Sorgenfri: Premier League bliver forrygende
Du kender måske følelsen af, at kabalen allerede er lagt på forhånd, når en ny sæson åbner op. Sådan forventer jeg ikke 23/24 bliver. Jeg har skrevet en bunke bøger om Premier League og dens historie, og jeg er aktuelt i gang med at skrive på en ny.
Denne gang om det historiske magtforhold i den bedste engelske række. Og sæson nummer 32, der venter foran os, har den dynamit, som vi skal bruge for at manuskriptet hurtigt kan eksplodere.
Men! Lad os lige få det ‘men’ væk først. Manchester City har potentialet til igen at tage hele pladen mere eller mindre ubesværet. Simpelthen fordi rivalerne fremstår ufærdige og måske først for alvor kan tage kampen op i sæsonen 24/25.
Når det er sagt, så kommer vi ikke uden om, at der er et par forhindringer for de lyseblå. Hvem tager over efter Gündogan? Og hvad med Haaland, som modstanderne nu har haft et år til at indstille sig på? Og er der efter sidste sæsons the treble egentlig sult nok i truppen til at gå efter at gøre det hele igen?
Konkurrenterne
Måske. Måske ikke. Men uanset hvilken vægt som Manchester City vil slå med, så vil der være spænding på drengen i laget lige under Guardiolas mandskab.
Arsenal, Liverpool, Manchester United, Tottenham, Newcastle og Aston Villa. Ja, de har alle potentialet til at spille med om de europæiske pladser, men der står kun CL på tre af stole. Og hvad med Chelsea? Skal vi have dem med i det regnestykke – Stamford Bridge bliver et drama i sig selv, gør det ikke?
Og hvad med Brighton? Kan de holde tempo? Og holde niveauet trods det, at større klubber byder løs og henter deres bedste spillere? The Seagulls er lige nu en virkelig interessant case at følge. Fra lille klub langt nede i rækkerne til noget, der mere og mere minder om Englands Ajax.
Midten
Herunder har vi et midterfelt som ikke er særligt stort. Klubber, der kommer tørskoet i land. Brentford, Fulham og West Ham. Tre London-klubber som for de første tos vedkommende har styr på spillestil og strategi. Et koncept stærkt nok til de ikke kommer i høj bølgegang.
West Ham ser lige nu tynde ud, men har efter Rice-salget store summer til at forstærke sig og kommer spillere som Maguire, Ward-Prowse og McTominay ind, så ser det rasende godt ud for The Hammers.
Jeg er også fristet til at give Bournemouth en plads her. The Cherries handler kontinuerligt fornuftigt ind og holder Solanke sig fit og tager truppen godt imod Iraolas taktiske ideer, så lander de igen i midten.
Kaos-gruppen
Det øvrige felt rimer på kaos, turbulens og ubagt dej. Nottingham Forest, Wolves, Everton, Crystal Palace. Sidstnævnte er jeg mest trygge ved, men de skal på transfermarkedet og handle ind. Hurtigt.
Everton mangler penge, Wolves mangler både penge og en plan og har i ren panik ansat Gary O’Neil. Nottingham Forest har ubetalte regninger og har i modsætning til sidste år et stille transfervindue. De står dog ikke stærkere end de kan ryge i fedtefadet.
Al den uordentlighed giver os andre spænding. Vi har tidligere set rod blive til nedrykning. Tænk blot på Sunderlands deroute. Fra fyrtårn i nord til vittighed udstillet på tv-serie med skotsk udsmider i stram skjorte som sportschef.
Oprykkerne
Denne rodebutik af klubber kan dog hænge hatten på tre forskellige knager nemlig de tre oprykkere. Burnley er der med deres frit flydende og offensive angrebsspil store forventninger til, men de har indtil videre brugt 70 mio. pund på spillere, hvor man tænker, hvem af dem træder egentlig i karakter og gør en stor forskel her?
Og hvorfor er der ikke hentet en kvalitetsangriber til at erstatte Tella? Læg dertil, at de ikke får lov til at praktisere samme type spil i Premier League som i The Championship.
Sheffield United har solgt topscoreren og sagt farvel til store kulturbærer. Ind er kommet 3-4 spillere på Slimane-niveau, som vi ikke kan forvente os alverden af. Det ligner The Blades rykker op, tager pengene, rykker ned igen og bygger på. Som WBA og Burnley tidligere har praktiseret det.
Luton? For dælen, jeg håber de klarer den. De er lige nu de helt små klubbers forbillede. Som billedet på den lille klub, der med en sikker strategi har arbejdet sig fra non-league til toppen af poppen med lave lønninger, lille stadion og økonomien i stram snor.
Luton er lige nu den case, der kan vise andre mindre klubber, at der er en alternativ vej, der ikke rimer på vanvidslønninger og storforbrug. Kan den model holde Luton oppe? De er bedre end folk tror, men jeg tvivler.
Det kan blive en af de sjældne sæsoner, hvor alle oprykkerne rykker ned igen. Men det vil ikke ske uden spænding. Det bliver en forrygende sæson!
Hvis du kan lide, hvad du læser, så hjælp os meget gerne med at vokse og følg os på twitter og facebook. På den måde kan vi levere endnu flere artikler og øge vores dækning af verdens bedste liga.
