
På bagkant af 1-4 nederlaget til Chelsea var der grund til bekymring i Tottenham. Ikke så meget på grund af kampens resultat, men derimod på grund af de karantæner og skader, som det mindeværdige opgør på Tottenham Hotspur Stadium kastede af sig.
Især skaderne til Micky van de Ven og James Maddison vakte bekymring og gør det som sådan stadig. For begge spillere er ude resten af året, og med tanke på, at de i hver deres ende af banen har været instrumentale for Tottenhams forrygende sæson so far, så er der grobund for panderynker.
Ikke mindst fordi Tottenham i den kommende tid også må undvære van de Vens makker i midterforsvaret, Romero, der har været noget af det bedste på sin position i Premier League i denne sæson, men som mod Chelsea så direkte rødt. Kort sagt; fremtiden bliver en totaltryktest af Tottenham a la Ange.
Klap hest
Men måske er der også gode grunde til lige at klappe hesten en anelse. For selvom Tottenham i lørdags tabte til Wolverhampton, så viste Ange Postecoglou, at Tottenham stadig er hans version Tottenham.
Mentaliteten var den samme, nøjagtig som spilmønstrene, der blev lagt for dagen. Og Tottenham spillede faktisk en ganske fornuftig kamp, trods fraværet af flere af kollektivets helt store stjerner.
Derfor var det også Wolverhamptons fortjeneste og ikke Tottenhams egen skyld, at kampen dybt inde i overtiden endte med at tippe til værternes og ikke gæsternes fordel.
Ude af øje…
Selv siger Postecoglou, at han ikke tænker på de spillere, han ikke har til rådighed, men udelukkende kun på dem, der er kampklar. Eller som han i flere medier, herunder TNT Sports, er citeret for at sige:
“For at være helt ærlig, så tænker jeg ikke på de spillere, som ikke er her. Vi kan ikke erstatte James Maddison som spiller. For der er ingen andre som ham.“
Det første passer måske. Det andet passer helt sikkert. Det var nemlig tydeligt for enhver, at fraværet af Maddison i lørdags var et tomrum på 10eren. Et tomrum, som Tottenham aldrig formåede at fylde ud.
Bevares! Postecoglou forsøgte. Blandt andet ved på skift at lade Brennan Johnson og Son falder ind og ud af det arbejdsrum, der normalt er Maddisons. Men faktum er, at Maddison manglede. Og dermed manglede Tottenham også en vital del i den struktur, der har været med til at forvandle Tottenham i denne sæson.
Sarabia!
Alligevel var der, som sagt, masser af positiv ting ved indsatsen på Molineux Stadium, hvor Wolverhampton i øvrigt var forrygende. Både kollektivt og individuelt.
Indskiftningen af Pablo Sarabia og spaniens impact var især beundringsværdig. Aldrig før i Premier Leagues historie har en indskiftede spiller så sent i en kamp produceret et mål og en assist.
Men tilbage til Tottenham. Og tiden der venter frem mod årsskiftet. Postecoglou må nemlig undvære Maddison, van de Ven – og ja, også Richarlison – i minimum otte Premier League-kampe frem mod 2024.
Kampe mod hold som blandt andre Aston Villa, Manchester City, West Ham og Newcastle, der alle venter på den anden side af landsholdspausen.
Point i banken
Med andre ord et program, der utvivlsomt kommer til at spidsbelaste Tottenham endnu mere end Wolverhampton formåede at gøre det i lørdags, hvilket helt sikkert kommer til at koste point på kontoen.
Og ja, det er alt sammen bekymrende tanker for alle dem der elsker Tottenham, og som bare for en uges tid siden levede i en virkelighed, der var så mageløs fantastisk, at den var svær at forstå.
Men når det er sagt, så viste Postecoglou og co. i lørdags, at Tottenham minus Maddison stadig er et rigtig godt fodboldhold. Et hold, der stadig er medlem af Premier Leagues top fire. Og som har mellem seks og ni point mere end tre af de hold, der står klar til kamp efter landsholdspausen.
Så der er, så at sige, lidt at tage af, i tiden der kommer. Og mon ikke også Tottenham selv kommer til at rage noget til sig. Vi får se.
Hvis du kan lide, hvad du læser, så hjælp os meget gerne med at vokse og følg os på Twitter og Facebook. På den måde kan vi levere endnu flere artikler og øge vores dækning af verdens bedste liga.