enzo
I hvert fald, hvis Kanté kommer tilbage på et niveau, der bare nogenlunde matcher fortidens. Og det er der i øvrigt god grund til at tro på, at Kanté gør.
Chelsea har i hvert fald tidligere på året meldt ud, at Kanté først skulle i aktion, når han var tilbage i fulde omdrejninger. Tålmodighed is key, lød det på et tidspunkt fra Graham Potter, der af gode grunde endnu ikke har set Kanté i aktion.
Kanté blev skadet i midten af august. Og Potter kom først til Chelsea en lille måned senere. Men siden da har Potter savnet en type som Kanté. På banens midte. Som et balancepunkt midt imellem bagkæden og den hvirvlende frontlinje.
Når Kanté vender tilbage bliver det ikke i rollen som kandestøber. For Kanté skal ikke støbe kugler til Kai Havertz, Joao Félix og de andre i front. Han skal derimod trække den førnævnte kanin op af hatten og spille rollen som Enzo Fernandez’ befrier.
Enzo har siden sin ankomst primært opereret på Chelseas 6er-position. Og her har den dyrtindkøbte argentiner gjort det godt. Alle pengene værd! Men Enzo kan mere end han har vist, han kan.
Især fremad i banen. Oppe på 8eren. Længere inde på den sidste tredjedel af modstanderens banehalvdel. Tættere på boksen a la den situation mod Leicester, hvor Enzo chippede bolden ind til Kai Havertz. Men også via skud fra distancen.
Og alt dette skal Kanté skabe mulighedsrum for. Med sine frivillige løb, sit pres og sit boldøje. Som et brobyggende og befriende bindeled mellem forsvar og angreb.
Vel og mærke et tiltrængt bindeled. Ikke bare i forhold til dags dato, men også i tiden, der kommer. Derfor arbejder Chelsea også på at forlænge Kantés kontrakt. Og en underskrift skulle være lige rundt om hjørnet. Det samme er Kantés tilbagevenden.
