Tallene taler: Haaland er farligst, men byder Wilson ham op til dans?

Newcastle, Callum Wilson
Foto: Julian Finney/Getty Images

Der er ingen tvivl; Erling Braut Haaland er med afstand den farligste angriber i Premier League. 35 mål i 32 kampe taler sit tydelige sprog. Og ja, der går nok mange år, før end verdens bedste fodboldliga ser noget lignende igen. Det skulle da lige være, hvis Haaland selv formår at trykke på repeat allerede i næste sæson.

Men det skal som sådan ikke handle om Haaland. Den 22-årige engelsk fødte nordmand skal mere ses som et buldrende sammenligningsgrundlag, der gerne må rumstere i baghovedet, mens vi zoomer ind på alle dem, som pt. opererer i hans kølvand. Og ja, som hånd-i-hånd med Haaland udgøre Top 10 over de (i skrivende stund) mest målscorende spillere i Premier League.

Harry Kane, Ivan Toney, Mohamed Salah og Marcus Rashford. Men også Gabriel Martinelli, Callum Wilson, Martin Ødegaard, Ollie Watkins og sidst, men ikke mindst, Bukayo Saka.

Et overblik

Haaland har som sagt (og indtil videre) scoret 35 mål i 32 kampe, hvor han i alt har været i aktion i 2592 minutter, og hvor han sammenlagt er kommet frem til 114 chancer.

Det vil med andre ord sige, at Haaland har scoret på 30,7 procent af sine chancer, ligesom Haaland so far har scoret et mål hvert 74. spilleminut.

Det er imponerende tal, der er svære at komme i nærheden af, hvilket da også ganske tydeligt fremgår af nedenstående oversigt, der i øvrigt er baseret på tal fra www.premierleague.com.

Der er dog et navn, som er tættere på Haalands navn end andre. Og her tænkes der ikke på antallet af mål, da det jo naturligvis er Kane med 26 mål i 35 kampe.

Vi skal i stedet zoome ind på Newcastles Callum Wilson. For selvom han godt nok ‘kun’ har scoret 15 mål i denne sæson, og derfor langt fra er den farligste angriber i Premier League, så er han til gengæld blandt de skarpeste.

Hit them, Callum!

Wilson har nemlig blot brugt 60 forsøg (færrest af alle i Top 10, red.) på at score sine 15 mål, hvilket gør, at den 31-årige angriber, der i skrivende stund har scoret knap i fjerdedel af alle Newcastles 61 mål i denne sæson, opererer med et hitrate på hele 25 procent.

Og selvom det ‘naturligvis’ er en lavere konverteringsgrad end den Haaland pt. slår rekorder med, så er det stadig en hitrate, der er langt bedre end den Kane og de andre. indtil videre har disket op med.

Et andet tal, der er værd at fremhæve, når snakken falder på Wilson, er det tal, der angiver, hvor lang tid Wilson har været i aktion for The Magpies. Det har Wilson nemlig været forsvindende lidt i forhold til alle de andre i toppen af Premier Leagues topscorerliste.

Således har Wilson kun spillet 1634 minutter (fordelt på blot 27 kampe) i denne sæson, hvilket i runde tal kun er halvdelen af hvad Kane, der har spillet mest af alle i Top 10, har fået af spilletid.

Talismænd

Men lad os lige spole tilbage til det faktum, at Wilson indtil videre har scoret knap en fjerdedel, nærmere betegnet 24,5 procent, af alle Newcastles Premier League-mål i denne sæson.

Det lyder nemlig af meget, hvilket det så sandelig også er. Men er det egentlig meget, hvis man sammenligner Wilson andel med alle de andre spillere på topscorerlistens top 10? Både ja og nej.

For som det fremgår af nedenstående oversigt, så er Wilsons andel (i procent) bestemt større end de andele, som de tre Arsenal-spillere (Martinelli, Ødegaard og Sara) kan præsentere.

Omvendt, så kommer Wilson til kort, når man ser på de ‘andele’, som Kane, Haaland og Toney hver især opererer med i deres respektive klubber.

Men fælles for samtlige af de ti navne, der står øverst på Premier Leagues topscorerliste, er, at de alle sammen er umådelig vigtige for deres arbejdsgiveres samlede evne til at få måltavlen til at blinke.

The Manager
Logo
Shopping cart