Flere og flere engelske aviser skriver – og det er skal man huske på ikke en garanti for andet end overskrifter – at Sir Jim Ratcliffe i løbet af de næste ti dage kommer på plads med et 25 procents ejerskab af Manchester United.
Dermed er klubbens hårdtprøvede fans ikke af med Glazer-banden, men med den fjerdedel medfølger Ratcliffe får ansvaret for klubbens sportslige operationer.
Det skriver blandt andre Daily Mail.
Rød Stue
Og der er nok at tage fat på. Fra 2013 til nu har Manchester Uniteds transferstrategi været så koordineret som når Rød Stue skal tage flyverdragter på. Og hue og vanter.
Alt har vendt på vrangen, stukket i alle mulige retninger og her er vi så igen. Med et Manchester United-mandskab, der ikke virker særligt overbevisende.
Det er (for) tydeligt, at den direkte stil, som Erik ten Hag – glem alt den romantiske snak om en boldbesiddende Ajax-stil, der skal implementeres, det kommer til at tage år, hvis overhovedet – har forsøgt sig med som overbygning på Solskjærs omstillingshold, er meget afhængig af dørmand Casemiro.
Er den barske brasser med, så kan det lade sig gøre. Hvis ikke, så mangler der en komponent på midtbanen. Casemiro er ikke perfekt. Langt fra. Men han er et godt lod på vægtskålen, når man som Erik ten Hag egentlig helst kun vil spille med et anker centralt. I skadede Casemiros fravær er hollænderen nødt til at finde på varianter, hvor to spillere udfylder brasilianerens opgaver. Det giver en i minus. Og det ses.
Ratcliffe rykker ind
Fraktion Ratcliffe ventes internt i Manchester United hurtigt at eksekvere og sende overskudsspillere videre til januar og muligvis også hente ind.
Men første signing skal angiveligt være en sportschef. Ifølge Daily Mail er favoritten Crystal Palaces sportschef Dougie Freedman.
Skotten har en karriere bag sig som angriber for netop Crystal Palace og har også uden held forsøgt som manager på Selhurst Park. Rollen som sportschef har han derimod strålet i.
Han er en drøm for en midterklub som Crystal Palace, men også en klub, som reelt er en humlebi og sæson efter sæson præsterer bedre end rammer og den slags egentlig taler for. Det er fra bolddreng til boss på direktionsgangene et stærkt stykke arbejde, der leveres hos The Eagles. Men.
Freedmands opgave i Crystal Palace er at finde billige og unge kommende profiler. Som Eze, Olise og Guehi. Købt for relativt beskedne summer i klubber som Queens Park Rangers, Reading og Chelseas ungdomsafdeling og forædlet til spillere, der nu står på ønskesedlen i mange markant større klubber fx Manchester United.
Det har han vist sig eminent til at løse og arbejde med de rammer, men at tage ham til Old Trafford?
Store sko
Her skal der ikke findes morgendagens stjerner i Reading. Her skal der bearbejdes, overtales og betales for at trække det længste strå i topfodboldens agentunivers’ øverste hold. Manchester United har rigeligt med penge – de behøver ikke lave en god handel som samme måde som Crystal Palace.
Her er der brug for at finde de stjerner og profiler, som kan løfte Manchester United op til en titelkandidat. Eller i det mindste bare en klub, hvor man ikke længere hælder penge ud ad vinduet til spillere, der aldrig slår til. Eller bare få folk til at stoppe med at grine og lade være med at pege fingre.
Man skal ikke tro på alt, hvad man læser i de engelske aviser, der jo også er ganske udmærkede til at pakke fritter ind i til fish ’n chips, men alligevel. Er det planen? Dougie Freedman?
Man skal ikke afvise, at skotten kan overraske. Det er muligt. Ikke mindst, hvis strategien primært er rekruttering af britiske spillere. Og det er som bekendt heller ikke velklædte italienske sportsbosser, der er pengene værd, men bliver det nu ham, og han ikke leverer noget, der bare minder om fremgang eller håb, så skal Ratcliffe og hof ikke blive overrasket, hvis responsen fra fansene er: Seriøst?
Hvis du kan lide, hvad du læser, så hjælp os meget gerne med at vokse og følg os på Twitter og Facebook. På den måde kan vi levere endnu flere artikler og øge vores dækning af verdens bedste liga.
