Thomas Franks næste klub bliver en topklub

Thomas Frank, Brentford
BRENTFORD, ENGLAND – FEBRUARY 04: Thomas Frank, manager of Brentford, celebrates after the Premier League match between Brentford FC and Southampton FC at Gtech Community Stadium on February 04, 2023 in Brentford, England. (Photo by Ryan Pierse/Getty Images)

Da Everton skulle have ny træner, svirrede rygterne. Kunne Thomas Frank være en mulighed? I sidste ende valgte The Toffees at gå med Sean Dyche, og det er der flere gode grunde til. Men en af de vigtigste er, at Everton-jobbet ganske enkelt ikke var interessant for Thomas Frank.

Og den sætning er ret vild at kunne skrive i fuld alvor her anno 2023. Men det er der, vi er. At Thomas Frank har vokset sig for stor til en klub som Everton. Det kan selvfølgelig gå hurtigt i fodbold, og om et halvt kan situationen være en anden. For Everton og for Thomas Frank. Men her og nu er den danske træner på et niveau, hvor vi næsten kan argumentere for, at det kun er top 7 holdene i Premier League, der for alvor er interessante.

God under pres

Det er der flere grunde til. Først og fremmest det sportslige, som selvfølgelig er det, en træner ultimativt bedømmes ud fra. Kan han levere? Det kan Frank. Kan han gøre det over tid? Det kan Frank. Og kan han gøre det ved at udvikle stilen? Igen ja.

Thomas Frank har siden han blev permanent træner for Brentford i oktober 2018 leveret på alle ovenstående parametre. Han tog dem fra Championsship til Premier League. Sikrede Brentford overlevelse i den første sæson, og nu spiller klubben med om de europæiske pladser efter en periode på ni kampe i træk i ligaen uden nederlag. De har i denne sæson slået Liverpool og Manchester United hjemme, ligesom de har vundet ude mod Manchester City. Og de har gjort det ved ikke bare at grave sig ned og parere.

Læg dertil, at Thomas Frank i Brentford fik en forfærdelig start på tilværelsen. Blot en enkelt sejr i de  første ti kampe, og så lignede det en udenlandsk trænerdrøm, der blev slukket hurtigere end Søren Lerbys i Bayern München i 90’erne. Men Frank kom igen og viste allerede da, at han kan håndtere modgang.

Selvfølgelig var sidste forårs aftale med Christian Eriksen en appelsin i turbanen, men Frank og Brentford panikkede ikke, da de havde kurs mod den næstbedste række. Alle trænere kommer i modvind i deres klubber, men kun de bedste kan håndtere den modgang.

Sympatiske Thomas Frank

De kvaliteter har de lagt mærke til i Premier League, hvor det heller ikke er uvæsentligt, at Thomas Frank er en populær og sympatisk træner. Nogle vil argumentere for, at der er ligegyldigt, så længe resultaterne er der, men for fodboldklubber nu til dags handler det om at trænerne er ansigtet udadtil. Se, hvor meget goodwill Liverpool har fået på Klopps karisma.

I de allerstørste klubber er ejerne oftest ikke videre populære hos fansene, og så er det jo godt at have en træner, der udover resultater, også kan bygge bro mellem ledelse og fans. Vise noget oprigtighed og ydmyghed, som når Thomas Frank går rundt og tager sig tid til Brentfords fans efter kampene. Ikke fordi der er et kamera på, men fordi det er den, han er som person. Thomas Frank er en af de trænere, der allerbedst repræsenterer sin klub uden for banen, og spørgsmålet er, om han ikke snart kan gøre det for et af ligaens største hold.

We will be happy to hear your thoughts

Tilføj kommenar

The Manager
Logo
Shopping cart