Sig navnet Ange Postecoglou og langt de fleste vil aflægge Google et visit. Den 57-årige australier, hvis navn i øvrigt (og ifølge Google) udtales “Anj Pos-tə-KOG-lou”, er nemlig langt fra verdensberømt.
Tværtimod. Mange iagttagere af fodboldens verden har måske slet ikke hørt om ham før. I hvert fald ikke før hans navn, for et par måneder siden, begyndte at figurere på flere storklubbers shortlists over potentielle managers.
Bevares! Følger man med i australsk, japansk og/eller skotsk fodbold, så er ringer navnet Postecoglou måske en klokke. For det er her, han har slået sine folder. Blandt andet som landstræner for Australien i årene 2013 til 2017. Og senest som manager for Celtic, hvor Postecoglou har været med til at vinde fem titler de seneste to sæsoner. Blandt andet to mesterskaber på stribe. Og ja, a domestic Treble i den sæson, der netop er slut.
Ikke førstevalg
Og nu skal Postecoglou så stå i spidsen for Tottenham i Premier League. Det tyder alt på. I skrivende stund har australierens nye arbejdsgiver dog ikke officielt præsenteret ham, som den permanente løsning efter afskeden med Antonio Conte. Men ifølge flere medier, heriblandt The Times, skulle den være god nok.
Daniel Levy skulle eftersigende have givet Postecoglou en 2-årig kontrakt med option på endnu et år. Og ifølge The Times er det blandt andet på anbefaling af Tottenhams nye chief football officer, Scott Munn, at Postecoglou er havnet i Tottenham. Munn kender nemlig Postecoglou fra deres fælles tid i japanske Yokohama F Marinos. Og det var et godt bekendtskab.
Alligevel er det synd at sige, at Postecoglou har været Tottenhams førstevalg. Endda langt fra. For Tottenham har siden opsigelsen af Contes kontrakt haft snøren ude efter mange andre. Både Julian Nagelsmann, Vincent Kompany, Luis Enrique og senest Arne Slot.
Men nu blev det så Postecoglou. Og der venter ham lidt af en mundfuld. For på bagkant af en mildest talt skuffende sæson, der endte med en ottendeplads i Premier League, og dermed ingen kvalifikation til Europa i næste sæson, har Tottenham brug for en frisk start.
Brugbar skilsmisse
Og måske endda mere end det. Man er nok snarere ude i en massiv overhaul. Tottenhams trup emmer nemlig af et presserende behov for både oprydning, rengøring og nyt blod. Og det er uanset om holdets enmandshær, Harry Kane, bliver i klubben eller ej, hvilket han nok ikke gør.
Og måske er det også det bedste for alle parter, hvis det sommerens transfervindue ender med en skilsmisse mellem Tottenham og Kane. Det kan lyde absurd, og i den bedste af alle verdener, så ville det naturligvis være formidabelt, hvis parterne kunne leve lykkeligt sammen til deres dages ende.
Men Kane er 29 år. Og hvis en af de største, engelske angribere nogensinde skal prøve at vinde noget, inden fodboldlivet er forbi, så er det tid til nye græsmarker. Og ja, måske er en fremtid uden Kane heller ikke så tosset for Tottenham. En sådan fremtid ville nemlig tvinge Levy til at skabe et hold, og ikke bare en organisme, der ville dø uden ilten fra Kanes målscorende fødder.
Angeball
Men tilbage til Postecoglou. For hvad kan Tottenhams fans, og alle andre, forvente af Postecoglous version af Tottenham? Eller sagt på en anden måde; hvad er Angeball?
Postecoglou er, ifølge ham selv, stærkt troende, når det kommer til ikke bare at være i boldbesiddelse, men også bruge den til at spille underholdende, offensiv, teknikbaseret og chanceskabende fodbold.
Og når man ikke er i besiddelse af bolden? Ja, så skal der prompte igangsættes et hollandsk-italiensk-inspireret pres på modstanderen, så man kan genvinde kontrollen over bolden. Hurtigere end lyden. Og gerne for fulde gardiner.
Jovist! Ovenstående mantra er hørt før. Og på den front er Postecoglous filosofi ganske moderne. Og dykker man lidt ned i hans style of play, der oftest foldes ud i en 4-3-3 formation, så er der da også en hel del af det, Postecoglou sværger til, som store managers i Premier League allerede praktiserer.
For eksempel brugen af indadgående backs a la dem, som vi i den forgangne sæson har set især Pep Guardiola og Mikel Arteta gøre brug af. Altså, den Philip Lahm’ske back-variant, der går ind i banen og tager del af holdets centrale maskinrum forklædt som 6er eller bred 8er.
Ikke essensen
Det kunne med andre ord godt lyde som noget, Tottenham kunne bruge. En manager, der vil frem over stepperne på attraktiv vis. Og en manager, der i øvrigt kræver en hulens masse af sine spillere. Hårdt arbejde, masser af kreativitet og mod.
Og ja, det er som taget ud af To dare is to do. Tottenhams hurra-råb. Men alt det, som Postecoglou både vil og kan, highlighter også behovet for forandringer i Tottenham. For nutidens Tottenham er alt andet end To dare is to do. Kanes store back up group er derimod et produkt af managers a la José Mourinho og Antonio Conte. Og nej, det er ikke ligefrem essensen af fremadrettet tænkning.
Vi får se, hvad fremtiden bringer. Sikkert er det dog, at Postecoglou får nok at se til.
