Typer som Beckham kan komplicere salget af Manchester United…og Liverpool
At en fodboldklub sættes til salg, bliver solgt og dermed skifter ejer, er der som sådan absolut intet odiøst i.
Hvad der til gengæld langt fra er hverdagskost, men derimod hører til sjældenhederne, er, når en af disse fodboldklubber tilhører top of the pops i Premier League.
I den forbindelse lavede Liverpool Echo for et par dage siden en udregning, der ganske fint illustrerer det bemærkelsesværdige ved de salgsskilte, der pt. hænger om halsen på både Liverpool FC og Manchester United.
Således lød det kumulerede ejerskab af Premier Leagues Big Six (altså, Liverpool, Manchester United, Manchester City, Arsenal, Chelsea og Tottenham), inden Roman Abramovich solgte Chelsea til Todd Boehly og co., på i alt 97 år.
Eller sagt på en anden måde; Big Six-klubberne havde (indtil salget af Chelsea) i snit hver især haft samme ejer i 16 år.
Ikke problemfrit
Virkeligheden bliver dog fremover en anden.
For ejerne af Liverpool, Fenway Sports Group, der købte klubben tilbage i 2010, samt ejerne af Manchester United, nemlig Glazer-familien, der siden 2005 (på godt og ondt) har kontrolleret de røde djævle, har som nævnt (og som bekendt) sat et Til Salg-skilt i jorden.
Og dermed er der lagt op til en sjældent set duel mellem de to ærkerivaliserende klubber, der i årtier har udkæmpet drabelige kampe mod hinanden inde på grønsværen, men som nu skal slås om pengestærke menneskers opmærksomhed.
Dem findes der mange af. Altså, rige mennesker, der gerne vil være (med)ejere af en fodboldklub, og i særdeleshed gerne, når der er tale om mastodonter a la Liverpool og Manchester United.
Alligevel er et salg af en fodboldklub i den størrelsesorden, vi taler om, når snakken falder på Liverpool og Manchester United, langt fra problemfrit. Tværtimod. Den kommende salgproces bliver en kompliceret én af slagsen, og derfor givetvis også langstrakt, og ja, salgsprocessen kommer derfor potentielt set nok også til at kunne mærkes mentalt.
Se bare på forårets salg af Chelsea. Kompliceret? Ja! Langstrakt? Jeps! Mentalt belastende? Helt sikkert. Thomas Tuchel og hans spillere blev således kastet ud i en massiv mental styrkeprøve i de mange måneder, hvor salgprocessen buldrede derudaf.
Skarpt øje
Alligevel ser den kommende salgsproces af Liverpool og Manchester United dog på papiret ud til at blive mindre mentalt udfordrende for Jürgen Klopp og Erik Ten Hag end den var for Thomas Tuchel.
Salget af Chelsea skete jo i kølvandet på – og som konsekvens af – Vladimir Putins invasion af Ukraine, og salgsprocessen var derfor domineret af en global offentlighed, der bombarderede klubbens daværende ejer, russiske Roman Abramovich, med fordømmelser af enhver art.
Det kommer den globale offentlighed ikke til at gøre i samme omgang i forbindelse med salget af hverken Liverpool og Manchester United, da begge klubber jo er ejet af amerikanere, hvilket i moderne fodbold, hvor pengestærke mennesker af russisk, men også arabisk såvel som asiatisk herkomst, over en bred kam anses for at være onde, er the good guys.
Til gengæld kommer den globale offentlighed uden tvivl til at holde et skarpt øje med hvem bejlerne til at blive de nye ejere af Liverpool og Manchester United er.
Kongelige forbindelser.
I den forbindelse skal Glazer-familien og FA blandt andre tage stilling til det, som typer a la David Beckham har at byde på.
For ifølge Financial Times er den tidligere Manchester United-darling og nuværende klubejer af amerikanske Inter Miami interesseret i at købe den klub, som han fra 1992 til 2003 tørnede ud for, og som han lige siden har haft et hjertevarmt syn på.
Derfor er gisningen om, at Beckham gerne vil købe Manchester United, på mange måder også en rigtig god historie, der emmer af nostalgi og romantik, men det er samtidig også en historie fuld af uvished.
For det første fordi Beckham endnu ikke selv har bekræftet det, som Financial Times skriver. Men også fordi Beckham er, ja, Beckham.
For nok er Beckham, der sideløbende med sit ejerskab af Inter Miami (fortsat) tjener styrtende på tonsvis af lukrative endorsement deals for et hav af globale brands, en rig mand.
Men Beckham kan ikke ene mand rejse de mange, mange, mange milliarder, som et køb af Manchester United kræver, at man har i banken, og Beckham skal derfor (ligesom stort set alle andre, der bejler til en fodboldklub i den størrelsesorden, er nødt til) have hjælp af andre.
I Beckhams tilfælde kunne det eksempelvis være hjælp fra mellemøstlige kongefamilier.
Sportsprinsen
Den svenske journalist, Noa Bachner, skrev i forbindelse med Cristiano Ronaldos Piers Morgan-interview en klumme, hvori han omtalte Ronaldo som værende verdens ensommeste mand, men hvori Bachner også refererede til Lionel Messi som værende golfstaternes vandrepokal.
Sidstnævnte etiket passer meget godt på Beckham, der i kraft af hans samarbejdsaftaler aldrig har lagt skjul på, at hans rygrad er lige så slatten, som hans højrefod var spænstig, og han derfor er fløjtende ligeglad med hvorfra penge kommer, bare de kommer.
Eller sagt med andre ord; hvordan vil FA samt Manchester United og samtlige af klubbens interessenter, herunder klubbens fans, forholde sig, hvis der lander et bud fra darling Beckham, hvis buddet også indebærer et fremtidig medejerskab af en mellemøstlig kongefamilie?
Det kunne for eksempel være kongefamilien fra Saudi-Arabien, hvor Prins Adbulaziz bin Turki Al Faisal, der også er indehaver af titlen sportsminister, tidligere på ugen var ude og sige (til engelske BBC), at den saudiske stat uden tvivl vil støtte et eventuelt privat bud på en klub som Manchester United.
Men ikke nok med det. For Prins Adbulaziz bin Turki Al Faisal har også en masse interest and appetite, når det kommer til Liverpool.
