Foto: Nino Pavisic Dreamstime.com.jpg
Et nederlag i en venskabskamp har igen fået Thomas Tuchel til at lufte kritik af sit hold og sin ledelse. Et ikke ukendt karaktertræk hos tyskeren, der har en historie for at komme på kant med sine omgivelser.
Thomas Tuchel er en bestemt herre. Ordnung muss sein, som de siger på tysk. My way or the high way, på engelsk.
Han er ikke bange for at lægge sig ud med ledelsen eller spillere, hvis han finder det nødvendigt. Og det gør han ofte. I Mainz havde han et særdeles anstrengt forhold til sportsdirektør Christian Heidel, og det der havde været en flot fem år lang fortælling sluttede meget brat og med et blakket ry. I Dortmund blev det kun til to år. Ikke fordi han ikke leverede, men fordi han kom på kollisionskurs med ledelsen og direktør Hans-Joachim Watzke, der beskrev Tuchel som en vanskelig person. Han var ikke altid enig i transferstrategien, og det betød, at chefscout Sven Mislintat, der senere skulle søge mod Arsenal, blev nægtet adgang til Dortmunds træning.
I den franske hovedstad vandt han også titler, men igen var der problemer med ledelsen. Thomas Tuchel mente selv, han var mere en politiker end træner i Paris, og han havde ikke noget godt forhold til sportsdirektør Leonardo.
En troublemaker. Det var det ry, Tuchel tog med sig til England, og som vi nu igen ser udfolde sig. Eller vi så det allerede ved et par lejligheder i sidste sæson. Ikke mindst omkring juletid, da det stod klart, at Romelu Lukaku, sommerens helt store indkøb, var på vej ud i kulden.
“Omklædningsrummet behøver ikke altid være harmonisk. Det er absolut ikke nødvendigt for at være succesfuld. Du behøver ikke kramme og elske hinanden hver dag. Sommetider er det godt at være lidt på kant og med en smule disharmoni,” sagde han dengang om forholdet til Lukaku.
Tuchel og megafonen
For nyligt var det så Timo Werner til at få en overhaling. Hvor Alex Fergusons personlige angreb på sine spillere i Manchester United blev kaldt får hårtørren, så kan vi kalde Tuchels udfald for megafonen. For det er næsten altid offentligt, at tyskeren lufter sin kritik.
Timo Werner havde udtrykt sin bekymring om manglende spilletid for Chelsea, og han mente, det var nødvendigt at spille mere. Dertil havde Tuchel blot kommentaren, at Werner måtte vise kvalitet, erobre pladsen og forsvare den, hvorefter han tilføjede:
”Jeg er overrasket, for jeg ville som ung være en af de lykkeligste mennesker på planeten, hvis jeg havde en kontrakt med Chelsea.”
Og måske heri ligger en af årsagerne til Tuchels udbrud fra tid til anden. Han forstår ikke altid sine spillere, fordi han aldrig var i samme situation som dem. For han havde ingen stor karriere som spiller. Talentet rakte kun til en tilværelse til næstøverste niveau, og så satte en skade en stopper for karrieren som 24-årig. På det tidspunkt var han allerede lidt af en enspænder, om hvem det blev sagt, at han havde meget få venner i truppen.
Thomas Tuchel samler ikke på venner, han samler på trofæer. Og dem har han vist, han kan skaffe. Et trofæskab der tæller franske mesterskaber, tysk pokaltitel og en Champions League triumf vil understøtte hans pointe om, at alt ikke altid behøver være fryd og gammen i en trup, men i jagten på trofæerne kan det nu alligevel være meget godt at have et par allierede hist og pist. I hvert fald hvis man gerne vil holde lidt længere i samme klub, end han har haft for for vane de sidste par år.
18 måneder er den karismatiske tysker nu oppe på i Chelsea, og vi er i den periode gået fra ubrydelig defensiv og stor succes i Champions League til, at defensiven i foråret i en periode virkede hullet som en si. 2-4 hjemme mod Arsenal, 1-4 mod Brentford og 1-3 mod Real Madrid. Det var bekymrende, som Chelsea sluttede sæsonen af.
Men havde de håbet på at rette op på de defensive problemer i løbet af sommerens testkampe, så var søndagens nederlag i USA mod Arsenal en nedslående nyhed for Chelseas fans.
4-0 tabte The Blues, og Tuchel var ikke sen til at kritisere alt og alle efter nederlaget. Indstillingen hos spillerne var helt gal, måtte man forstå, og han kunne ikke garantere, at holdet ville være klar til Premier League starten om blot to uger. Samtidig lagde han pres på sin øverste ledelse i forhold til at styrke holdet, og set i det lys gør det netop Tuchel mere glad, at Jules Koundé nu ser ud til at vælge FC Barcelona over Chelsea, som han ellers var meldt tæt på.
Den sjette august lægger Chelsea fra land med en udekamp mod Everton. Mon Tuchel når at finde det gode humør inden da?
