Fodbold er øjebliksbilleder. Ikke altid videre nuanceret og enormt præget af den sidste indsats. Således også i Real Madrid. Hovedstadsklubben, der havde vundet samtlige kampe i sæsonen, indtil de tabte i weekenden. Hvor alt tidligere var godt, er alt nu helt skidt, må man forstå.
Det var tre hovedstødsmål, der nedlagde Real Madrid i søndagens derby mod Atlético. Tre meget identiske situationer, hvor opdækningen eller overleveringen i feltet ikke var på plads. Så det ville være let at konkludere på baggrund af den kamp, at det defensivt ikke fungerer for Real Madrid. At det er der, vi skal finde roden til den ”elendighed”, som nogle dele af den spanske presse mener er gennemgribende.
Jeg går ikke med på den vogn. Alt er bestemt ikke skidt, ligesom alt så sandelig heller ikke var godt, i den periode hvor Real Madrid blev ved med at vinde. Og jeg går slet ikke med på, at det skulle være defensiven, der nu er den store udfordring. Det er nemlig angrebsspillet. Og vurderingen herfra er, at havde det ikke været for Bellingham og hans sene scoringer, havde det også været væsentligt tydeligere før nu.
Vinicius Junior er tilbage
Så den gode nyhed i det henseende er, at Vinicius Junior nu er tilbage. Han var egentlig klar til en rolle i kampen mod Atlético, men sygdom holdt ham ude af truppen. Men hjemme mod Las Palmas bliver det formentlig til et comeback. Ingen andre spillere kan skabe chancer på egen hånd, som Vinicius Junior kan det. Hans fart, evner i driblingerne, er det, der i de senere par sæsoner har gjort Real Madrid så gode. Så svære at lukke ned for. Spillere som Valverde, Modric, Kroos med flere har andre evner: De kan diktere spillet, sparke fra distancen, levere et enormt tryk. Men de kan ikke udfordre.
Men bliver alt godt, nu hvor Vinicius Junior vender tilbage? Jeg tvivler. For han vender tilbage til et Real Madrid-hold, han fortsat har svært ved at genkende. Carlo Ancelottis skifte til en 4-4-2 med diamant før denne sæson har indledningsvist høstet en del roser, fordi han formåede at gøre Jude Bellingham så målfarlig. Englænderen der nød godt af, at de to angribere, Vinicius Junior og Rodrygo, gerne søgte ud på kanten og efterlod plads i feltet til Bellinghams sene løb i boksen.
Men ved at gøre særligt Vinicius Junior til angriber, fjerner man ham fra den del af banen, hvor han er klart bedst. På fløjen. Hvor han kan gå begge veje, drive gæk med sin modstander og skabe overtal i Real Madrids angrebsspil. Brasilianeren er ekstremt dygtig til mange ting og fortsætter med at tilføje til sit repertoire, men det er ikke i spillet med ryggen mod mål og i små rum, at han har sine forcer. Bellingham er muligvis blevet bedre, mere målfarlig, men det er sket på bekostning af Vinicius Junior, der er blevet dårligere. Eller i hvert fald mindre synlig.
Fra 4-3-3 til 4-4-2
Men Ancelotti ser ikke ud til at vige fra sin nyopfundne formation. Og jeg forstår da også godt, at han gerne vil bringe så mange centrale midtbanespillere, når nu han råder over så mange dygtige af slagsen. I kampen mod Atlético havde han således Tchouameni, Díaz og Ceballos på bænken, mens Bellingham, Modric, Valverde, Kroos og Camavinga alle spillede fra start.
Jeg forstår også godt, at Joselu ikke er på samme niveau som Karim Benzema, og der reelt set ikke er andre niere i truppen, der kan udfylde den rolle. At det at være træner handler om at optimere holdet og ikke den enkelte spiller. Men i tilfældet Vinicius Junior er han tæt på at være holdet. Han er om ikke andet holdets klart vigtigste, hvis angrebsspillet skal fungere bedre, end det har gjort indtil videre. Og det skal det gerne, hvis Real Madrid skal vinde titler i denne sæson. Så det er positivt, at han nu er tilbage. Men det bliver først for alvor godt, hvis han vender tilbage til et mere genkendeligt Real Madrid.
Hvis du kan lide, hvad du læser, så hjælp os meget gerne med at vokse og følg os på Twitter og Facebook. På den måde kan vi levere endnu flere artikler og øge vores dækning af verdens bedste liga.
