Michael Carrick var som spiller en stille general. Når vi taler om Manchester Uniteds store midtbanespillere så er det altid Keane, Ince og Scholes, der popper op.
Michael Carrick må være en af de mest oversete og undervurderede spillere i Premier Leagues historie. En ’silent leader’ der som en ubåd lå under kampens overflade og satte ind, hvor der var brug for det.
Spurt
Wallsenderen spillede angriber i ungdomsårene, men på West Hams akademi blev han mere og mere brugt som central midtbanespiller. Når han spillede vel at mærke.
Vækstspurter rev og sled i krop og muskulatur med mange skader til følge, der satte tvivl om hans holdbarhed som professionel fodboldspiller. Han modnes over tid, og da han brød igennem på Hammers’ førstehold var ingen i tvivl om potentialet og snakken om større klubber gik hurtigt Declan Rice-style.
Carrick blev i London og skiftede til Tottenham, da West Ham ikke formåede at slå sig op i Premier League.
Det er især fra Manchester United-årerne vi kender ham. 464 kampe fik han i den sidste halvdel af Fergusons trænertid, hvor han modsat Roy Keane ikke ledte via fysik, men ren og skær fodboldforståelse.
‘Vi spiller med en træner på banen,’ sagde Luis van Gaal senere om Carricks evner og fornemmelse for fodbold. Og nu skal vi holde øje med ham igen. Han er nemlig rigtig træner nu. Manager for Middlesbrough.
Wallsend
Selv om han i barndomsårene holdt med Newcastle, så er der ikke langt fra fødebyen Wallsend til Middlesbrough.
Det er en kliche at kalde X og Y klub for en sovende kæmpe. Der er kun plads til 20 hold i Premier League, så nogen må slå lejr i grænselandet mellem den bedste og næstbedste række. Der er M’boro. De dukker op af og til i Premier League og rykker så ned igen.
M’boro havde egentlig ansat Chris Wilder til at sikre et forsøg på at rykke op. Wilder leverede mirakler med Sheffield United, men der var ingen magi at spore på Riverside med Wilder som boss.
Carrick derimod? Han har fået byen ’buzzing’. Otte sejre i ni kampe. I midtugen slog de tilmed Sheffield United på Bramall Lane, der ellers ligger på andenpladsen. M’boro er oppe som nummer tre efter de i efteråret var milevidt fra topfeltet. Det blev Carricks chance, og den har han taget.
Han har ikke shoppet vildt og voldsomt ind, men køligt og dygtigt orkestreret truppen til en stil, der passer de forhåndenværende kompetencer.
Da Carrick blev præsenteret som manager, så var det ikke noget, der blev talt meget om. Endnu en spiller fra den generation, der ville trænernavnen og primært leve på navnet.
Lampard har forsøgt sig nu, og han skal vel tilbage til The Championship for at genopbygge sig. Det så lovende ud med Derby, men springet til Chelsea derfra var for stort. Steven Gerrard kunne slå fra sig med Rangers i den skotske liga, men Aston Villa var aldrig et godt match.
Manøvre
Det er samme manøvre, som Carrick er ude i nu. Han gør det godt med M’boro. Opbygger et navn også som manager og vil snart nævnes som emne i Premier League. Hvis ikke han da tager turen op med M’boro.
Lykkes det ikke med direkte oprykning, så er Carricks kompagni af en støbning, der naturligt vil være favorit til at gå ind på Wembley via playoff-feltet.
Men det kan gå hurtigt i The Championship. Lørdag møder M’boro hjemme QPR. I oktober førte londonerne fra White City ligaen, men de er siden tumlet ned gennem rækken. Manager Crichtley kom til med flotte diplomer, men er uden sejr i ni kampe. Fansene kræver hans og sportschef Les Ferdinans afgang.
Der er ingen nåde i The Championship. Kongerne af dansegulvet i efteråret kan være røget på halen i foråret. Og omvendt. Det er 46 kampes hundeslagsmål. Fra fede stemning til Loftus Road til frygt for nedrykning.
Der er Michael Carrick ikke. Tværtimod. Midtbanespilleren fra nordøst trives på Riverside, og tager et skridt ad gangen mod den bedste række.
Og det er måske meget klogt ikke at lade sig rive med. Han ved om nogen, hvordan det føles, når det hele vokser for hurtigt.
