Skal man finde to kampe, der opsummerer dette Fiorentina-hold, så er de to opgør mod Lech Poznan i sidste års kvartfinale i Conference League et godt bud. Italienerne var fuldstændig overlegne i den første kamp i Polen. De spillede sig frem til den ene stor chance efter den anden og vandt fuldt fortjent med 4-1. 21 skud på mål havde de i det opgør. Der skulle ske noget, når de havde bolden.
Der ventede en formsag på hjemmebane syv dage senere. For et hold, der på daværende tidspunkt ikke havde tabt 14 kampe i træk, var det bare en dag på kontoret.
Alt eller intet
Men for Fiorentina er intet en formsag. De lagde et tungt pres på deres modstandere og spillede sig frem til flere store chancer, men gav også plads bagude. Efter 69 minutter var de bagud 3-0, og dermed var kampen på vej i forlænget spilletid. Det lykkedes at konvertere to af de i alt 17 afslutninger på mål til scoringer i kampens sidste kvarter, og dermed gik de forholdsvist sikkert videre. Men de to opgør var alligevel godt billede på, hvad Fiorentina er for et mandskab, i en sæson hvor de kom hele vejen til finalen i både Conference League og den italienske pokalturnering, men endte med at tabe dem begge. Vejen til finalen i Conference League-finalen bød i øvrigt på en samlet 7-2-sejr mod Braga, 5-1 mod Sivasspor og så altså 6-4 Lech Poznan, inden finalepladsen blev sikret mod Basel med sammenlagt 4-3, efter man ellers havde tabt den første kamp hjemme med 2-1.
For det er enten eller for Viola. De kører ikke bare sejre sikkert hjem. De angriber. Fra start til slut. Uanset hvem der møder og på hvilket stadie i en turnering. Det har groft sagt været filosofien siden Vincenzo Italiano overtog truppen for to år siden.
Gennembrud med Spezia
Spillerkarrieren for den tyskfødte italiener er ikke noget synderligt at berette om, og derfor fik vejen til toppen af tænerstigen også et par ekstra trin undervejs. En karriere der tog ham forbi Vigontina San Paolo, Union ArzignanoChiampo og Trapani, inden gennembruddet kom med ambitiøse Spezia, som han førte fra Serie B til Serie A og i øvrigt holdt oppe i sin første sæson.
Siden har Italiano altså stået i spidsen for Fiorentina. En syvende og en ottendeplads klinger ikke af alverden i Serie A, og det er det da heller ikke. Men de gode stimer er gået hånd i hånd med de dårlige.
Sacchi, Sarri, de Zerbi og Italiano
Italianos kompromisløse og angrebsbetonede stil skaffer muligvis ikke kontinuitet og resultater i en ligasæson med 38 kampe, men den skaber et ry som kæledægger. Sg så viser han også, hvad det er, at den yngre generation af italienske trænere også byder ind med.
For mens blandt andre Antonio Conte og Simeone Inzaghi har haft stor succes med en meget stram organisation, så er Italiano gået i fodsporene på Maurizio Sarri og Roberto de Zerbi, der ligeledes kom uden den store spillerkarrierer, men som med klare filosofier om fodboldens udtryk arbejdede sig op gennem systemet til store adresser. Og går vi endnu længere tilbage af den sti, så er det svært ikke at mindes legendariske Arrigo Sacchi, der uden nogen spillerkarriere skabte et af historiens bedste Milan-hold nogensinde. Manden med de berømte ord om, at man ikke behøver være født hest for at være en god jockey.
Vincenzo Italiano er heller ikke født hest, men han er den helt rette jockey til at føre den væddeløbshest af en fodboldklub, som Fiorentina er frem til målstregen. En målstreg, der for hans vedkommende er placeret næste sommer, når kontrakten med Viola udløber. Spørgsmålet er, hvad der så skal ske med den næste store italienske træner.
Hvis du kan lide, hvad du læser, så hjælp os meget gerne med at vokse og følg os på twitter og facebook. På den måde kan vi levere endnu flere artikler og øge vores dækning af verdens bedste liga.
