Tre italienske hold i de europæiske finaler. Inter i Champions League, Roma i Europa League og Fiorentina i Conference League. Sidste års europæiske kampagne var storslået set med italienske briller. Og selvom alle tre finaler blev tabt, så blev der talt om et comeback til Serie A på den europæiske scene efter nogle magre år.
Faktisk var sæsonen så storslået, at man også bevægede sig væk fra fjerdepladsen på UEFA’s koefficient rangliste og overhalede Bundesligaen som den tredjebedste liga. Men hvilke indikationer er der af, at det ikke bare var en enlig svale? At Italien og Serie A faktisk er på vej tilbage rent europæisk?
Premier League er milevidt foran alle andre ligaer, både hvad angår økonomi og omdømme, så en tilbagevenden til de gyldne dage i 90’erne, hvor Serie A med afstand var den stærkeste liga, ligger ikke lige for. Men hvor står Serie A, hvis vi sammenligner den med La Liga og Bundesligaen?
3/4 i Champions League
Alle tre nationer har syv repræsentanter i diverse europæiske gruppespil, og selvom det er tidligt, så lad os alligevel forsøge at slå ned på de første to runder i Champions League for at skabe os et overblik.
Sidste års finalister fra Inter har rent spillemæssigt ikke imponeret i Europa i år, men de har fået fire point og vist en form for europæisk klasse, som klubben ellers havde så svært ved at mønstre i en del sæsoner. Naboerne fra Milan ligger på en aktuel tredjeplads, men har endnu ikke scoret, selvom de faktisk har tilspillet sig flere store chancer.
Lazio har haft det fornødne held med sene scoringer i de to første kampe og ligger på en delt andenplads med Atlético Madrid, ligesom Napoli også er toer i deres gruppe efter Real Madrid.
Fire hold, hvor tre af dem øjeblikkeligt er på pladser, der vil sikre videre avancement.
I Bundesligaen er det antal to klubber, mens hele fire spanske klubber faktisk topper deres grupper, foruden Sevilla der ligger treer. Og det er nok fortsat i den direkte konkurrence mod de spanske hold, at Serie A-klubberne fortsat mangler lidt at skyde med.
Hvem leder flokken?
For hvor er de store lokomotiver i italiensk fodbold, der skal trække de andre med? Juventus har ikke vundet mesterskabet i tre sæsoner i træk og ligner ikke et hold på vej mod fordums styrke, tværtimod, mens det også var sigende, at Milan måtte sælge Tonali til Newcastle denne sommer.
Inter er derfor bedste bud på et hold her og nu, der kan gøre som Bayern, Real Madrid, og til dels Barcelona (De seneste to år undtaget), og sikre en form for stabilitet i Champions League. Men er Simone Inzaghis mandskab på vej til decideret at blive en europæisk magtfaktor, man kan regne med år efter år?
I bredden ser det til gengæld lidt bedre ud, og her kan man sagtens være med i konkurrence med både La Liga og Bundesligaen, hvilket to finalepladser i de næstbedste europæiske turneringer også beviste.
Bredden leverer i Serie A
Atalanta og Roma er de to deltagere med italiensk baggrund i Europa League, og begge har lagt fra land med sejre og har inden for de seneste par år vist sig stabile i Europa. Det, i en sådan grad, at de må regnes som kandidater til trofæet. Roma med deres store oprustning og tiltrækningsevne, der har set blandt andet Lukaku slutte sig til klubben denne sommer, mens Atalanta ved at følge Gasperini i tykt og tyndt også har vist, at de kan finde uslebne diamanter.
I Conference League er Fiorentina igen med, og de skal se, om de kan bytte andenpladsen fra sidste år ud med førstepladsen. Og det er generelt en klub, der er inde i en interessant udvikling under Vincenzo Italiano.
Så den foreløbige konklusion, stadig kort inde i den nye sæson, må være, at den italiensk bredde er til at byde La Liga op til kamp om titlen som næststærkeste liga, men at de i toppen mangler holdet, eller holdene, der kan trække de andre det sidste stykke vej.
Hvis du kan lide, hvad du læser, så hjælp os meget gerne med at vokse og følg os på Twitter og Facebook. På den måde kan vi levere endnu flere artikler og øge vores dækning af verdens bedste liga.
