Jeg vil ikke gå så langt som til at sige, at jeg kender Unai Emery. Men jeg har mødt ham talrige gange, hilst på ham og endda smalltalket en smule, efter at have dækket Villarreal i Europa gennem de sidste par sæsoner. Alligevel er det en scene fra da han var hos PSG, der har indprentet sig i min hukommelse. Det var efter 6-1 nederlaget på Camp Nou mod Barcelona i ottendedelsfinalerne i Champions League i 2017. Den kamp, du ved.
Efter opgøret stod han helt alene i spillertunnellen mellem de to omklædningsrum, som kunne han ikke få sig selv til at gå ind til PSG’s spillere. For hvad skulle han dog også sige efter sådan en kamp.
Den aften var han modløs og opgivende, som jeg aldrig har set ham før. Og det var han måske også, da han forlod Arsenal i november 2019, da han blev fyret efter et nederlag i Europa League mod Frankfurt. Den turnering han kender bedre end nogen anden, men mere om det lidt senere.
Good ebening
For det var det sidste indtryk i Arsenal, der stod tilbage hos den engelske presse og fans, og som også har domineret mediebilledet, siden det kom frem, at han vender tilbage til Premier League. Glemt var den gode form, der kastede 11 sejre i træk af sig, og at Arsenal faktisk spillede sig i en Europa League finale i den første sæson som dog blev tabt til Chelsea. I stedet kom hans lidt kiksede udtale til at fylde en del. Good ebening, som han indledte sine pressekonferencer med. Det var som om, at hans spanske dialekt overskyggede det faktum, at han rent taktisk var en dygtig manager. ER en dygtig manager.
For det er han. Og uanset hvor kort tid Aston Villa har haft ham på radaren, så er det et stor kapacitet, de har hentet til. Af navn, men så sandelig også af gavn.
En ny Villa
Og selvom Emery ved offentliggørelsen ikke lagde skjul på, at økonomi også fyldte en del i hans beslutning, så er tidspunktet for skiftet også ganske glimrende.
For Unai Eemry passer fint ind i Villa. I hvert fald på et væsentligt parameter. Og nej, ikke fordi det bliver hans tredje VILLA efter tidligere at have stået i spidsen VILLArreal og SeVILLA, ligesom en twitter bruger også noterede, at han havde træner David VILLA. Men fordi han har gjort det bedst i klubber, der ikke har tilhørt den absolutte top. Tiden i PSG var ikke videre vellykket, da de blandt andet glippede en liga titel i 2016/17 til et stærkt Monaco-hold, ligesom han i Arsenal heller ikke kunne bygge et så holdbart projekt, som Arteta nu ser ud til at gøre.
Men hos Sevilla, Villarreal og Valencia er han højt skattet. Fordi han førte særligt de to førstnævnte til nye højder. Til titler.
Og han gjorde det med en glasklar spillestil, der kan kaldes for både pragmatisk og europæisk.
4-4-2 og hårdtarbejdende kanter
For lad os bare dykke ned i det rent taktiske. Når Unai Emery sætter sig på bænken, og efter han har sagt Good ebening til spillere og stab, så er noget af det første han forklarer formentligt, at Aston Villa skal til at spille 4-4-2. Med kantspillere, der også skal kunne forsvare og hjælpe til bagude. Sådan var det ikke altid i Arsenal og heller ikke i PSG, men sådan har det næsten uden undtagelse været i Villarreal. Selv i de perioder, hvor han måske ikke havde spillerne til det grundet skader.
Han fik ikke altid nok ud af sine kantspillere rent offensivt som eksempelvis Chukwueze, fordi han også skulle bruge så mange kræfter bagude, men det gjorde holdet bedre. Mere kompakt. Kollektivet og individualisten. Det kan Leon Bailey godt begynde at forberede sig på. Kan man løbe hurtigt frem ad banen, kan man løbe ligeså hurtigt tilbage igen.
Og så kan Aston Villas fans formentlig begynde at se frem til, at Ollie Watkins og Danny Ings skal agere angrebsduo og ikke som indtil videre, hvor Watkins ofte har ligget på kanten i Gerrards 4-3-3-system, som var hans foretrukne.
At spille bolden ud nede bagfra
En anden af Emerys kæpheste er spillet ud fra egne rækker. Vi så det senest mod FC Barcelona på Camp Nou i sidste uge. Jeg sad bag det mål, som Villarreal forsvarede i første halvleg, og selvom de indkasserede tre mål på syv minutter, så fortsatte de ufortrødent med at spille bolden ud. Selv når presset blev intensiveret. Det gjorde de, fordi de kunne vende spillet på midten af banen via Parejo, der var deres spilfordeler.
Den centrale midt, 6’eren eller 8’eren lidt afhængig af temperament, er en nøglespiller for Unai Emery. Men hvem udfylder den rolle hos Aston Villa? Er der Buendia, der rykkes en tand mere tilbage, eller kunne han finde på at hive Coutinho ned og gøre ham til omdrejningspunktet i en lidt mere tilbagetrukket position? John McGinn bliver det i hvert fald næppe, da hans forcer ligger andetsteds, og ellers kunne man godt forestille sig, at det bliver til denne position, Unai Emery hurtigt får fortalt Johan Lange, at der skal handles.
Ny træner, samme problemer?
Generelt venter der lidt af et stilskifte fra Steven Gerrard til Unai Emery, men de to har om ikke andet det hårde arbejde og presset som fællesnævner, og så deler de måske også samme problem. For hvor Aston Villa i denne sæson under Gerrard har haft meget spil på modstandernes banehalvdel, så kneb det med at skabe chancer. Det samme har oftest være tilfældet for Unai Emery i Villarreal.
Han har haft et væld af dygtige spillere, der har leveret godt mod større hold, når der har været plads at køre omstillinger på. Som vi så det i Villarreal og Sevilla med sejre mod på papiret større mandskaber i Europa. Det var i de kampe, at han rent taktisk excellerede.
Men Emerys problem har som oftest være at knække koden, når hold som Elche, Osasuna og Granada har lagt vejen forbi. For til trods for stor europæisk succes, så har han i ligaen ikke formået at sætte samme aftryk. Problemet med at skabe kampene arver han fra Gerrard, og så arver han et hold i bunden af tabellen.
Unai Emery er Mr. Europa, men i første omgang skal han være brandslukker i sin nye Villa. Og så skal han nok blive kendt i Premier League for andet end sit halv gebrokne engelsk.
