
Samtlige klubber i Premier League er indehavere af en velsmurt PR-maskine, der 24/7, året rundt, står klar til brug.
Desværre er maskineriets software ikke altid opdatere hvad angår opfindsomhed.
Tværtimod.
Kommunikationen mellem klub og omverden kører nemlig for det meste efter det samme manuskript, som naboen gør brug af, og der er derfor langt mellem snapsene på de digitale medieplatforme.
Ikke mindst, når det kommer til en præsentation af en ny spiller, der nærmest altid, uanset hvem der er tale om, bliver bedt om at se ind i kameraet og gør det samme som alle andre.
“Hey, kan du ikke lige stå med armene over kors og lave de dér hårde, og måske lidt døde dørmandsøjne?”
“Ej, ved du hvad, vi kører den sgu bare ind med et primalskrig og knyttede jubel-næver.”
“Hov, vi glemte sgu da at kysse logoet.”
Hånd-i-hånd
Men sommetider sker der en undtagelse, der bekræfter reglen, og sådan én fandt sted i går, hvor Wolverhampton præsenterede Diego Costa som klubbens nye spiller.
Og det gjorde The Wolves i form af en 46 sekunder lang video, som de fleste måske har set, men som alle dem, der ikke har, skal skynde sig at gøre. Og er du en af dem, der haft videoen kørende på repeat, så tag en svingom til.
Videoen er nemlig et pragteksempel på, hvordan man på fornemmeste vis kan få to ultra-karikerede, men hamrende effektive brandimages, til at holde i hånd.
Frådende ulve
Vi kender ham alle, ham Diego Costa.
Og meget er der blevet sagt og skrevet om ham, hvilket The Manager for eksempel gjorde i sidste uge, hvor rygterne om at Diego Costa kunne være på vej tilbage til Premier League rumsterede derudaf.
Kommentar: Diego Costa er en guilty pleasure man går stille med dørene med
Og hvis der er noget, vi kender Costa for, hvad end man så elsker eller hader ham for det, så er det hans dyriske bastard-udstråling, der ville gøre ham perfekt i en filmrolle som enten følelseskold hitman eller som kynisk leder af et narkokartel på vej ind til en hygge-henrettelse.
Men Diego Costa er ikke en skuespiller. Diego Costa er fodboldspiller, der nu skal spille for Wolverhampton.
Og i stedet for at lade ‘dyret’ Costa få frit spil med enten korslagte arme, primalskrig eller standardiserede kys på klubbens logo, så har Wolverhamptons PR-maskine i stedet koblet ham sammen med klubbens velkendte kælenavn, nemlig i form af tre frådende ulve, som Costa holder i jernkæder, ready to unleash the fucking beast!
Det er simpelt, det’ effektivt, det’ godt!
Hvorvidt Wolverhampton slipper bæstet fri allerede på lørdag, hvor Wolverhampton tager imod Manchester City hjemme på Molineux Stadium, må tiden vise.
Sikkert er det, som det står skrevet til sidst i videoen, at Diego Costa is a wolf.
- På 30 minutter viste Jesper Lindstrøm, at han kan blive løsningen på Napolis problemer
- Real Madrid har savnet Vinicius Junior, men han savner i høj grad det gamle Real Madrid
- Chelsea er et eksperiment i stiltiende tomgang og det hele er Boehlys skyld
- Kommentar: Tottenham vandt selvom derbyet mod Arsenal endte 2-2
- North London derby skal blive et brag – og det første af mange!