På søndag kan Stamford Bridge blive til Anfield

Foto: Vicente-Soler-Dreamstime.com_

Dronning Elisabeths død

“Football was so afraid of doing the wrong thing it failed to do the right thing.”

Sådan skrev David Walsh, Chief Sports Writer hos The Times, i weekenden, og bedre kan det ikke siges.

For Premier Leagues beslutning om at sætte fodbolden på stand by i kølvandet på nyheden om Dronning Elisabeths død blev uden tvivl truffet i den bedste mening.

Men set i bakspejlet var ‘stand by’ ikke den bedste måde at markere det sorgfulde tab af nationens højtelskede regent.

I stedet skulle man have valgt show must go on og ære den afdøde monark med et minuts stilhed efterfulgt af ‘God Save the King‘ sunget i kor.

Altså, nøjagtig som man blandet andet gjorde det i Englands bedste rugby-række, Gallagher Premiership, hvor det at stå side by side og ære den afdøde i fællesskab ikke bare var rørende, men også føltes passende, og ja, som det rigtige at gøre.

Spektakulære overvejelser – Fra Stamford Bridge til Anfield

Men sket er sket, og engelsk fodbold ruller videre, herunder i Premier League. Eller hvad?

For Premier Leagues beslutning om at aflyse syvende spillerunde, der i sig selv har sat et i forvejen sammenpresset kampprogram under yderligere pres, ser i skrivende stund ikke ud til at blive en enlig svale.

Dronning Elisabeth skal nemlig ikke overraskende begraves, og ceremonien, der er kommer til at finde sted på næste mandag klokken 12, og hvor tusinder og atter tusinder af mennesker forventes at deltage, kommer til at trække så store veksler på Englands politikapacitet – ligesom ceremonien kommer til at spidsbelaste London rent trafikalt – at Premier League pt. overvejer en ny aflysning.

Men ifølge The Athletic overvejer Premier League også andre løsningsmodeller, der kan mindske menneskehavet i Londons gader i den kommende weekend samt tilgodese hovedstadens behov for politimænd- og kvinder i gaderne.

Og en af disse løsningsmodeller går ganske spektakulært ud på, at flytte de Premier League-kampe, der i følge kampprogrammet skal afvikles i London, til i stedet af finde sted på de på papiret gæstende holds stadions.

Ja, du læste rigtigt. Premier League overvejer i skrivende stund, at flytte eksempelvis kampen mellem Chelsea og Liverpool, der efter planen skal finde sted på Stamford Bridge på søndag, til Anfield.

Ramaskrig

Hvis Premier Leagues overvejelser ender med at blive omsat til handling, vil der med rette lyde et hovedrystende ramaskrig.

Ikke bare i Chelsea, der går glip af hjemmebanefordelen i det, der bliver Graham Potters Premier League-debut i spidsen for The Blues, men også i Tottenham, der i den kommende weekend også er sat til at spille på eget græs mod Leicester, men som nu risikere, at skulle tage kampen op med Brendan Rodgers og co. på King Power Stadium.

Og nå ja, på søndag tager Brentford imod Arsenal hjemme på Gtech Community Stadium, men hvad der skal ske med den kamp, der af gode grunde, hvis man altså følger Premier Leagues kuriøse tankegang, ikke kan flyttes til Emirates Stadium, da det også ligger i London, er endnu uvist.

Uvist er det også, hvorvidt Premier Leagues overvejelser også indebærer, at de hold, der eventuelt i den kommende weekend mister hjemmebanefordelen, får den igen senere på sæsonen, når de duellerende hold mødes igen.

Det må man gå ud fra, at eksempelvis Chelsea, Tottenham og Brentford gør.

Det piller dog ikke ved at Premier Leagues overvejelser kan ses og føles som konkurrenceforvridende her og nu, hvor eksempelvis Chelsea og Tottenham er pisket til point for at holde trit med toppen af Premier League.

Bøvl

Konkurrenceforvridning er dog ikke top of mind i Liverpool Echo.

I spalterne på avisen, der har Liverpool FC som kernestof, har man nemlig indtil videre ikke anskuet en eventuel flytning af kampen mellem Chelsea og Liverpool fra Stamford Bridge til Anfield som unfair på den korte bane.

Derimod har Liverpool Echo valgt, at fokusere på det organisatoriske bøvl en eventuelt flytning af storkampen vil medføre. Ikke bare for Liverpool FC, men også for byens politistyrke, der i forvejen har Evertons hjemmekamp mod West Ham, der er programsat til Goodison Park på søndag klokken 15.00, at tænke på.

The Manager følger sagen.

The Manager
Logo
Shopping cart