Rekordindkøbet Rutter er den rette redningsmand i Leeds

Leeds
LEEDS, ENGLAND – SEPTEMBER 10: Leeds United emblem corner flag at Eland Road, home stadium of Leeds United during the Sky Bet Championship fixture between Leeds United and Huddersfield Town at Elland Road on September 10, 2016 in Leeds, England. (Photo by Robbie Jay Barratt – AMA via Getty Images)

For et hold der har scoret 26 mål indtil videre i sæsonen, kunne man argumentere for, at der ikke var grund til at bruge penge på en ny angriber. Særligt ikke på en ung 20-årig spiller, når man i forvejen råder over unge angrebstalenter som Gnonto og Gelhardt.

Men det gjorde Leeds, da de for nyligt hentede Georginio Rutter til klubben. Og så var der nok nogle Leeds fans, der fik travlt med at se på statistikker og youtube videoer. For hvem er denne unge franskmand med to landskampe på CV’et, som de nu har gjort til nyt rekordindkøb?

Ved første øjekast blev de nok lidt skuffet. 11 mål og 11 assists i 64 kampe er det blevet til for Hoffenheim. To mål og to oplæg i denne sæson for et mandskab, der blot ligger nummer 11 i Bundesligaen. 

28 millioner euro. Leeds rutter med pengene, som flere medier lystigt skrev. Og havde det ikke været for Chelseas, skal vi kalde det for mærkværdige, ageren på transfermarkedet i samme periode, havde handlen nok fået flere til at løfte et øjenbryn.

Var det virkelig nødvendigt? Og hvordan var det nu lige det gik sidst Leeds smed om sig med store summer til unge spillere omkring årtusindeskiftet?

Mere end mål

Men vi bliver nødt til at kigge lidt bag tallene for at forstå handlen. For Rutter er andet og mere end mål. Det vil i hvert fald være forkert blot at bedømme ham på det, da han snarere er kantspiller end decideret angriber.I Hoffenheim har han ofte indtaget den ene angriber position på papiret i deres 3-5-2-formation, fordi de ikke spiller med deciderede kanter, og fordi de har haft problemer på angriberposten med flere skader.

Men hans faktiske position har ofte været på højre kant. Her har han været klart bedst, når han har kunne komme fra siden, udnytte sin eksplosivitet i mand mod mand spillet og så skabe chancer eller trække ind og bruge sit hårde spark med venstrebenet. Det er det, der er Rutters store styrke. 

For en klub som Leeds, der først under Bielsa og nu under Marsch, gerne vil spille med fart i omstillingerne, er det jo ikke scoutet helt galt at hente Rutter, der på sine bedste dage har sat Bundesligaen i brand. Problemet har bare været, at flammerne hurtigt er blevet til gløder.

Minder om Traoré

Men Rutter ulmer stadig, og alene det at han har en fortid på det talentfulde Rennes-akademi burde være bevis nok for, at han har evnerne til at begå sig i Premier League. Men der er også åbenlyse mangler hos den unge franskmand, der på mange måder kan minde om Adama Traoré med sin fysik og sin fart men med det manglende slutprodukt. 

Det ser af og til en smule tilfældigt ud, den måde han som oftest får bolden med på, og han er bedst, hvis der er plads at løbe på, men tag ikke fejl i forhold til hans evner på små områder. For han er faktisk den spiller i Europas top fem ligaer, der har fjerde flest vellykkede driblinger i modstandernes felt. Nummer 1 er i øvrigt Messi, hvis nogen skulle være i tvivl.

Og så er Rutter hårdtarbejdende og god i hovedspillet, når han fra sin position på højre kant søger ind på bagstolpen. Redkordindkøbet Rutter har muligvis skabt undren i Leeds, men den 20-årig franskmand skal nok få overbevist sine skeptikere.

We will be happy to hear your thoughts

Tilføj kommenar

The Manager
Logo
Shopping cart