Tid til tre point for Tottenham

Tottenham

Harry Kane
Foto: Cosmin-Iftode-Dreamstime.com

Tottenham skal slå en krølle på syv dage, der har set Spurs tabe 3-1 til Arsenal og derefter spille 0-0 mod Frankfurt i Champions League.

Tottenham har ikke rigtigt shinet denne sæson, men ligger alligevel nummer tre i ligaen. Det afholder dog ikke dele af Tottenhams fans fra at mugge lidt over, at manager Antonio Conte ikke skrifter ud på holdet for at friske det lidt op. Og måske spille lidt mere underholdende.

Tillid

Op til kampen mod Brighton siger Tottenhams dansker Pierre-Emile Højberg så, at han ikke vil kommentere på andres meninger, men at han for egen regning ser det altafgørende at stole på Contes kurs. At have tillid til manageren.

Italieneren har vundet både Serie A og Premier League, pointerer Højbjerg. Den danske landsholdsspiller kan i øvrigt være mere end godt tilfreds med sin personlige indsats mod Frankfurt. Han blev den første spiller i fire år i Champions League til at erobre bolden 12 gange på den centrale tredjedel af banen. Var Conte glad? Det tror jeg nok.

Stamme

Der er et lag mere i danskerens vurdering. Det som Conte er i færd med nu er ikke at kede klubbens fans. Der kan ikke være den store tvivl om, at denne sæson i Contes øjne handler om at sikre en placering, hvor der igen indløses billet til Champions League samt spille en grundstamme af spillere sammen. Så de har italienerens taktiske ideer på rygraden og reagerer et halvt sekund hurtigere.

Conte har aldrig været trænertypen, der pusler for meget med startopstillingen. Han er et modstykke til sin landsmand Claudio Ranieri, der fik øgenavnet ’The Tinkerman’, fordi han hele tiden ændrede på sin opstilling og start11’er.

Regiment

Det gør Conte ikke. Han bygger op omkring sit faste regiment. Det er rimeligt at antage, at han har vurderet konkurrenterne og vurderet, at Tottenham ikke havde samme automatismer i spillet. Han har brug for spillere, der tænker hans tanker på banen samtidig med, at han selv tænker dem på sidelinjen. Det er netop i kampe som dagens mod ellers ret stærke Brighton, at Tottenhams fokus på en fast stamme skal kaste mønt af sig. Når Spurs på transferbudget ikke helt kan bide skeer med de store, så må de finde andre veje til succes. Som at tømre en stamme sammen.

Han har tilmed understreget flere gange, at Tottenham endnu ikke er der, hvor de kan konkurrere med skolegårdens største. Det siger han naturligvis også for at tage presset fra sine spillere, men der er formentlig også et stærkt element af sandhed i det. Han mener det faktisk.

Lørdag gælder det Brighton, der senest fik 3-3 mod Liverpool, og som Spurs er et hold, der bygger på og drømmer om mere.

Startopstillingen behøver Conte dog ikke drømme om. Den kender han allerede. Det kan Højbjerg godt stole på.

The Manager
Logo
Shopping cart