
Denne artikel er skrevet kort før midnat dansk tid. Klar til at blive skudt ud i løbet af morgen-flowet.
Et take på de seneste rygter og spillere, der sættes i forbindelse med Newcastle. Broja, Gouiri, Harrison, Calvert-Lewin blandt mange andre. Ikke helt Mbappe som der blev skrevet så meget om ikke mindst på de sociale medier i fanniveau efter den saudiske overtagelse af Newcastle. At nu ville The Geordies købe sig til magt og vælde, og det skulle vi da hade dem for.
Navne
De spillere der sættes i forbindelse med Newcastle denne sommer er solide navne. Stærke nok til at sikre den genopbygning som klubben er i færd med. En genopbygning der ikke skal samle stumperne op efter ruinerne af et knust storhold, men mere undgå fortidens synd, fejltrin og nedrykning. Garantere at Newcastle ikke igen laver en ’Ashley’ og fedtspiller sig ned i The Championships dyb.
Bare det at overleve i Premier League er big business. Kun en tåbe vil tro, der kan indhentes terræn på Premier Leagues seks-syv bedste hold over to transfervinduer, men det ligger i tidens ånd at forvente, man kan købe sig til det hele på den kvarte tid.
Flammer
Newcastle skal her og nu sigte mod top-10’s skovbryn. Lejet 8-13-ish. Herfra kan de stille og roligt lade økonomien tale og bygge på, men først skal Base Camp etableres. Transferpolitikken så langt er ikke det hurtige fix, men at flække en trup sammen stærk nok til at vinde over bund- og midterhold.
Tale er netop pointen her. Måske kan du huske forargelsens høje råb og vredens flammer, der omsluttede Newcastle, da det kom frem Amanda Staveley med saudiske petrodollars ville købe og endte med at købe Newcastle. Der blev i mange klummer og på lederplads efterspurgt strengere krav for fremtidige købere af engelske klubber – efter knap 20 år, hvor Premier League lig Londons boligmarked havde solgt til hvem som helst bare pengene var fede nok.
For Newcastles fans var det en lettelse. Farvel til Mike Ashley der som en anden ’Goblin King’ på tronen på tribunen havde raget til sig selv og vennerne og kun delt smuler ud til byens fodboldgale fans. Så bare det at komme af med Ashley var en sejr, og derefter sige goddag til hvem som helst egentlig. Bare Ashley røg på porten. Så selv Staveley og hendes saudiske venner blev budt velkommen.
Ejermænd
Men ikke udenfor Newcastle. Her var forargelsen stor med reference til den saudiske omgang med menneskerettigheder og retsvæsen ikke mindst.
Hvor er den forargelse nu? I en fodboldverden fyldt med klubejere fra UAE og Qatar, amerikanske fodboldklubspekulanter og andre med mod på fodboldklubber som pr-legetøj tilsat rigmænd fra et globalt kabinet uden den mindste forståelse for fankærlighed, så er ’The Saudi Connection’ fejet under gulvtæppet.
Møllen
Møllen maler videre. Denne sommer ser Ronaldo og Haaland tage de store overskrifter. Newcastle bliver også nævnt på rygteplan som mulig destination for en stor håndfuld spillere fra den næstbedste hylde. Og ikke så meget andet. Hvilket betyder, at alt er som det plejer i fodboldens verden. Etik og moral har det med at flamme op og dø ud i fodboldens verden. VM skal afholdes i Qatar, hvilket mange fodboldforbund har erklæret, at det har de det stramt med, men ikke et landshold bliver væk i protest mod slutrunden, der kaster 12 millioner dollars af sig alene for at stille op til gruppespillet.
Det er trods pengene, der bestemmer og får det sidste ord i en sport, hvor de værdier der stilles til skue, er sponsoraftaler, t-shirts med stjernespillere på ryggen og venlige påmindelser om at købe sæsonkort i god tid. De etiske værdier har vi allerede glemt. Har du læst Newcastle er ude efter Draxler!?