Slutter Liverpool i Top 4?

Klopp, Liverpool
Premier League er ved at udvikle sig til en mareridt for Liverpool, og spørgsmålet er om Jürgen Klopp og co. overhovedet kan slutte sæsonen af i tabellens top 4? Foto: Sebastian Frej/MB Media/Getty Images

Liverpools fans må klø sig bekymret i håret for tiden. Den her sæson. Hvad skal det ende med? Den ligner noget, man har set før på Anfield. Store forhåbninger, men efterhånden som sæsonen æder meter falder Liverpool ned i tabellen. 

De rødblusede er en nogenlunde konstant magtfaktor i Europa. Vi kan også forvente at se dem gå langt i Champions League igen denne sæson, men Premier League er ved at udvikle sig til et mareridt. Men man kan jo som bekendt vågne fra et mareridt og konstatere tingene ikke var helt så fæle endda.

Kalenderen

Liverpool har stadig kampe forude i kalenderen mod Newcastle, Arsenal, Manchester United, Manchester City og Tottenham og naturligvis de også formudfordrede Chelsea allerede den kommende weekend. En kamp der vil give os et pejlemærke for Liverpools videre kurs.

Når det svinger for Klopps kompagni, så har vi før set, at de slår søm igennem den ene modstander efter den anden og tager sejr på sejr. Når altså det svinger. 

Forsvaret er der ikke pillet meget ved de seneste vinduer. Reserverne har måske spillet mere end forventet, men problemet har vist sig andre steder. Midtbanen mangler en blanding af sult og tempo. Har Liverpool forsømt at handle ind her?

Mål

Offensiven er dykket med ca. 1/3 i antal pres-aktioner. Det viser statistikkerne. Skaden til Diaz gjorde ekstra ondt for den colombianske arbejdsbi stod til at tage over for Mané på pres-aktionerne. De har som bekendt aldrig været Salahs force. Han sparker ’bare’ boldene i nettet, men den Salah der for et år siden rejste til African Cup of Nations i rødglødende form har ikke rigtigt meldt sig ind i kampene endnu. Salah står noteret for syv ligatræffere denne sæson. Syv. Angribere fra Fulham og Brentford har scoret flere end ægypteren. 

Men der skal være mere i offensiven i og med der er hentet to af nutidens mest spændende angribere ind. Gakpo og Nunez. Det er lovende på den lidt længere bane. Problemet er her og nu – hvis ikke Liverpool vinder Champions League, så er der ingen Champions League næste sæson. Liverpool har ti point op til fjerdepladsen i skrivende stund.

Så spørgsmålet er halvvejs inde i sæsonen – slutter Liverpool i top-4?

We will be happy to hear your thoughts

Tilføj kommenar

The Manager
Logo
Shopping cart