Premier League flexer de økonomiske muskler

Foto.-Charnsitr-Dreamstime.com_

At pengene er store i Premier League er ingen overraskelse. Men det er alligevel som om, at den økonomiske forskel mellem den bedste engelske række og samtlige andre ligaer rundt om i Europa blot bliver forøget. Og hvordan kvalificerer vi så det postulat med noget mere målbart?

En måde er at kigge på transfersummer brugt. Altså hvor mange penge en liga har brugt på spillere over en given periode. Og det har fodboldanalyseinstituttet CIES så gjort. 

De har regnet summerne for samtlige klubber ud i de seneste to transfervinduer, og resultatet er entydigt. Hele top 5 står der nemlig Premier League på. Og 13 af de 20 klubber der har brugt flest penge på nye spillere det seneste år har base i England.

De små er de store

Ikke overraskende er det Chelsea, der topper listen. The Blues har brugt hele 555 millioner euro på 15 spillere inden for det seneste år, når add ons er medregnet. Dyreste indkøb har været Mykhaylo Mudryk, der med en pris på 70 millioner euro kun lige akkurat er en smule billigere, end hvad Bundesligaen, La Liga og Serie A tilsammen har brugt på spillere i januar indtil videre.

At Chelsea går på storindkøb er der ikke noget overraskende i, ser vi på den nyere historie. Ej heller selvom det denne vinter tangerer det vulgære.

I stedet er det interessant at se på de øvrige hold i top 5. Her har Nottingham Forest har sneget sig ind på fjerdepladsen. Oprykkerne, der spenderede stort denne sommer i jagten på at forblive i Premier League. I top 5 findes også Wolves og West Ham, og dermed er tre af de mest spenderende hold i hele Europa fra Premier Leagues nederste halvdel. 

Læs også: Derfor sprængte Nottingham Forest rekorder

Flere penge brugt end PSG og Barcelona

De tre klubber har således brugt flere penge end PSG, Barcelona og Bayern München. 

PSG der har en stat bag sig, Bayern München med den måske mest naturligt opbyggede pengetank i Europa, og så Barcelona der måtte gældsætte sig selv, sælge ud af fremtidige indkomster og aktivere fire økonomiske løftestænger for at få råd til at bruge færre penge end West Ham, Nottingham Forest og Wolves.

Ser vi samlet set på Premier League klubbernes transferudgifter i den givne periode, har de brugt svimlende 3,19 milliarder euro på nye spillere. Knap fire gange mere end Serie A har brugt i samme periode (826 millioner euro, mens Ligue 1 (726 millioner euro), La Liga (708 millioner euro) og Bundesligaen (689 millioner euro) følger på de efterfølgende pladser.

Oversigten fra CIES tager ikke højde for nettobeløbet brugt, da salg af spillere her ikke er talt med. Men kigger vi på de tal er den økonomiske ulighed kun endnu mere slående.

Benytter vi her beløbene opgjort på Transfermarkt, så har Premier League klubberne i den givne periode en negativ saldo på 1,77 milliarder euro. La Liga klubberne har brugt 48 millioner euro flere på nye spillere, end de har solgt for, mens både Serie A, Bundesligaen og Ligue 1 har sorte tal på bundlinjen.

De klubber der har brugt flest penge på spillere i det seneste år:

                 

Kilde: CIES og Transfermarkt

We will be happy to hear your thoughts

Tilføj kommenar

The Manager
Logo
Shopping cart