”Jo mindre vi har bolden, desto bedre”
Sådan kunne man læse på sportsavisen AS’ hjemmeside torsdag morgen, efter Real Madrid havde sikret sig et videre avancement fra deres Champions League gruppe med en 3-0-sejr mod Braga. En kamp hvor de kun havde bolden i 47,94 af tiden. På hjemmebane, skal det bemærkes.
På den måde en skærende kontrast til kampen for en lille uge siden hjemme mod Rayo Vallecano. Her havde de bolden 63,27 procent af tiden, men kunne ikke score. Og der tegner sig lidt et mønster. For fem gange i sæsonen har de indtil videre haft bolden mindre end deres rivaler, og alle fem kampe er blevet vundet. Og Real Madrid har som minimum scoret to gange i hver af de fem kampe.
Fem kampe, fem sejre
Så er Real Madrid virkelig bedre, jo mindre de har bolden? Indtil denne sæson havde jeg købt ind på det argument. I en tid hvor fodboldverdenen har bevæget sig mod mere og mere boldbesiddelse – nogle gange som et mål i sig selv – har Real Madrid gået i en anden retning. De har lokket deres modstandere frem og har i stedet lukreret på omstillinger. Langt flere end andre tophold. Momenter over kontrol. Det klædte dem at spille ud fra de enkelte spilleres kvaliteter i stedet for at spille efter et system, hvor spillere skal passe ind i en kasse.
Men der hvor jeg ikke længere køber præmissen er, at Real Madrids hold nu er bygget op til netop boldbesiddelse og langt højere pres og genpres end tidligere. For hvad kampen mod Rayo Vallecano hjemme ikke fortalte på statistikkerne, var, at det var deres bedste indsats i sæsonen. De skabte mange chancer, spillede med en anden intensitet og holdt modstanderne væk fra eget felt. Så det vil være en skam at lade den kamp tjene som et vidnesbyrd om, at ”jo mindre vi har bolden, desto bedre.” For hvordan var det eksempelvis gået mod Braga, havde portugiserne ikke brændt straffe ved stillingen 0-0?
Et hold bygget til kontrol
I tiden med Casemiro, Kroos og Modric som trio på midten af banen gav det mening at tage tempoet ud af kampen en gang imellem. For fik de tre plads, kunne de skabe magi. Kroos og Modric er stadig i klubben, men nu tegnes midtbanen i stedet af Tchouameni, Camavinga, Valverde og Bellingham. Spillere der er så løbestærke og eksplosive, at de ikke bare skal spille bolden rundt. De skal jagte den. Insistere på at holde fast i den. Skiftet til en fire mands midtbane gør det set herfra kun endnu mere tydeligt, at Real Madrid nu kan dominere kampene i en længere periode end tidligere, og den del bør de udnytte.
For selvom taktikken med en lidt afventende stil og mindre fokus på boldbesiddelse har kastet et væld af Champions League titler af sig, så har den også kostet flere spanske mesterskaber. Således også i sidste sæson, hvor der var for mange pointtab mod mindre hold, fordi man ventede for lang tid på at komme i gang. Man skulle spille sig varm, lod det til.
Mod Rayo var de varme fra start. Aggressive og angrebssøgende. Det klædte dem, og selvom det så endte med en nulløsning, så fik Carlo Ancelotti forhåbentligt set, hvad hans hold rent spillemæssigt kan levere, hvis de tør tage greb om kampen i 90 minutter og ikke kun i perioder. For boldbesiddelse kan være godt. Også for Real Madrid.
Hvis du kan lide, hvad du læser, så hjælp os meget gerne med at vokse og følg os på twitter og facebook. På den måde kan vi levere endnu flere artikler og øge vores dækning af verdens bedste liga.
