Wales var tilbage i VM-selskabet efter mere end 60 års fravær. Stor var glæden og de mange – typisk til kampene 4-5000 – fans i Qatar og hjemme i Storbritannien så frem til gensynet.
De fleste med det flotte run til EM for en håndfuld år siden i frisk erindring. Skolebørn fik fri fra undervisning til at se de walisiske drager i aktion. Stoltheden over at være med igen efter årtier i mørket var naturligvis stor.
Og håbet tilsvarende. En gruppe med England, USA og Iran var svær, men ikke umulig. Faktisk var gruppen den de facto dødens gruppe. Lægger man de fire holds placeringer på FIFA’s verdensrangliste sammen, så får man VM’s stærkeste gruppe.
Syv
Men det gik ikke godt for Wales. Det var symbolsk, at Gareth Bale måtte lade sig udskifte i pausen mod England efter blot syv boldberøringer. Således forlod Wales slutrunden humpende med et point og stoltheden skudt i sænk med tydelige nederlag til Iran og England.
De seneste år har været en bred optur for britisk fodbold. Nordirland har været med til EM. Wales det samme. Skotterne tæt på at kvalle til VM. England nåede semifinalen ved det seneste VM, finalen ved EM og er videre til næste runde i dette VM. Den engelske talentudvikling blomstrer, så englænderne ikke længere vågner op til en landsholdsvirkelighed med Tim Sherwood som halvbagt løsning på den engelske venstre kant.
Tværtimod. Det pibler frem med unge engelske spillere. Bellingham, Saka, Rice. Not bad eh.
Irland
Men Wales exit dækker ikke over, at der er forskel på en engelsk optur og så den britiske landsholdsfodbolds tilstand. Ikke mindst det sydlige London er et hotspot for engelske talenter – typisk med immigrant aner, hvorfor de som regel kan vælge mellem det engelske landshold og et afrikansk eller caribisk. Som Wilfred Zaha der optræder for Elfenbenskysten.
Men det er det moderne Storbritannien. De nye unge og dygtige spillere har en anden baggrund end da Tony Cascarino kunne snyde sig med på det irske landshold med en påstået irsk bedstemor. Det var sikkert rigtigt. Alle de dygtige briter der ikke kunne komme på det engelske landshold havnede på de andre britiske eller det irske landshold. Eller var resultaterne af den dengang stærke skotske liga.
1990
Vi hopper tilbage til VM 1990 her. England var med. Irland var med, og det samme var Skotland.
Skotternes trup var enten fra de skotske tophold Rangers og Celtic eller andre af de skotske hold, der nåede europæiske finaler i 80erne. Derudover fra Dortmund, Manchester United eller andre engelske hold fra toppen af tabellen.
Stort set hele den irske trup kom fra øverste hylde i den engelske liga. Med andre ord var slagkraftige trupper der tjente til dagen og vejen i britisk topfodbold, og niveauet var derefter. Skotterne skuffede naturligvis og røg ud af gruppen, men sådan er det med skotterne og VM. Det er som æbler på efterårets træer – de falder kun en vej.
Bosman
Bosman-reglen ændrede på dette. Det har været et stort tema i årtier i det britiske. En dalende efterspørgsel fra de engelske store budgetter så kvaliteten af de britiske og det irske landshold dale markant.
Det engelske landsholds opvind de seneste 4 år tilskrives en understøttet talentudvikling, der har været i gang i cirka ti år.
Men Wales, Skotland, Nordirland og Irland vinder ikke på den. De har deltaget i slutrunder de seneste år takket være udvidelsen af EM og et smuthul i Nations League.
Det walisiske hold der netop er rejst hjem fra Qatar, talte ni spillere på kontrakt i Premier League. En af dem på et tophold – nemlig Tottenhams Ben Davies. Derudover Bale i MLS. Ramsey og Rodon i fransk fodbold. Ampadu i Spezia.
Derudover kommer spillerne fra The Championship, hvor vi finder otte spillere på kontrakt. De øvrige på adresser som Milton Keynes og Swindon i League One og Two.
Skotland
Skotland fremstår lige nu, som det mest talentfulde landshold på de engelske og irske øer, når vi ser bort fra England. Skotterne faldt på dørtærsklen til VM, men er rykket op i Nations League gruppe A. De har en del spillere på kontrakt i store engelske klubber. De er dog havnet i en svær EM-kval gruppe, der tæller Spanien og Erling Haalands Norge. Men skotterne kan blive en succeshistorie.
Irland ser også bedre ud, men uden Skotlands potentiale, og er med Frankrig, Holland og Grækenland havnet i en strid EM-kvalgruppe. Nordirlands trup har ikke løftet sig fra League One niveau, men nordirerne er havnet i Danmarks gruppe, hvor den ene af to pladser er til at tage i duel med Finland og Slovenien. Så måske kommer der igen et falsk nordirsk daggry.
Wales? Bale går formentlig på pension. Mon ikke Joe Allen følger med. Men Wales er faktisk havnet i en spiselig kvalgruppe, hvor Kroatien – måske uden Modric? – er favorit, men ellers er det tyrkerne, der skal duelleres. Så den store fede udvidelse af EM kan komme nationer som Wales og Nordirland til gode med slutrundeoplevelser, men det ændrer ikke på, at talentudvikling minus Skotland står helt stille. Det ændrer VM 2022. Og faktisk kan der godt gå 60 år, før vi ser Wales til VM igen.
