
Vi forbinder som regel Pep Guardiolas fodboldforståelse med sådan lidt lækkerbold. Noget har ændret sig efter han tog til England.
Hans rekruttering og holdopbygning er blevet markant mere fysisk end de glade dage i FC Barcelona, hvor to stoppere værsgo havde at holde fortet.
Med Manchester City er det ikke uvant, at vi ser ham stille med hele fire stoppere bredt udover en firemandskæde. De er begge målmaskiner, men ellers har Haaland og Messi ikke ret meget tilfælles.
Rodri er hjernen
Det er norske hestekræfter versus argentinsk fodboldmagi. Harry Potter versus Dracy Malfoys hårdtpumpede fætter.
Men hjernen er også lagt et andet sted på Peps hold nu. Med Barcelona opererede han med to taktiske hjernehalvdele nemlig Iniesta og Xavi på det nuværende City-team er der en hjerne – Rodri.
Bevares Grealish, Foden og især Bernado Silva støber kuglerne, men Rodri er ikke mindst efter Gündogans afsked blevet motoren og temperaturmåleren på holdet.
Man siger 6’eren er den sværeste position at spille på Guardiolas hold. Rodri er modnet med opgaven, hvorfor han nu er noget nær livsvigtig.
Det er en proces, der har strakt sig siden Rodri kom til fra Atletico Madrid. Som nybagt lyseblå løb han for meget rundt, og Pep irettesatte ham gentagende gange har Rodri forklaret. Spil mere centralt. Mere ro på. Med andre ord – du er styrmanden.
Guardiolas transfers
Et centralt element i din historie er arvefølgen samt Peps evner på transfermarkedet sammen med den sportslige ledelse.
Det er virkelig sjældent, at Manchester City laver fejl. I dette vindue solgte de for 90 millioner pund spillere, hvoraf kun Cole Palmer havde fået førsteholdsminutter.
Men her kommer vi til stenen i skoen. For både arvefølge og Peps transferevner er under luppen i disse dage. Eller rettere i præcis tre kampe hvoraf den første var nederlaget i Carabao Cuppen til Newcastle.
Yes, det handler om Kalvin Philips. Starttilladelsen mod Newcastle var blot hans ottende kamp for Manchester City. Han er den mest debatterede spillere på Manchester Citys forum Bluemoon.
Ikke fordi han brænder banen af, men netop fordi han ikke har fået mange minutter siden sit 42 millioner punds skifte fra Leeds sommeren 2022.
Indkøbt som den næste Fernandinho og især den spiller, der troværdigt kunne aflaste Rodri og afholde spanieren fra slitageskader, men faktum er, at de spilleminutter som Philips har fået siden Rodri så rødt mod Nottingham Forest forleden udgør 20 procent af englænderens samlede spilletid i lyseblåt på mere end et år.
Kan Guardiola tage fejl?
Der har været skadesperiode, men helt grundlæggende har englænderen bare ikke været god nok.
Det rejser spørgsmålet: Har Messias – Pep – set forkert? Spanieren der har totalsmadret Premier League og raget trofæer til sig i et Alex Ferguson-agtigt tempo – tage fejl?
Guardiola sagde forleden, at Bielsea, Leeds tidligere argentinske træner, fik det bedste ud af Philips. Det er det niveau, som Philips er købt ind til, hvilket han uden tvivl er tænderskærende klar over, da han til et pressemøde forleden sagde, at dette er hans vigtigste uge i sin tid på Etihad.
Nu har Philips både chancen for at vise at leve op til Guardiolas tillid, men også vise omverdenen, at Pep ikke kan tage fejl.
Hvis du kan lide, hvad du læser, så hjælp os meget gerne med at vokse og følg os på Twitter og Facebook. På den måde kan vi levere endnu flere artikler og øge vores dækning af verdens bedste liga.