Sean Dyche er Evertons nye manager. Det meddelte klubben i går.
Kontrakten lyder på to og et halvt år, men det er sådan set ligegyldigt. For hverken Dyche eller Evertons ledelse har tid til at se så langt frem i, ja, tiden.
Evertons problemer, som Dyche skal finde en løsning på, er nemlig af akut karakter. Det handler om at undgå at rykke ud af Premier League. For første gang nogensinde.
Og selvom det selvfølgelig er en god ting, at have det lange lys på, når man befinder sig i et mørke a la det, Everton befinder sig i pt., så er lyset fra en pandelampe first step.
Brød a la Burnley
Der var mange navne i spil, da gætterierne om hvem der skulle afløse Frank Lampard startede i sidste uge, hvor Farhad Moshiri gav Lampard sparket.
At valget er faldet på Dyche, som manden, der skal fikse det, der lige nu er i stykker på Goodison Park, er ikke overraskende.
Man fristes til at sige, at det var det sikre valg. I hvert fald mere sikkert end navne a la Ralph Hasenhüttl og Marcelo Bielsa, der også blev nævnt på vandrørene.
Everton har da heller ikke brug for en manager, der spiller fodbold, som begejstrer klubbens omgivelser. The Toffees har brug for en mand, der emmer af knofedt og andre klassiske dyder, og som rent spillemæssigt ikke slår større brød op end ovnen kan bage.
Når man siger Dyche, siger man også Burnley. Og ja, 4-4-2, hvilket i øvrigt er en formation, som han tidligere har afholdt en digital masterclass i. Men man siger allermest ‘bare’ Burnley. For det var her Dyche slog sit navn fast, og i de 10 år han stod i spidsen for Burnley, var der mange der slog sig på the Clarets.
Og det er det, som Moshiri og co. håber vil komme til at ske i Everton, som i årevis har været et porøst miksmaks af sportslige strategier, der i øvrigt har kostet en bondegård.
Back to basics
Siden Moshiri overtog ejerskabet af Everton i 2016 har klubben haft ni forskellige managers. Permanente såvel som midlertidige.
Men nu skal det være slut. Man skal back to basics, hvad det så end er i Everton. Det må Dyche finde ud af. Og han skal finde ud af det med de spillere, som de mange managers før ham har hentet til klubben.
For selvom transfervinduet endnu ikke er smækket i, så venter transfer deadline lige rundt om hjørnet, og mulighederne for at hente Dyche-spillere til klubben er derfor begrænset.
Spillet på banen er dog ikke det eneste, som 51-årige Dyche skal slås med i det kommende forår. mDyche skal også tackle den krig, som klubbens fans og klubbens ledelse udkæmper rundt om banen og i medierne.
Og tiltrængte point på kontoen virker umiddelbart til at være den lettelse genvej til en form for våbenhvile.
Ondeste derby?
Point er dog ikke ligefrem top of mind, når man kaster et blik på Evertons kommende kampe.
Dyches nye mandskab, der pt. er nummer 19 i Premier League med tre point op til den positive side af nedrykningsstregen, skal nemlig møde henholdsvis Arsenal og Liverpool.
I den bedste af alle verdener, set med Everton-briller, bliver kampen mod Arsenal en slags godkendt træningslejr før cage fight’en mod Jürgen Klopp og co.
Jeg snakkede med en midaldrende og livslang Liverpool-fan i går morges. Det primære fokus var rettet mod Liverpool, hvor den ellers så retorisk stærke Klopp pt. snakker med uld i munden.
Men vi snakkede også om det kommende Merseyside derby. Og det var ham, det inkarnerede Liverpool-menneske, der bragte emnet på banen.
Han var nemlig ikke i tvivl om, at det ikke bliver “det ondeste derby i mange år.”…hvis altså Dyche skulle gå hen og blive træner for Everton. Og det er Dyche blevet.
Vi får se, hvor ondt de bliver. Eller om ansættelsen af Dyche ender med at gøre ondt være.
