Nogle gange bliver man overhalet af virkeligheden, og den vinkel man havde forberedt ryger direkte til jorden. Jeg havde tænkt, at jeg ville fokusere lidt på Liverpools dårlige sæsonstart. To point i tre kampe. Begyndende krise? Historien skrev jo nærmest sig selv. Den vinkel virker dog tæt på ligegyldig, efter Liverpool afmonterede Bournemouth i weekenden med hele 9-0, og Jürgen Klopp allerede inden kampens slutning lagde en (trøstende) arm om skulderen på Scott Parker, som om han næsten undskyldte massakren.
Men i min research til artiklen med den originale vinkel, kom der et andet aspekt frem, som fortsat – også efter 9-0 mod Bournemouth – stadig kan have sin gang.
For den sæson vi har kun lige har taget fat på, og som det fortsat er alt, alt for tidligt at konkludere det store på, markerer Jürgen Klopps syv år i Liverpool. Det officielle jubilæum finder sted den 17. oktober. Og hvorfor er det så interessant at fokusere på?
Farvel efter syv sæsoner
Jo, fordi Jürgen Klopp nåede syv hele sæsoner i først Mainz og siden Dortmund, inden han forlod de to klubber. Det bliver ganske givet et længere ophold denne gang. I hvert fald underskrev han en ny kontrakt så sent som i april, og det er svært at se, at hverken Liverpool eller Klopp skulle blive trætte af hinanden i løbet af de næste par måneder,
Men det er stadig interessant at fokusere på hans syv år, og og om mønsteret gentager sig en smule. Jeg har læst diverse steder på nettet, at Mainz missede oprykningen til Bundesligaen i det syvende år. At Dortmund sluttede uden for Champions League i det syvende år. Og at Liverpool nu havde oplevet sin værste sæsonstart i de syv år. Før lørdagens storsejr, naturligvis.
Sådanne historier er guld for pressen. Men de er også letkøbte. For det virker til, at Jürgen Klopp har lært af de fejl, der trods alt også var i både Mainz og Dortmund.
Liverpool er ikke på samme måde havnet i et vakuum, som de to klubber gjorde, hvor der først blev ryddet godt op i truppen, så kom succesen, og så kom nedturen. Liverpools kurve har været konstant opadgående. Ok, de har ikke kunne gentage hverken Champions League-triumfen fra 2019 eller mesterskabet fra 2020, men det er stadigvæk et hold, der har bygget på, modsat årene i Mainz og Dortmund. Her blev spillet læst, de loyale spillere brændte ud, og der kom ikke nok, ny kvalitet ind.
Liverpool er et andet sted
Det indtryk sidder jeg ikke tilbage med, når jeg ser Liverpool spille. Og da særligt ikke efter 9-0 mod Bournemouth, hvis det aktuelle billede alligevel skal have en plads i denne historie.
Spillere som Coutinho og Mané har i løbet af årene forladt Liverpool trods klubbens ønske om at holde på dem, men det var ikke på samme måde en profil flugt, som i det tyske. Og Klopp formåede næsten kun at gøre sine hold bedre efter de afgange. I hvert fald Coutinhos, mens vi må afvente lidt i forhold til Mané. Fordi der blev investeret stort. Darwin Núñez som det seneste eksempel. Sælger vi en profil til Bayern, så skal vi så sandelig også handle stort ind. Så vi fastholder det sportslige niveau, samt det ambitionsniveau vi gerne vil vise omverdenen, må have været tanken.
Jürgen Klopp og klassen
Klopp har også tilført en bredde i truppen, som vi ikke har set tidligere, hvor Liverpool er dobbelt besatte på de tre forreste pladser. Det var de muligvis også tidligere med Origi, Shaqiri med flere, der leverede, når de fik chancen – se bare på Champions League sejren i 2019 – men det er en helt anden kvalitet, de nu kan sætte ind fra bænken.
Og så har han også tilpasset stilen. Det lykkedes han hverken med i Dortmund eller Mainz. Udtrykket er fortsat tydeligt, og aggressivitet og omstillinger er fortsat et effektivt våben, men Liverpool evner så meget mere end både Mainz og Dortmund nogensinde kom til at gjorde.
Jürgen Klopp har gang i sin syvende hele sæson som træner for Liverpool, men det er ikke kun kontraktforlængelsen fra april, der indikerer, at det også bliver til den ottende for den karismatiske tysker. For Jürgen Klopp har lært af tidligere fejl.
Syv år Jürgen Klopp, syv år…så ved man et og andet.
