Sorgenfri Special: Boreham Wood og kampen som drømme er gjort af

Foto: Evgeniy-Priymak-Dreamstime.com

Tager du Thameslink nordpå fra Gatwick snegler toget sig gennem Croydon op til Themsen. Man kan se Millwalls hjemmebane The Den og Selhurst Park undervejs. Toget arbejder sig gennem Farringdon og efter små to timer rammer du byen St. Albans lidt nord for London. Sådan i skærefladen mellem metropolens forposter og Hertfordshire. En rolig by for middelklassen og lidt mindesmærker og bygninger med referencer til Churchill og så’n.

St. Albans har naturligvis et fodboldhold som lige så naturligt har ærkerivaler nemlig Boreham Wood. Naturligvis forbundet af den samme jernbanelinje. Og bliver det for meget for Boreham Woods pendlere at se på St. Albans, når de skal på arbejde i City kan de tage en ekspresbus til Edgeware. 

Magtforhold

Men denne lørdag kan der ikke være tvivl om magtforholdet. St. Albans vil skæve misundeligt til rivalerne. Boreham Wood skal nemlig i ilden i 3. runde af FA Cuppen, og hvis nogen er i tvivl om pokalturneringens magi så skal de bare tune ind på den kamp. 

Boreham Wood er det lavest rangerende hold tilbage i FA Cuppen. De ligger i National Leagues bløde midte og har blot vundet en af deres sidste ti kampe. Også Chesterfield og Wrexham er tilbage i turneringen som repræsentanter for den femtebedste række, men den duo er tophold i rækken.

Det er Boreham Wood ikke. Men de ved, at kampe i FA Cuppen er dem, som drømme er gjort af. 

Hvem?

Der er plads til 4500 på Meadow Park til 3. runde kampen, hvor Accrington Stanley har taget turen fra Lancashire. De har hjemme i League One, men kommer til med to nederlag i træk. John Colemans mandskab er derfor placeret lige over nedrykningsstregen, og de kender til at udleve drømmen. Accrington Stanley har været i League One siden oprykningen i 2018, hvilket nu 60-årige Coleman sørgede for. Han blev og har holdt dem oppe.

En forrygende præstation med tanke for klubbens lidenhed, budget og historie. Eller mangel på samme. Faktisk er klubben primært for en mælkereklame i 80’erne, der slog på, at hvis ikke man som ung lad husker at drikke sin mælk, så får man ikke som Ian Rush chancen for at spille for Liverpool, men må nøjes med Accrington Stanley.

Who?

Exactly”.

Nu skal lille Accrington Stanley træde i karakter i rollen som det store hold. Bøhmanden som Boreham Wood skal overkomme.

Goodison Park

De har gjort det før på de kanter. Manager Luke Garrad har gjort det til en tradition at få sine gutter klø på med krum hals og jagten på et godt cup run. Garrard, der som ung var en del af Tottenhams akademi, var som prof omkring Swindon, men bulken af karrieren var mere end 100 kampe for AFC Wimbledon. En skade så ham søge lykken længere ned i rækkerne, og han endte hos Boreham Wood, hvor han også fik mere end 100 kampe. I 2015 overtog han managerjobbet og var blot et playoff-finale nederlag til Tranmere fra at se den lille klub rykke op i League Two. 

Sejhed

Der er en særlig sejhed i Garrards holdånd, som lokalavisen BorehamWood & Elstree Times beskriver det. Med Garrard har klubben for første gang sendt pokalmodstandere fra divisionerne ud i mørket. Klubber som Blackpool og Garrads tidligere arbejdsgiver AFC Wimbledon. Sidste sæson ramte miniputterne så alle sportsforsider, da de i 4. runde eliminerede Bournemouth, der var et tophold i The Championship. Og herefter blev de belønnet med en tur til Goodison Park, hvor Frank Lampards Everton satte punktum for eventyret. Men de levede drømmen den sæson i Boreham Wood.

Nu står de der igen. Sejrene i runde 1 og 2 har allerede kastet 100.000 pund af sig i præmiepenge. Der venter yderligere 100.000, hvis de sænker Accrington Stanley.

Den slags kolde kontanter gør en verden til forskel i den femtebedsterække. Det er kampe, sejre og præmiepenge som drømme er gjort af. 

The Manager
Logo
Shopping cart