Så meget har Premier League trupperne kostet

Er økonomi lig med succes? Vi se nærmere på prisen på Premier League trupperne. Foto.-Charnsitr-Dreamstime.com

Money can’t buy me love, sang Beatles, men kan det købe dig sig succes? For det siges jo, at over tid så giver god økonomi og store investeringer også (stor)succes. Analyseinstituttet CIES har gennemgået prisen for samtlige trupper i de fem største ligaer, og ikke overraskende dominerer Premier League med 11 hold i top 25. 

De har beregnet prisen for hvert hold ud fra, hvor meget spillertruppen har kostet i alt at sætte sammen i forhold til transfersummer brugt.

Big Six er stadig Big Six

I toppen af tabellen finder vi Manchester City, hvis trup har kostet over en milliard euro at sammensætte, og så skal det naturligvis også gerne udmønte sig i succes på banen. De seks store er også størst på dette parameter, men det er interessant at se, hvor mange penge Manchester United har brugt uden at opnå videre succes. De er ikke kun nummer to i Premier League men i hele Europa. Måske det kan ændre sig nu med Erik ten Hag ved roret, men indtil videre fremstår Manchester United som beviset på, at penge kun er gode, hvis også de investeres ordentligt. Skiftende trænere og retninger har været årsag til, at de har brugt i øst og vest uden at kunne sætte en trup sammen, der har kunne retfærdiggøre de summer.

Brentford og Brighton er value for money

Kigger vi lidt længere ned på listen, er der heldigvis også eksempler på det modsatte. Hold der bokser over sin egen finansielle vægtklasse. Vi kender alle historierne om Benhams og Brentfords brug af data, men der skal også kredit til Thomas Frank for at føre den tredje billigste trup til overlevelse i sidste sæson, ligesom man i denne er kommet ganske fint fra land. Blandt andet med 4-0-sejren over føromtalte Manchester United som det ultimative bevis på, at fodbold heldigvis er meget andet end penge brugt.

Den største succeshistorie er dog Brighton. 196 mio euro har det kostet i transferudgifter at sammensætte en gruppe af spillere, der i sidste sæson endte på en niendeplads. Seks pladser højere, end deres udgifter reelt berettigede til. I denne sæson ligger de aktuelt på en fjerdeplads, og slår de Bournemouth lørdag eftermiddag, kan de for en stund komme op på førstepladsen. Det er imponerende, hvad Graham Potter får ud af det her hold sæson efter sæson, hvor de konsekvent har bygget på i det spillemæssige udtryk.

Elendige Everton

Knap så imponerende må det siges at være, hvad Everton leverer. The Toffees lignede i mange år det bedste bud på et hold til at bryde The Big Six dominansen, fordi de havde historien, opbakningen og ikke mindst økonomien. 467 millioner euro har de benyttet på at samle deres trup. Flere penge end Norwich, Watford, Brentford og Burnley til sammen. Den syvende største økonomi i Premier League, men blot en 16. plads at fremvise, og indledningsvist ser denne sæson ikke ud til at blive meget bedre.

Oversigt over Premier League holdenes pris:

Manchester City
1080 mio. € 
Placering i sidste sæson: 1

Manchester United 
1023 mio. €
Placering i sidste sæson: 6

Chelsea FC 
780 mio. €
Placering i sidste sæson: 3

Liverpool FC 
672 mio. €
Placering i sidste sæson: 2

Arsenal FC 
630 mio. €
Placering i sidste sæson: 5

Tottenham Hotspur 
551 mio. €
Placering i sidste sæson: 4

Everton FC 
467 mio. €
Placering i sidste sæson: 16

Leicester City 
411 mio. €
Placering i sidste sæson: 8

Aston Villa
351 mio. €
Placering i sidste sæson: 14

Wolverhampton FC 
309 mio. €
Placering i sidste sæson: 10

West Ham United 
302 mio. €
Placering i sidste sæson: 56

Newcastle United 
277 mio. €
Placering i sidste sæson: 11

Crystal Palace 
240 mio. €
Placering i sidste sæson: 12

Southampton FC 
224 mio. €
Placering i sidste sæson: 40

Leeds United 
211 mio. €
Placering i sidste sæson: 17

Brighton & Hove 
196 mio. €
Placering i sidste sæson: 9

Burnley FC 
130 mio. €
Placering i sidste sæson: 18

Brentford FC 
109 mio. €
Placering i sidste sæson: 13

Watford FC 
97 mio. €
Placering i sidste sæson: 19

Norwich City 
87 mio. €
Placering i sidste sæson: 20

The Manager
Logo
Shopping cart